20. december 2016

Landmænd bortforpagter i stedet for at sælge jord

Landbrugets Økonomi 2016

Gennemgang af landbrugets økonomi viser, at 2016 bliver et lavpunkt, men der er udsigt til forbedringer i 2017. Udviklingen inden for landbrugets ejerforhold peger i retning af en tendens til, at færre og ældre landmænd ejer mere jord.

Det næsten forgangne år forventes at være et økonomisk lavpunkt for det danske landbrug, men af den årlige rapport Landbrugets Økonomi fremgår det også, at 2017 er værd at se frem til.

2016 har budt på endnu et fald i nettorestindkomsten. Faldet er på 10 pct. i forhold til 2015. Det betyder, at brugerfamilien har haft 1,9 mia. kr. til aflønning og eventuel forrentning af egenkapital i 2016. Til gengæld byder 2017 på en forventet stigning på 30 pct., der svarer til et restbeløb på 5,6 mia. kr.

”2017 ser ud til at byde på en forbedring af den driftsøkonomiske situation, hvilket må forventes at være et lyspunkt efter flere år med dårlig indtjening og solvensproblemer,” siger Jakob Vesterlund Olsen, forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet og en af forfatterne bag rapporten. Han understreger dog, at der fortsat vil være store forskelle de enkelte landmænd imellem. ”Også med forbedrede bytteforhold forventes meget store forskel i indtjeningen mellem den bedste og ringeste tredjedel af svine- og mælkeproducenterne.”

De mest økonomisk sårbare landmænd kan til trods for forbedret indtjening i 2017 risikere et øget pres fra finansielle samarbejdspartnere for at udnytte en salgsfuldmagt. Dette skyldes, at der kan ske en stigning i den samlede omsætning af landbrugsejendomme i 2017, hvilket kan være motivation for at få ejendomme på markedet.

Tendens til forpagtning

Analyser af udviklingen i landbrugets ejendomsmarked og udviklingen i aldersfordelingen for de danske jordejere peger i retning af en ny tendens.

To kendsgerninger afspejler betydelige etableringsproblemer i det danske marked for landbrugsejendomme: Ældre jordejere bibeholder deres ejendom i en høj alder, og samtidig sker der en strukturel udvikling mod færre og større landbrug. Hvor etableringsproblemstillingen har været et problem over en lang periode, er ejerskifteproblematikken nyere i dansk landbrug og måske en medvirkende faktor til den nye tendens.

”Analyserne viser en øget tendens til bortforpagtning blandt gruppen af ældre jordejere i stedet for salg, hvilket indikerer stigende ejerskifteproblemer efter starten af den finansielle krise. Det er pt. ikke så attraktivt for ældre landmænd at afhænde deres landbrugsejendomme i forhold til at bortforpagte, hvilket ellers har været det normale i dansk landbrug” siger Jakob Vesterlund Olsen. ”Fra et økonomisk perspektiv bliver det spændende at se, hvordan ejerforholdene udvikler sig i 2017. Det kan være tegn på en varig tendens til at ældre jordejere fastholder ejerskabet i en høj alder, men det er endnu for tidligt at slå fast.”

Rapporten 'Landbrugets økonomi 2016' kan hentes her.

Kontakt

Jesper Sølver Schou, lektor, jss@ifro.ku.dk, 35 33 69 01, mobil: 25 14 66 76

Kapitel 1: Jakob Vesterlund Olsen, forsker, jvo@ifro.ku.dk, 35 33 35 88
Kapitel 2: Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, hoh@ifro.ku.dk, 35 33 34 32, mobil: 30 61 22 87