IFRO-beregninger peger på billige klimatiltag – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Aktuelt 2013 > Klimarapport

IFRO 22.8.2013

IFRO-beregninger peger på billige klimatiltag

En omfattende rapport fra IFRO indeholder analyser af omkostningerne ved 31 tiltag inden for landbrugsområdet, der kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser. Den konkluderer, at flere af de foreslåede tiltag vil være billige for samfundsøkonomien.

”Formålet med undersøgelsen har været inden for landbrugsområdet at identificere tiltag i regeringens klimaplan, der kan levere omkostningseffektive bidrag til reduktion af drivhusgasudledningen,” siger lektor Alex Dubgaard, som har været projektansvarlig og er førsteforfatter af rapporten.

Beregningerne i rapporten er en videreførelse af tidligere undersøgelser fra 2008 og 2010, men der er siden sket væsentlige ændringer i forudsætningerne for samfundsøkonomiske analyser samt i en række baggrundsantagelser om produktionssammenhænge og prisudvikling. Desuden er analyserne udvidet på flere områder, bl.a. er antallet af scenarier i analysen af biogas øget.

”Vores undersøgelse har groft sagt gået ud på at finde ’lavt hængende frugter’ inden for landbruget, når der skal findes veje til at nedsætte Danmarks udledning af drivhusgasser,” siger Alex Dubgaard og forklarer: ”I regeringens klimaplan sammenlignes de samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger, som vi har beregnet for landbruget, med andre tiltag, der kan reducere udledningen af drivhusgasser inden for transport- og boligområdet. Herefter kan de politiske beslutningstagere vælge tiltag i de forskellige sektorer, indtil samfundets reduktionsmål er realiseret.” Han tilføjer, at ”i den proces kan politikerne naturligvis også inddrage andre hensyn end de rent omkostningsmæssige”.

Rapporten viser, at der findes en række tiltag inden for landbrugsområdet, som er billige set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Det drejer sig især om tiltag, der kan begrænse miljøbelastningen med kvælstof og ammoniak, samtidig med at udledningen af drivhusgasser reduceres. Inden for den kategori finder man forsuring af gylle, ændret fodersammensætning til malkekøer, mere halm til brændsel i kraftvarmeproduktion, etablering af energipil på mindre frugtbar landbrugsjord, omlægning af sandjorde og tørvejorde til ekstensive græsarealer samt skovrejsning på sandjord. Flere efterafgrøder og mellemafgrøder kan også være omkostningseffektive tiltag.

Produktion af biogas af husdyrgødning har noget større samfundsmæssige omkostninger end de nævnte tiltag, men sammenlignet med omkostningerne i andre samfundssektorer for at reducere drivhusgasserne ser det ud til at være et fornuftigt alternativ. Det gælder dog kun, hvis biogasproduktionen overvejende er baseret på husdyrgødning. Tilsættes der majsensilage i større omfang, øges de samfundsøkonomiske omkostninger væsentligt.

Umiddelbart viser beregningerne, at reduceret tilførsel af kvælstofgødning også skulle være et omkostningseffektivt klimatiltag, når man medregner den samfundsmæssige værdi af mindre kvælstofudledning til vandmiljøet. Alex Dubgaard påpeger dog, at nye undersøgelser tyder på, at reduceret kvælstoftilførsel vil give mærkbart større tab for landbruget end hidtil antaget. ”Det fremgår af rapporten, at resultatet af igangværende kvælstofberegninger bør inddrages, når de bliver offentliggjort," understreger Alex Dubgaard.