Landbrugsbarometer 2014 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Aktuelt 2014 > Landbrugsbarometer 2014

10.10.2014

IFRO-forskere:

Landbrugsbarometeret står på ustadigt

ronfromyork /Scanstockphoto.com

På trods af at der lige nu er forbedringer i landbrugets indtjening, er der fortsat langsigtede udfordringer med hensyn til produktiviteten. Det er en af konklusionerne i et nyt barometer, der analyserer den aktuelle økonomiske tilstand i dansk landbrug, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har udgivet. Det er vigtigt, at den enkelte landmand nøje overvejer, om de nuværende stigende indtjeninger skal benyttes enten på investeringer til at øge produktiviteten eller til at afdrage på gælden, konkluderes der i udredningen.

”Siden 2000 er det gået dårligere med udviklingen af produktiviteten i landbruget, end vi var vant til i sidste halvdel af 1900-tallet. Udviklingen i produktiviteten har ikke været stor nok til at kompensere for det faldende sektorbytteforhold. Eller sagt på en anden måde: der er ikke produceret så meget mere for den samme mængde indsatsfaktorer, at det har kunnet dække det generelle fald i forholdet mellem priserne på landbrugets produkter og priserne på indsatsfaktorerne. Konsekvensen har været en presset indtjening og forringet konkurrenceevne,” forklarer institutleder Henrik Zobbe

De sidste par år har indtjeningen imidlertid i flere typer landbrugsbedrifter været meget god, så god at man har kunnet aflønne brugerfamiliens arbejdsindsats og ydermere have et overskud. Og her ligger så advarslen fra forfatterne af udredningen. De historiske erfaringer viser, at denne kortsigtede udvikling ikke må forveksles med den langsigtede udvikling. Så hvis erhvervet skal tilbage på det niveau, det var i sidste halvdel af 1900-tallet, skal den gode indtjening i disse år bruges på tiltag, som kan øge produktiviteten på længere sigt og afdrage på den problematiske del af gælden.

Selv om de store landbrugs nettoindtjening befinder sig på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009, ligger den i disse landbrug under ét på et beskedent niveau i betragtning af den store usikkerhed, der er knyttet til indtjeningen. Indtjeningen i de store landbrug har gennem de seneste år ikke været tilstrækkelig stor til, at bedrifterne har kunnet nedbringe gælden i nævneværdigt omfang. Derfor har mange store landbrug – herunder især kvæg- og svinebedrifter – fortsat en stor gældsandel og dermed en stor rentefølsomhed, fordi store dele af gælden er optaget i variabelt forrentede lån.