Hjælp til optimal placering af biogasanlæg – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Aktuelt 2014 > Hjælp til optimal

IFRO 19.5.2014

Hjælp til optimal placering af biogasanlæg

I en ny ph.d.-afhandling fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi udvikles brugen af økonomisk-geografiske modeller med tanke på den svære opgave at placere nye biogasanlæg bedst muligt og samtidigt sikre en gennemskuelig beslutningsproces. Mikkel Bojesen har i sin afhandling taget udgangspunkt i, at der ved placeringen af nye biogasanlæg skal tages hensyn til både ressourcetilgængelighed, produktionsøkonomi, miljø og sociale forhold.

Kort over forventet produktion af gylle fra svin og malkekøer i 2020

”Brug af geografiske beslutningsstøttemodeller vil være velegnede, når man skal finde den bedste placering af fremtidige bioenergianlæg, og en bred vifte af forskellige hensyn skal tages i betragtning. Dermed kan vi forbedre grundlaget for beslutningerne og sikre, at ikke bare placeringen, men også størrelsen af nye anlæg bliver optimal,” siger Mikkel Bojesen, som forsvarer sin afhandling den 23. maj 2014.

Krav om biogas

Produktion af energi baseret på blandt andet biogas spiller en stadig større rolle for at øge uafhængigheden af fossile brændstoffer og samtidig imødegå klimaforandringer ved at reducere udledningen af klimagasser. I EU har man vedtaget en målsætning, hvor den gennemsnitlige andel af såkaldt vedvarende energi i samtlige medlemsstaters energiproduktion skal udgøre mindst 20 procent i 2020. Denne målsætning har afstedkommet et øget fokus på udnyttelsen af biomasse som energiressource. I Danmark er det ambitionen, at landbrugssektoren skal omstille sig fra at være nettoforbruger til at være nettoproducent af energi, hvorfor der er en stadig stigende opmærksomhed omkring biogas.

Siden 2013 har det været et krav, at alle danske kommuner har skullet inkludere biogas som en del af kommuneplanlægningen. Biogasanlæg er trods mange positive miljømæssige og samfundsøkonomiske effekter vanskelige at placere, da de også er forbundet med gener fx i form af lugt og øget lastbiltrafik.

”Planlæggere og myndigheder står i mange tilfælde famlende over for opgaven. De skal jo sikre, at placeringen af biogasanlæggene tilgodeser flest mulig af de mange, ofte modsatrettede, hensyn, som skal tages. Det gælder både tilgængeligheden af ressourcer til anlæggene, produktionsøkonomi samt miljømæssige og sociale aspekter. Derudover skal de sørge for, at selve planlægningsprocessen for, hvor anlæggene skal ligge, bliver gennemskuelig,” pointerer Mikkel Bojesen.

Her kan så brugen af geografiske beslutningsstøttemodeller komme til hjælp, mener han. Multikriteriemodeller er et velkendt redskab ved lokalisering af supermarkeder, lossepladser og en række offentlige services, men har kun i sjældne tilfælde været anvendt med henblik på at placere bioenergianlæg, som foruden at være aftagere af rest- og biprodukter fra skov- og landbrugsproduktion indeholder den ekstra komplikation, at de også er en integreret del af det eksisterende energisystem.

Gylle vigtig for placering

En konkret del af Mikkel Bojesens ph.d.-afhandling er gået ud på at undersøge, hvilken effekt strukturudviklingen i dansk svine- og malkekvægsproduktion vil have på den geografiske fordeling af gyllebaseret biomasse. Gylle indgår som det væsentligste ressourceinput i biogasproduktion i Danmark, og gylletransport udgør 30-40 procent af de samlede omkostninger i dansk biogasproduktion. Dermed vil prognoser for udviklingen af produktionsstrukturen for svine- og malkekvæg også være en meget vigtig faktor i vurderingen af, hvor fremtidige biogasanlæg skal ligge, og hvor store de bør være.

”Vi har fundet, at gylle som ressource til biogasanlæg vil mindskes med cirka 10 % frem mod 2020, og produktionen af gylle vil koncentreres først og fremmest i Nord- og Vestjylland. I Østjylland og på Fyn forventes en mindre fremgang i den gyllebaserede biomasse, men den vil koncentreres på stadig færre ejendomme,” fortæller Mikkel Bojesen.

Han mener endvidere ud fra resultaterne i afhandlingen, at en forøgelse i antallet af fælles-biogasanlæg fortrinsvis bør dreje sig om store anlæg, blandt andet fordi resultaterne tyder på, at store fællesanlæg har væsentlig lavere transportomkostninger end små fællesanlæg. Mindre anlæg bør imidlertid stadig indgå for at udnytte de ressourcemæssigt uudnyttede enklaver, der naturligt opstår imellem større anlægs serviceområder.

Mikkel Bojesen fremholder, at alene den rigtige placering af fremtidige biogasanlæg kan reducere driftsomkostningerne i biogasproduktionen med 3 procent i forhold til i dag. Brugen af de rigtige redskaber til at finde den bedste placering af nye biogasanlæg er således vigtig – ikke bare samfundsmæssigt, men også af driftsøkonomiske grunde i det enkelte anlæg.