Forbud mod udsmid kan give gevinst – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Forbud mod udsmid kan ...

Forbud mod udsmid kan give gevinst for dansk fiskeri

Den samlede omsætning fra det danske fiskeri kan øges med op til cirka fem procent, hvis der sammen med de nye EU-regler om forbud mod udsmidning af fisk sker en kvoteopskrivning, der svarer til det tidligere udsmid. Det konkluderer IFRO-forskere i en analyse af, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at de nye regler om, at al kvoteret fisk skal landes, kan blive en fordel for dansk fiskeri. Hvis landingsforpligtelsen ikke kombineres med en kvoteopskrivning, vil det danske fiskeri tabe på de nye bestemmelser, viser analysen.

Landingsforpligtelsen betyder, at stort set al fisk, som er underlagt kvoter, skal landes. Forfatterne, Hans Frost og Ayoe Hoff, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, vurderer, at et sandsynligt scenario efter indførelse af landingsforpligtelsen er, at fisk under mindstemål kan landes til fiskemelsprisen. Det vil sammen med kvoteopskrivning betyde, at fortjenesten for dansk fiskeri vil stige med cirka to en halv procent, efter at fiskeriet har tilpasset sig de nye vilkår.

Der er regnet på en række scenarier, og analyserne viser, at det vil være gunstigt for fiskeriet, hvis mindstemålet sættes ned, så en større del af fangsterne kan gå til konsum. Desuden er det også vigtigt at den del af fangsten, der ikke kan afsættes til konsum, uden større omkostninger kan afsættes til for eksempel fiskemel og -olie.

Analysen omfatter hele det danske fiskeri, da en direkte ændring i en del af fiskeriet nødvendigvis vil påvirke andre fartøjsgrupper. Analysen peger desuden på, at en videreudvikling af reguleringssystemet med omsættelige kvoter kan være med til at forbedre økonomien i fiskeriet.

Set i lyset af at mange kvoter er fastsat under den forudsætning, at der smides fisk ud, er der mulighed for kvoteopskrivninger, uden at bestandstørrelserne påvirkes negativt. Og det er afgørende, at en sådan kvoteopskrivning svarende til det tidligere udsmid gennemføres, hvis dansk fiskeri skal undgå et økonomisk tab som resultat af landingsforpligtelsen. Rapporten påpeger, at fangsterne af fisk under mindstemålet udgør mellem to og to en halv procent af de samlede fangster for hele fiskeriet.

Med omsættelige kvoter og et reduceret mindstemål kan den samlede omsætning øges med cirka fem procent i forhold til den situation, hvor små fisk blev smidt ud, viser beregningerne. Meromsætningen af fisk over referencemålet skønnes at kunne øges med godt fire procent, hvilket hænger sammen med, at reguleringen med individuelle omsættelige kvoter skaber mulighed for at tilpasse og fordele kvoterne, så den bedst mulige fortjeneste for hele fiskeriet opnås. For at nå dette resultat skal antallet af havdage øges med cirka tolv procent, hvilket medfører øgede omkostninger, som imidlertid mere end opvejes af en større omsætning.

Beregningerne viser endvidere, at mængden af fisk, der tidligere blev smidt ud, og som nu skal landes, reduceres betydeligt under et omsætteligt kvotesystem. Der vil også ske ændringer i landingsmængden af fisk over mindstemålet, men landingerne af fisk under mindstemålet vil efter tilpasningen falde med cirka syv procent.

Forfatterne af IFRO-analysen peger til slut på, at en dynamisk tilpasning af fiskeriet kan fremmes ved en videreudvikling af reguleringen med individuelle omsættelige kvoter.