Maden kan være løftestang for et bedre liv til de ældre – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Folkemøde 2016

05. juli 2016

Maden kan være løftestang for et bedre liv til de ældre

Det Gode Ældreliv

Københavns Universitet, SCIENCE, var på Folkemødet 2016 på Bornholm med ”Det Gode Ældreliv” som tema. De tre SCIENCE-institutter: Institut for Fødevarevidenskab (FOOD), Institut for Idræt og Ernæring (NEXS) samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) havde inviteret til debat om, hvorvidt maden kan være løftestang for et bedre liv til en stigende gruppe af ældre i det globale samfund. Mette Frisk fra DR-programmet Madmagasinet var ordstyrer.

Foto: Paneldeltagerne ved den afsluttende debat.

Fra ældrebyrde til ældre-aktiv

Om 25-30 år vil der være 50 % flere over 65 år, og ser man på gruppen 80+, vil stigningen være endnu større, slog professor i fødevareøkonomi, Jørgen Dejgaard Jensen, fast. Det betyder, at kommunernes opgave med at yde service til de ældre i hvert fald ikke vil aftage.

”Men jeg ser også et markedspotentiale, for det er jo ikke kun i Danmark, den udvikling sker. Det er i alle de rige lande i verden, og det er også i Kina, hvor der vil være en stadigt stigende befolkningsgruppe, som efterspørger måltidsløsninger, der passer til ældre mennesker. Så der ser jeg nogle muligheder. Og man kan sige, at – i hvert fald for den danske seniorbefolknings vedkommende – får vi også en mere velhavende befolkning, da unge mennesker sparer en stor andel af deres løn op til pension i forhold til dem, der er ældre nu. Så der vil også være en større købekraft til de her ydelser,” sagde Jørgen Dejgaard Jensen.

Om befolkningsprognoserne fortalte Jørgen Dejgaard Jensen videre, at der om 25 år vil være ca. 50 % flere ældre pr. erhvervsaktiv (25-65årige) i Kalundborg end i landet som helhed og endnu flere på Bornholm. Alligevel ønsker man i Kalundborg Kommune at tiltrække flere ældre, da kommunen ser de ældre som en ressource, der skaber gode fællesskaber og har gode indtægter. Så den ældrebyrde, der var tale om for nogle år siden, er blevet til et ældre-aktiv, konkluderede ordstyrer Mette Frisk.

Ældregruppen har ikke noget A og B-hold, men er ekstremt differentieret

Næstformand i Danske Seniorer, Per K. Larsen, var meget tilfreds med udviklingen med at se på ældre som en gruppe mennesker med meget individuelle behov og med mange ressourcer. Han påpegede, at nutidens ældre er anderledes end de tidligere generationer. Mændene kan selv lave mad, de ældre er bedre uddannede og mere velhavende, men der er fortsat også en stor gruppe, der trods alt kun har folkepensionen at leve af og dermed ikke har råd til dyre fødevarer. 

”Vi fortsætter som ældre med at leve det liv, vi hele tiden har levet, ” sagde han og opfordrede til, at man hele tiden har det i baghovedet, når man tænker på de ældres behov. 

Mette Frisk spurgte professor Jørgen Dejgaard Jensen, om der kan være en bagside ved at se på gruppen af ældre som et forbrugersegment i forhold til tidligere, hvor man talte om en ældrebyrde.

"Det er klart, at hvis man tænker kommercielt på det, er det jo den købedygtige del af de ældre, der kommer i første række. Så kan det godt være, der vil være en afsmitning til de bredere løsninger.

Jørgen Dejgård Jensen, professor

”Der er nogle, som kun har folkepensionen at leve af, mens andre har en ret stor opsparing og evne til selv at betale for en række ydelser, så det er klart, at hvis man tænker kommercielt på det, er det jo den købedygtige del af de ældre, der kommer i første række. Så kan det godt være, der vil være en afsmitning til de bredere løsninger. Men der vil være nogle udfordringer i forhold til, hvad der er råd til for den enkelte,” sagde Jørgen Dejgaard Jensen. Han advarede også imod at tro, det bare drejer sig om at lave nogle få produkter rettet mod ældre. Der skal meget mere til, understregede han.

