Ny forskning afviser antagelser om illegal jagt i troperne – Københavns Universitet

IFRO > Aktuelt > Aktuelt 2018 > Ny forskning afviser a...

01. februar 2018

Ny forskning afviser antagelser om illegal jagt i troperne

Foto: © Christopher Golden, Harvard TH Chan School of Public Health

Op til 150 millioner husholdninger i tropiske og subtropiske lande kan være involveret i jagt, viser nye studier ledet fra Københavns Universitet. Jagt er mere almindeligt end tidligere antaget i de 24 undersøgte lande, men giver kun et lille bidrag til husholdningerne og primært til egen konsumption frem for handel. Resultaterne modsiger således tidligere antagelser om, at jagt i stigende grad er kommerciel og en væsentlig kilde til protein og indkomst. Forfatterne understreger, at fødevaresikkerhed og bevarelse af biodiversitet bør overvejes samlet og ikke hver for sig.

Troværdige videnskabelige undersøgelser har forbundet den vedvarende tilbagegang og lokale udryddelse af mange dyrearter i Afrika, Asien og Latinamerika med illegal jagt og især kommerciel illegal jagt drevet af efterspørgslen på vildtkød (kaldet bushmeat) i større byer. Reduktionen af vildtbestande er mange steder så kritisk, at det omtales som 'tom skov-syndromet' og 'bushmeatkrisen'. Kommerciel illegal jagt er ikke kun en trussel mod biodiversitet, men kan også kompromittere fødevaresikkerheden i landområder, hvor folk er afhængige af vildt som en kilde til protein og indkomst.

"Den hurtigt voksende litteratur om vildtkøds rolle i landområderne er baseret på relativt få casestudier præget af små prøver, begrænset geografisk dækning og metodisk pluralisme", udtaler lektor Martin R. Nielsen ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der ledte de nye undersøgelser. 

"Dette begrænser muligheden for at syntetisere resultater af disse studier. Endnu mere problematisk er, at sådanne studier ofte synes at være gennemført i områder, der er udvalgt netop på grund af deres høje forekomst af jagt og handel med vildtkød, hvilket betyder, at den tilgængelige empiriske viden sandsynligvis ikke er repræsentativ for jagtniveauet de fleste steder," forklarer han.

Undersøgte tilfældigt udvalgte husstande

Med henblik på at overvinde dette problem har Nielsen og hans kolleger brugt en global database fra Poverty Environment Network (PEN), der byder på en unik mulighed for at opnå en dybere forståelse af den økonomiske betydning af vildtkød i landområderne. Dataene blev indsamlet i knap 8.000 tilfældigt udvalgte husstande i 333 landsbyer fordelt over 24 tropiske og subtropiske lande på tværs af tre kontinenter. Og vigtigst blev lokaliteterne ikke valgt efter, om der var meget jagt i området.

Kortet viser den omtrentlige placering af de 58 lokaliteter (cirkler) i PEN-databasen og den gennemsnitlige andel (i procent) af indkomsten fra vildtkød (indtjening fra handel plus den pengemæssig værdi af egen konsumption af vildtkød) i husholdningens totale nettoindkomst. Vildtkød kaldes også bushmeat eller wildmeat. (Klikk på kortet for en større version.)

Studierne viser, at 39 procent af husstandene i stikprøven jager, men at vildtkødet kun bidrager med i gennemsnit 2 procent af den samlede husstandsindkomst, og at egen konsumption udgør 89 procent af dette. Afhængigheden af bidraget fra vildtkød er højest blandt de fattige og mindre vigtig for husstande, hvor husdyrbrug spiller en større rolle.

Afhængigheden af vildtkød er omvendt relateret til andre indkomsters fordeling igennem året, hvilket indikerer, at jagt er et alternativ, der tages i brug, når indkomsten fra andre kilder er lav. På landsbyniveau er jagt og vildtkød vigtigere i mindre, afsidesliggende samfund, hvor indkomsten er middels, hvor der er få husdyr og i lande præget af korruption og høj inflation.

Fødevaresikkerhed er godt for dyrelivet

"Det faktum, at jagt er af mindre økonomisk betydning men vidt udbredt og udført primært til egen konsumption, tyder på, at vildtkød er vigtig hovedsagelig for landbefolkningers ernæringsbehov", forklarer Martin R. Nielsen. "Resultaterne giver os grund til at antage, at vildtkød er vigtigst som en kilde til proteiner og mikronæringsstoffer, som husholdningerne i landområderne ikke kan få dækket igennem egen husdyrproduktion eller deres landbrug," uddyber han.

Studierne konkluderer, at landbefolkningens fødevare- og ernæringsmæssige sikkerhed bør tages i betragtning i planlægningen af biodiversitetsbevaring snarere end behandles særskilt. "Vores resultater indebærer endvidere, at disse mål ikke nødvendigvis er modstridende. Tværtimod vil effektiviteten af bevarelsen af dyrelivet sandsynligvis blive styrket, hvis fødevaresikkerheden i landområderne samtidig forbedredes," konkluderer Martin R. Nielsen.

Find de videnskabelige publikationer i
Biological Conservation og
Ecological Economics.