Dystre udsigter for økonomien i landbruget – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Aktuelt 2014 > Dystre udsigter for øk...

Dystre udsigter for økonomien i landbruget

Efter nogle år med god indtjening er der dystre økonomiske perspektiver for jordbrugssektoren i de nærmeste år. Forskere på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet forventer, at nettoindkomsten i 2015 kommer til at ligge på samme niveau som i 2009, som var det seneste år med meget lav indtjening i landbruget. På grund af den lave rente falder indkomsten efter finansielle poster ikke til niveauet i 2009, men lander alligevel med et minus på mere end en halv milliard kroner i 2015. Dette betyder, at de danske landmænd set under et i 2015, hverken vil få aflønnet deres arbejde eller få deres egenkapital forrentet.

Efter et par år med stigende bytteforhold mellem afsætningspriserne og priserne på indsatsfaktorerne ser det ud til, at landbruget igen vil opleve en mere afdæmpet udvikling i afsætningspriserne. Bytteforholdet faldt fra 2013 til 2014, og faldet ventes at fortsætte i 2015.

”Vi forventer, at nettoindkomsten for hele jordbrugssektoren vil falde markant, fra 23 milliarder kroner i 2012 til 18 milliarder i 2013, 16 milliarder i 2014 og ned til 10 milliarder i 2015. I 2014 bliver indkomsten efter finansielle poster på cirka 5,8 milliarder kroner, og dette betyder, at selv uden forrentning af egenkapitalen bliver kun tre fjerdedele af brugerfamiliens arbejdsindsats aflønnet,” siger Jakob Vesterlund Olsen, som er en af de forskere, der har bidraget til prognosen. Han betoner imidlertid, at det som tidligere vil være store forskelle mellem de enkelte bedrifter og også mellem typer af bedrifter.

Tab skal realiseres
Ikke mindst for den del af erhvervet med finansielle problemer i form af lav solvens er der nu udsigt til et fald i indtjeningen. På trods af en grundlæggende dårlig finansiel situation for en række bedrifter, har de seneste års gode indtjening holdt mange af disse nødlidende bedrifter oven vande likviditetsmæssigt. Men udsigten til dårlig indtjening i 2014 og 2015 kan formenligt få den konsekvens, at banker vil lukke for likviditeten og i højere grad end tidligere realisere deres tab på udlån til landbrug.

Det er også muligt, at bankerne vil indgå akkordordninger for de driftsmæssigt bedste af deres insolvente landbrugskunder, fordi det i dagens situation kan være udsigtsløst at finde nye ejere, uden at det påfører bankerne endnu større tab. Realisering af tab på de insolvente landbrugsbedrifter vil indgå som en nødvendig del af løsningen på landbrugets finansielle problemer, idet problemerne knytter sig til en for voldsom belåning af landbrugsaktiverne.

Afsmitning på ejendomsmarkedet
Den driftsøkonomiske situation i landbruget har afsmittende effekt på ejendomsmarkedet, hvor en stor del af omsætningen formenligt fortsat vil blive bestå af handel med insolvente ejendomme. Omvendt kan ældre, mere solvente landmænd, der ønsker at sælge deres ejendom og gå på pension, fortsat være i en situation, hvor de ikke finder priserne på landbrugsejendomme attraktive.

”Der er en stigende asymmetri i finansieringsomkostningerne mellem meget solvente og meget lidt solvente landmænd, og landmænd med høj solvens er i en situation, hvor finansieringen er ekstraordinært billig. Derfor vil bortforpagtning af landbrugsaktiverne være en mulighed for denne gruppe af landmænd. Samtidigt byder forpagtning på en mulighed for aktive landmænd til at opnå størrelsesøkonomiske fordele, uden at de skal engagere sig i jordkøb med de dertil hørende finansielle risici,” forklarer Michael Friis Pedersen, der også har bidraget til prognosearbejdet.

Rapporten ’Landbrugets økonomi 2014’ kan hentes her

Kontakt:  Henrik Zobbe  hz@ifro.ku.dk  telefon: 35 33 68 10, mobil: 30 59 03 16