Brug likviditeten fornuftigt – Københavns Universitet

IFRO > Aktuelt > Aktuelt 2018 > LØ 2017

03. januar 2018

Brug likviditeten fornuftigt

Landbrugets Økonomi 2017

Landmændene bør bruge et positivt resultat i 2017 og 2018 på at konsolidere bedriften og foretage pensionsopsparing uden for bedriften.

I et historisk perspektiv ser landbrugets samlede indkomstforhold for 2017 og 2018 ganske positive ud. Den positive udvikling er i nogen grad centreret om mælke- og svineproduktion, og endelig blæser der mere positive vinde om gartnerisektoren. Således ser det på mange måder lysere ud for dansk landbrug, end det længe har gjort, og for første gang kan man tale om, at landbruget kan være på vej ud af skyggen af den finansielle krise.

Udviklingen i landbrugets økonomi i 2017 giver nogle landmænd mulighed for at konsolidere sig eller investere i pensionsopsparing uden for bedriften.

Der er ikke historisk set tradition for at danske landmænd foretager pensionsopsparing uden for bedriften, da fokus mere har været på bl.a. at nedbringe gæld. Det har også været en ganske fornuftig prioritering for mange, men de seneste års udvikling i landbruget viser, at det kan være klogt at foretage en pensionsopsparing, hvis midlerne er til det.

Det understreger en af forfatterne til 'Landbrugets Økonomi 2017, forsker Michael Friis Pedersen:

"Det kan være en god idé for landmændene at bruge den ekstra likviditet i 2017 og 2018 til at sikre sig selv bedre i alderdommen ved at prioritere en pensionsopsparing. En pensionsopsparing tilbyder både større porteføljespredning på formuen og er kreditorbeskyttede - skulle man være så uheldig at gå konkurs."

Og midlerne til netop at spare op til pensionen kan for mange være kommet med resultaterne i 2017. Nettorestindkomsten forventes at stige med cirka 7,2 mia. kr. til 19 mia. kr. i 2017, mens den forventes at ligge på 17 mia. kr.  2018. Begge dele drives af bruttoværditilvæksten. Stigningen i nettorestindkomsten i 2017 giver landbruget mulighed for yderligere forrentning af egenkapitalen og at lægge til side til livets efterår.

Tilbage i trædemøllen

Den positive udvikling i bruttoværditilvæksten kommer af et stigende sektorbytteforhold, som går modsat den langsigtede tendens med faldende bytteforhold, og det ses da også, at både bytteforholdet og den økonomiske produktivitet forventes at falde igen i 2018, mens totalproduktiviteten stiger svagt.

”Udviklingen ser ud til at vende tilbage på de velkendte spor, hvor landbruget vedvarende skal øge den tekniske produktivitet for at imødekomme faldet i bytteforhold, således at indtjeningen kan opretholdes – også kendt som landbrugets trædemølle” siger lektor Jesper S. Schou, der er en af forfatterne til rapporten.

Landbrugets Økonomi 2017, Boks 1.1. Sektorbytteforhold, totalfaktorproduktivitet og den økonomiske produktivitet
Boks 1.1., Sektorbytteforhold, totalfaktorproduktivitet og den økonomiske produktivitet (Landbrugets Økonomi 2017)

Fortsat store forskelle brancherne og bedrifterne imellem

Det er mælkeproduktion, svineproduktion og gartnerisektoren, der klarer sig bedst i 2017, omend resultaterne stadig ikke er prangende. Planteavl og minkavl står til gengæld tilbage som årets sorteper med de dårligste resultater.

Ligesom i 2016 viser beregninger på landbrugets økonomi i 2017 ikke blot store forskelle brancherne imellem, men også fortsat store forskelle mellem de bedrifter, der klarer sig godt og dem, der klarer sig mindre godt. Det handler fortsat for landmændene om at være gode til at bevare overblikket og lave de rette investeringer på det rigtige tidspunkt.

"Vi kan se, at der er en bemærkelsesværdig forskel i resultaterne mellem de bedrifter, der klarer sig bedst og de, som klarer sig dårligst. Det tyder på, at der er grund til at huske på de helt grundlæggende dyder, såsom grundig driftsøkonomisk indsigt med fokus på rentabilitet og risikostyring i forbindelse med drift og investeringer" siger lektor Jesper S. Schou.

Rapporten 'Landbrugets Økonomi 2017' kan hentes her

Kontakt

Redaktør:
Jesper Sølver Schou, lektor
35 33 69 01
mobil: 25 14 66 76

Kapitel 1: Jakob Vesterlund Olsen, forsker, 35 33 35 88
Kapitel 2: Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, 35 33 34 32, mobil: 30 61 22 87
Kapitel 3: Christian Elleby, adjunkt, 35 33 14 47