Dyrevelfærden ikke dårligere i store og effektive svinebesætninger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Aktuelt 2013 > Dyrevelfærd rapport

IFRO 22.10.2013

Dyrevelfærden ikke dårligere i store og effektive svinebesætninger

Er god dyrevelfærd en økonomisk gevinst eller en omkostning for landbruget? Det har længe været omdiskuteret og er baggrunden for et projekt på Københavns Universitet, som nu er afsluttet med en rapport om sammenhængen mellem svinevelfærd og bedriftsøkonomi. En gruppe forskere fra IFRO har lavet statistiske analyser af de enkelte svinebedrifters økonomi, og hvorvidt love og regler for dyrevelfærd overholdes. Konklusionerne går ikke i nogen entydig retning.

”Vores data viser ikke nogen klar sammenhæng mellem svinebesætningernes størrelse og god eller dårlig dyrevelfærd,” siger lektor Mogens Lund, som har ledet projektet. “Resultaterne viser en svag statistisk sammenhæng mellem dyrevelfærd og økonomiske resultater og effektivitet, men den enkelte bedrifts økonomiske succes har mere at gøre med driftsformen end med dyrevelfærd,” påpeger han.

Den almindelige antagelse er, at bedre dyrevelfærd er forbundet med større omkostninger. Forskerne bag den nye undersøgelse har imidlertid taget udgangspunkt i, at sammenhængene mellem dyrevelfærd og økonomi er mere komplekse. God dyrevelfærd i besætningen kan således godt hænge sammen med gode økonomiske resultater, fordi begge dele kan være knyttet til god driftsledelse.

Bedrifter, der overtræder dyrevelfærdslovgivningen, har en tendens til at have et dårligere økonomisk resultat og en lavere teknisk effektivitet end de bedrifter, der overholder dyrevelfærdslovgivningen. Det gælder i særlig grad for svinebedrifter med integreret produktion, det vil sige de bedrifter, som ikke er specialiseret på enten produktion af smågrise, slagtesvin osv.

”Samlet set tyder det på, at landmænd, der har styr på økonomien og har en effektiv produktion, også har bedre styr på overholdelsen af dyrevelfærdsreglerne”, fremholder Mogens Lund. Han understreger imidlertid, at mere detaljerede analyser, der er baseret på flere og mere detaljerede data, er nødvendige for at kunne undersøge, om der ikke kun er et statistisk sammenfald, men også en årsagssammenhæng mellem dyrevelfærd og de økonomiske resultater.

Ved hjælp af analyser af sammenhængene mellem dyrevelfærd og økonomi, som den nye rapport er et eksempel på, håber forskerne at bidrage med større indsigt i de driftsøkonomiske incitamenter til at sikre en bedre dyrevelfærd i den enkelte besætning. Denne indsigt kan, udover at føre til at flere efterlever reglerne, bidrage til en mere målrettet og omkostningseffektiv offentlig regulering på området.

Mogens Lund: ”Denne type analyser kan også give større indsigt i, hvad en forbedret dyrevelfærd må koste i forskellige situationer, uden at det går ud over landbrugets indtjening og konkurrenceevne. Såvel dyrevelfærd som omkostningerne til dyrevelfærd er vigtige konkurrenceparametre. Det gælder ikke mindst svinekød og smågrise, hvor Danmark har en stor eksport.”