Analyse af eksporten af spædekalve og dens effekt på beskæftigelsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Aktuelt 2013 > Udredning om spaedekalve

IFRO 15.3.2013

Analyse af eksporten af spædekalve og dens effekt på beskæftigelsen

Eksporten af spædekalve er steget fra nogle få tusinde i 2007 til knap 40 tusinde i 2012. Denne eksport, som næsten udelukkende består af tyrespædekalve fra malkekvægbesætninger, ender hovedsageligt i Holland med henblik på produktion af kalvekød.

Eksporten skyldes alene ringe lønsomhed i den danske handyrproduktion. Det er afspejlet i lave spædekalvepriser, der har nået et niveau, som nærmer sig den pris, hvorunder det er mere lønsomt at aflive spædekalvene. Det kommer til udtryk i en stigende andel af spædekalve, der aflives.

De lave priser på tyrespædekalve har samtidig skabt et økonomisk grundlag for at eksportere spædekalve til Holland, hvor spædekalvepriserne er højere end i Danmark. Eksporten af spædekalve til Holland bidrager til en højere ligevægtspris på spædekalve, og eksporten er dermed medvirkende til, at lønsomheden i den danske handyrproduktion bliver endnu ringere. Effekten er imidlertid begrænset og udgør nu maksimum 200 kr. per produceret handyr, og dette beløb er for lille til at rette op på lønsomheden i den danske handyrproduktion. Som sådan udgør eksporten til Holland primært et bidrag til færre aflivninger.

Den lave lønsomhed i den danske handyrproduktion gælder samtlige størrelsesgrupper. Lønsomheden øges ved stordrift, men lønsomheden var også lav i 2011 for den største størrelsesgruppe. Nettooverskuddet per produceret handyr var – trods handyrpræmier – således negativt for samtlige størrelsesgrupper i 2011. Der var dog et positivt dækningsbidrag for de fleste grupper, som indikerer, at det er hensigtsmæssigt at opretholde produktionen på kort sigt. Ud fra en gennemsnitlig økonomisk betragtning bør imidlertid produktionen indstilles i takt med, at produktionsapparatet nedslides. Det skal imidlertid understreges, at der er betydelig spredning i lønningsevnen blandt producenterne.

Frem mod 2014 er der imidlertid indikationer på en bedring i økonomien. Afsætningspriserne forventes således at stige, og foderpriserne forventes at falde i løbet af både 2013 og 2014. Disse for handyrproducenterne positive tendenser bliver imidlertid mere end udlignet af de reducerede handyrpræmier i 2012 og 2013 og af bortfaldet i 2014.

Resultatet i 2014 kan forbedres ved fastholdelse af handyrpræmierne, en lavere spædekalvepris og en højere afregningspris. Fælles for de modificerede resultater gælder imidlertid, at nettooverskuddet forbliver negativt og dækningsbidraget forbliver positivt for de to dominerende størrelsesgrupper. Det vil sige, at det ud fra en gennemsnitlig økonomisk betragtning fortsat vil gælde, at produktionen bør indstilles i takt med, at produktionsapparatet nedslides. Der er imidlertid heller ikke tvivl om, at en fastholdelse af handyrpræmien, lavere spædkalvepris og højere afregningspris i den givne rækkefølge vil øge lønningsevnen mærkbart i forhold til 2011-situationen.

Ved vurderingen af lønsomheden skal det tages i betragtning, at det alene omfatter slagtekalve baseret på afkom fra malkekøer, som omvendt rummer omkring 85 procent af de producerede handyr. Det skal endvidere bemærkes, at der i analysen ikke er skelnet mellem forskellige produktionstyper. Tidligere undersøgelser har således vist, at lønsomheden ved produktion af specialproduktet Dansk Kalv, som andrager knap 30 procent af de klassificerede slagtninger, er større end for den øvrige ungtyreproduktion.

Handyrproduktionens beskæftigelseseffekt rummer bidraget fra primærerhvervet samt den aktivitetsskabende effekt i slagteri- og forarbejdningsindustrien og i de erhverv, som forsyner handyrproduktionen med produktionsmidler. Den samlede beskæftigelseseffekt er for 2010 opgjort til 2.680 fuldtidsbeskæftigede. Ved et bortfald af handyrproduktionen vil grovfoderarealet imidlertid kunne anvendes til salgsafgrøder. Og da beskæftigelseseffekten af én ha salgsafgrøder er større end én ha grovfoder, vil den reelle beskæftigelseseffekt af bortfaldet ’kun’ blive 2.100 fuldtidsbeskæftigede. Resultatet gælder for 2010 og må forventes at være lidt mindre i dag; dels er arbejdsproduktiviteten steget, dels må det forventes, at en del af forarbejdningen af de slagtede dyr er outsourcet til Tyskland.

Ved opgørelsen af beskæftigelseseffekten er der anlagt en marginal betragtning. Det vil sige, at der i forarbejdningssektorerne kun er medtaget erhverv, hvor der er en snæver sammenhæng mellem primærjordbrugets leverance og forarbejdningsindustriens produktion. Den snævre betragtning medfører, at en ændring i primærerhvervets produktion umiddelbart afspejles i den samlede beskæftigelse. Der er derimod ikke taget hensyn til strukturelle effekter. På længere sigt kan effekten derfor være større.