Herefter blev der talt en del om, hvorvidt ældre borgere bliver delt op i et A og et B-hold i forhold til dem, der har købekraft og kan tage teknologien til sig.

Direktør for Madkulturen, Judith Kyst, mente i højere grad at man kan tale om en stor differentiering i ældregruppen. Hun opfordrede til, at man skal huske at fokusere på de svage ældre og via differentierede løsninger at hjælpe dem til at mestre eget liv længere.
”Vi får en større ældregruppe, og den er ekstremt differentieret, og vi mestrer vores eget liv i længere og længere tid, og derfor skal vi passe på, hvad det her kommer til at handle om. Det handler om den del af borgerne, der bliver svækkede,” sagde hun.

Måltiderne binder os sammen og fortæller, hvem vi er

Judith Kyst ser også madfællesskaber som tiltag, der kan være med til at udjævne ulighed. Judith Kyst fortalte om en række initiativer, som Madkulturen har iværksat med henblik på at skabe sociale rammer om måltidet for ældre.

Mette Frisk spurgte professor i sociologi, Lotte Holm, om, hvilken kulturel betydning måltidet har, og hvad vi kan bruge det til.

"Måltidet er afgørende for vores identitet. Hvem vi er, markerer vi, og forstår vi blandt andet i form af den mad, vi spiser.

Lotte Holm, professor

”Måltidet er et fuldstændig centralt omdrejningspunkt i vores liv. Måltidet er med til at holde orden på vores fornemmelse af tid.
Det er måltider, der markere, hvad der er formiddag, og hvad der er eftermiddag. Der er aftensmåltidet, som markerer overgangen mellem arbejdsliv og fritidsliv. Måltidet er også centralt for vores sociale liv. Det er omkring måltidet, vi danner og vedligeholder sociale fællesskaber, både i familien, på arbejdspladsen og andre steder. Måltidet er afgørende for vores identitet. Hvem vi er, markerer vi og forstår vi blandt andet i form af den mad, vi spiser.  Vi kan spise som moderne op-på-beatet-mennesker, som afsøger nye eksotiske oplevelser og kaster sig ud i at eksperimentere, men vi kan også spise som nogle, der føler sig forankrede i tradition og sædvane og spiser den mad, vi traditionelt har spist: Rugbrød, havregryn, frikadeller osv.”

Professor i sociologi Lotte Holm fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet.

Et kærlighedsarbejde med individuelle rammer

”Og så er der en anden vigtig ting ved måltidet, nemlig at det jo er et arbejde at lave måltidet. Det er en proces af aktiviteter, som handler om at planlægge, købe ind, lave mad, anrette, rydde af osv. Og det er et arbejde, som nogle traditionelt i familierne er mere ansvarlige for end andre. Og for de kvinder, som typisk bærer det ansvar, er det en meget vigtig del af deres identitet, fordi det er et arbejde, som er konkret, som retter sig mod andre mennesker, og som gør mennesker glade. I sociologien kalder vi det et ”kærlighedsarbejde”. Det er et umådeligt vigtigt arbejde, og ældre har behov for at bruge mad på præcis samme måde, som vi andre har,” sagde Lotte Holm.

Hun fastslog, at det skal handle om mad, der passer til den person, den ældre er, den døgnrytme vedkommende har, hvordan han eller hun gerne vil spise, og om at finde ud af, om den ældre gerne vil deltage i produktionen af maden, så man modvirker det tab af identitet, der ligger i, at man mister evnen til selv at stå for det hele.

”Og så må man arbejde på – som man også gør – hvordan man kan knytte maden til sociale fællesskaber, og på hvordan man kan bruge maden som en løftestang til sociale fællesskaber. Det synes jeg er opgaven for madservice-systemerne,” sagde Lotte Holm.

