IFRO-rapport om biogas – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Aktuelt 2013 > biogasrapport

IFRO 19.6.2013

Acceptabel økonomi i biogas

Den nye energiaftale giver biogasanlæggene et rimeligt overskud, men for at opnå det kræves en stram styring af både tørstof i den modtagne husdyrgødning og den daglige drift samt en god salgspris. Dette fremgår af en ny rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet.

”Selv om forudsætningerne er til stede for, at det færdige anlæg kan give overskud, så kommer det ikke af sig selv. Dertil kommer, at der også skal findes både finansiering og placering af anlægget, og det er ofte et problem,” siger seniorforsker Brian H. Jacobsen, der er en af forfatterne af rapporten. Han understreger, at der er mange forhold – ikke mindst geografiske – som spiller ind, når man skal vurdere lønsomheden af et biogasanlæg, men mange af de scenarier, rapporten har set på, giver et rimeligt overskud på papiret.

Rapporten indeholder også en samfundsøkonomisk analyse, hvor værdien af biogas opgøres ud fra værdien af sparet naturgas og derved sparet CO2-udslip. Endvidere indregnes øget gødningsværdi af den afgassede gylle samt værdien af reduceret kvælstofudvaskning. Omkostningen ved at reducere CO2-udledningen ved hjælp af øget brug af biogas er beregnet til 1.128 kroner per ton CO2. Dette er højere end i tidligere beregninger, hvilket mere skyldes ændrede beregningsmetoder samt omkostninger ved køb af fiberfraktionen, fx majs eller dystrøelse, end det øgede tilskud.

De forskellige scenarier, der er regnet på, viser tydeligt, at en øget anvendelse af majs øger omkostningen, mens den ved øget brug af dybstrøelse kan reduceres til cirka 400 kroner per ton CO2. Da de ændrede beregningsmetoder også påvirker andre sektorer, vil beregningerne ved forskellige tiltag i disse andre sektorer være afgørende for, om biogas er mere eller mindre konkurrencedygtig end tidligere set i forhold til den kommende klimaplan.

Hovedparten af inputtet til biogasanlæg består i dag af gylle, og for et typisk anlæg er det vigtigt, at tørstofindholdet i gyllen er højt. Den samlede investering for et anlæg, der modtager 700 tons per dag, er anslået til 98 millioner kroner. Lånerenten er 7-8 %, og det viser netop, at finansieringen er et reelt problem. Ikke alle långivere betragter et biogasanlæg som et aktiv, de vil have pant i.

Salgsprisen for den producerede gas er i analysen sat til cirka 6 kroner per m3 metan i 2013, men denne pris kan være svær at få, hvis kraftvarmeanlæggene har andre og billigere alternativer, eller hvis varmen ikke kan sælges i sommerperioden. Hvis ikke der kan opnås en god salgspris, er opgradering af biogas til naturgasnettet en mulighed, men også dette kræver stram styring for at give overskud. Naturgasselskaberne kan imidlertid have interesse i at fremme en sådan opgradering, og de vil samtidig have bedre finansieringsmuligheder.

Rapportens forfattere vurderer, at der med den nye energiaftale er skabt et grundlag for øget produktion af biogas i de kommende år, og de giver også et bud på, hvor fremtidige anlæg vil blive placeret. Med de er ikke alt for optimistiske med hensyn til hvor meget af gyllen, som vil blive anvendt til produktion af biogas.

”Når de allerede planlagte anlæg er etableret, forventer vi, at 20-35 % af husdyrgødningen udnyttes til biogasproduktion, men vi vurderer det ikke som sandsynligt, at op til halvdelen af husdyrgødningen vil anvendes til biogas i 2020 under de nuværende forudsætninger,” siger Brian H. Jacobsen.