Nærhed og nærvær er stikord for IFROs nye institutleder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Nærhed og nærvær

01. august 2016

Nærhed og nærvær er stikord for IFROs nye institutleder

Ny institutleder

Den 1. august 2016 fik Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ny institutleder. Bo Jellesmark Thorsen vil have fokus på tilgængelighed, og så vil han gerne have, at medarbejderne skal opleve hinandens successer.

”Jeg sætter stor pris på den flade struktur her. Den bliver ikke lavet om,” forsikrer Bo Jellesmark Thorsen. Den 1. august skifter han sektionsleder-stolen i Rolighedsvej 23 ud med institutleder-stolen i nummer 25. Det er et skift fra at skulle lede cirka 40-50 personer samlet i én fagsektion til et ansvar for cirka 153 personer fordelt på fire sektioner og en administration – og så er alle med en løsere ansættelse endda ikke talt med. Ansvar er dog ikke fremmed for Bo, der var forskningschef ved Afdelingen for Skovdrift i Miljøministeriet fra 2001-2004, efterfølgende forskningschef i to afdelinger på den Kgl. Veterinær- Og Landbohøjskole (KVL) i to år, og senest sektionsleder for Sektion for Miljø- og Naturressourcer på IFRO siden 2012. Da han bliver spurgt, om han vil fortsætte Henrik Zobbes ledelsesstil med ledelse i øjenhøjde, svarer han spøgende: ”Nu er jeg jo cirka et halvt hoved højere end Henrik, men jo, det vil jeg da. Den flade struktur fungerer godt.”

’Management by walking around’

Det er særligt den flade struktur med en faglig ledelse, Bo værdsætter. Han fortæller, at han som sektionsleder alle årene har praktiseret det, som kollegaerne lidt drillende kalder ’management by walking around’. Det handler om tilgængelighed. Ved at gå meget og ofte rundt blandt medarbejderne, er han tilgængelig ved at være der, hvor medarbejderne er; klar til at byde ind med sparring og beslutningstagen efter behov. Men han er nervøs for, om der er tid til vandreture på gangene i samme omfang, når gangene bliver flere, og kalenderen bliver fyldt med møder. Tilgængeligheden vil han dog ikke give køb på, selvom han måske må finde en anden måde at praktisere den på. ”Det er nok også det, jeg kommer til at savne mest,” siger han, ”at gå på gangene og at se alle medarbejderne derovre dagligt.”

Nærhed skaber samarbejde

Adspurgt, om han vil presse på for at samle instituttet under ét tag, svarer han: ”Der er nogle ydre omstændigheder, der ikke gør det muligt lige foreløbigt.” Bo er ellers af den opfattelse, at nærhed gavner. Han har gode erfaringer med, at det indfrier potentialer for samarbejde og positiv social kultur, når folk sidder tæt sammen. ”Hellere lidt for tæt end lidt for adskilt,” konkluderer han. Hans erfaring er, at det kræver meget energi at samle folk i det daglige, når man sidder adskilt, hvorimod der kan opstå spændende synergi, når man er tættere på ens kollegaer.

Opleve hinandens succes

Hvordan vil Bo skabe nærhed på tværs af IFRO, når der ikke er udsigt til, at huset bliver samlet lige foreløbigt? ”Noget af det første, som jeg vil gøre, er at skabe mere kommunikation på tværs af husets faglige miljøer,” siger han. Bo mener, at det både vil gavne samarbejdet og motivationen, hvis instituttet bliver bedre til at fejre succeserne. ”Vi skal opleve hinandens succes,” siger Bo. ”Det gør os klogere på, hvad kollegaerne laver – og det er en god motivation. Når man ser andre lykkes, minder det os om, at det godt kan lade sig gøre. Vi hører ofte om, at folk har fået afslag på en artikel eller en ansøgning, for der er jo statistisk set flest afslag. Det er selvfølgelig godt, når nogen kommer gennem nåleøjet, men det er ligeså godt, når nogen forsøger. Derfor skal vi stimulere lysten til at skrive, publicere og søge om forskningsmidler ved at fortælle tiere om sejrene.”

Kompleks baggrund er en fordel

IFRO er opstået gennem en række fusioner og består i dag af fagmiljøer, der har baggrund i forskellige kulturer. De forskelligheder mener Bo er en styrke. ”Vi skal bare fortsætte med at være forskellige, for det er faktisk en fordel” siger han. Han mener, at den store opgave efter fusionerne var, at IFRO skulle bevise sit værd og sin relevans på SCIENCE. Det synes han, at instituttet er lykkes med. ”En af vores styrker er netop, at vi er tværfaglige. IFRO var det institut på SCIENCE, der var med i flest samarbejder i forbindelse med KU2016-ansøgningerne.” Instituttet er fortsat med i mange samarbejder om ansøgninger, for eksempel til Horizon 2020 og Villumfonden, fortæller han. ”Vores tværfaglighed er ikke bare intern i huset,” siger han, ”Den er ekstern.” Selv glæder han sig til at møde og lære flere af medarbejderne på IFRO – og deres faglighed – bedre at kende.

Alsidig erfaring

Ligesom instituttet, har Bo selv en alsidig baggrund. Han har været forskningschef ved Forskningscentret for Skov & Landskab i det daværende Miljøministerium og har erfaringer med en lang række rådgivningsprojekter for ministerier og kommuner. Han kommer fra en slægt af husmænd og degne og er uddannet på Landbohøjskolen. ”Jeg har også stået med fødderne i mulden og svunget en motorsav på Kongenshus Hede – uge ud og uge ind,” siger Bo. Han håber, at hans erfaringer vil komme ham til gode, når han på vegne af instituttet skal kommunikere med folk fra både erhverv og styrelser.

Bo Jellesmark Thorsen tiltrådte som institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) for en femårig periode den 1. august 2016.