Ældremad- og forskning som eksportpotentiale

Panelet debaterede behovet for, at der bliver forsket yderligere i mad til ældre, således at Danmark kan blive førende inden for området til gavn for både natiuonake og internationale interesser. Mett Frisk spurgte Jørgen Dejgård Jensen, om der ligefrem var et eksportpotentiale i, at være bedst til mad til ældre.

”Som vi talte om i starten af denne debat, så bliver der et større kundegrundlag i både Danmark og andre lande. Og Danmark har nogle styrkepositioner – både når det gælder fødevareproduktion, hvor vi er meget anerkendte som et dynamisk og innovativt erhverv, men også når det gælder sundhedstjenester og velfærdstjenester, så jeg mener, vi har nogle erhvervssektorer i Danmark, som er meget stærke på området. Hvis vi så har – skal vi kalde det en kravlegård – hvor vi kan udvikle nogle løsninger, som måske kan tilpasses til andre lande. Så tror jeg på, at Danmark har en styrkeposition, selvom andre lande bestemt også vil satse på det her område” sagde Jørgen Dejgård Jensen.

Til slut fortalte værterne – de to institutledere på Københavns Universitet, Arne Astrup og Bjarke Bak Christensen – om, hvordan de vil arbejde videre med Det Gode Ældreliv, så forskningen kan blive til løsninger, der kan implementeres og komme de ældre til gavn.

Centeret for Livskraft samler trådene

”Der er ekspertise til at finde løsninger; ingen tvivl om det. Men det er også vigtigt, at der sker noget, hvorfor vi har etableret et center for gode ældreliv, som vi kalder ”Livskraft”, og som er et samarbejde mellem tre institutter på Københavns Universitet og Madkulturen. Og som I kan høre, omfatter vi alt fra Gastronomisk Legestue til floorball i Center for Holdspil og Sundhed osv. Med vores ekspertise vil vi nu gå ud og arbejde med Madkulturen og en række af de aktører, som vi også har hørt repræsentanter for i dag, og som ikke bare sidder med en masse ekspertise, men også med tusindvis af medlemmer. Målet er at undersøge og udvikle rammerne for det gode ældreliv, hvor vi vil sætte fokus på ernæring og smagsoplevelser, måltiderne og sociale forhold – også i kombination med fysisk aktivitet – og alt sammen sat ind i nogle rammer i forhold til ressourceøkonomi, så vi kan sikre os, at det ikke kommer til at koste mere, end det må, sagde Arne Astrup.

Hvem vil få glæde af det her center? spurgte Mette Frisk Bjarke Bak Christensen.

”Der er faktisk rigtig mange, som kan få glæde af det her. For det første er der jo de ældre. Forhåbentlig får de mere livskvalitet ud af den viden, vi kan sætte i spil. Jeg tror, rigtig mange tænker, at universitetsforskere er nogle, der sidder på deres kontorer og finder ud af noget, og så skriver de nogle artikler, og det er sådan set fint nok. Men det vi virkelig gerne vil her, er at få al denne viden i spil, så vi kan skabe mere livskvalitet for de ældre, men i virkeligheden også give kommunerne nogle redskaber, de kan arbejde med. Så nogle af gevinsterne er, vi får bedre livskvalitet til de ældre, og nogle redskaber som kommunerne kan bruge, og som I har hørt rigtig mange gange i dag – det er differentieret. Der er jo ikke to borgere, som er ens – vi er alle sammen forskellige, og derfor er de løsninger, vi skal finde, også forskellige,” sluttede Bjarke Bak Christensen, Institut for Fødevarevidenskab.

Den originale artikel er skrevet af Lene Hundborg Koss, FOOD Kommunikation, Københavns Universitet. Udvalgte afsnit er klippet og redigeret af IFRO.
Foto: Søren Svendsen