Flere virkemidler skal i spil i Norsminde Fjord-oplandet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Nyheder fra IFRO > Flere virkemidler skal...

13. juni 2017

Flere virkemidler skal i spil i Norsminde Fjord-oplandet

Foto: Jens Erik Ørum

En ny avanceret analyse med Norsminde Fjord som case viser, at målsætningerne for en reduktion af landbrugets kvælstofudledning for 2021 i oplandet ikke kan nås ved hjælp af enten virkemidler på dyrkningsfladen eller alene drænvirkemidler, men kun gennem en kombination. Målsætningerne for 2027 kræver derudover en væsentlig udtagning af landbrugsjord i case-området. Det er centrale konklusioner i en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

En målrettet regulering af landbrugets kvælstofudledning kan indebære, at målindsatsen differentieres mellem de forskellige vandoplande, og at målsætninger forfølges gennem at kombinere virkemidler på dyrkningsfladen (fx efterafgrøder og normreduktion) og drænvirkemidler (fx vådområder og minivådområder). Samspillet mellem disse virkemidler er meget komplekst, både økologisk og økonomisk.

I rapporten analyseres samspillet mellem virkemidler på og uden for dyrkningsfladen ved brug af en driftsøkonomisk adfærdsmodel. Den belyser, hvorvidt målsætningerne for 2021 og 2027 kan opnås, og omkostningseffektiviteten af de forskellige typer virkemidler, når de implementeres samlet og driftsøkonomisk optimalt.

Modellen, rapporten bygger på, kan anvendes generelt, men her gennemføres alene en case-analyse på Norsminde Fjord-oplandet.

Et udfordret vandopland

”Enhver case-analyse har begrænsninger, og det er også tilfældet her,” betoner seniorrådgiver Jens Erik Ørum, som er en af forfatterne af rapporten. Han siger om valget af case-området, at ”Norsminde Fjord er et af de mest udfordrede oplande vi har i Danmark. Dette driver indsatsbehovet og de marginale omkostninger opad i forhold til mindre udfordrede oplande. Derfor kan man ikke ekstrapolere fra denne evaluering til landet som helhed eller de politiske målsætninger som helhed.”

”Centrale forudsætninger i rapporten trækker på analyser og tal fra perioden 2011-2013. Omkostningstal varierer over tid med afkastet i de forskellige driftsgrene. Derfor skal man undlade forsimplede ekstrapoleringer om de absolutte omkostningsniveauer over tid og rum,” siger Jens Erik Ørum, som også påpeger, at 2027-målsætningen ikke er endelig politisk afklaret. Rapporten bygger derfor på en forudsætning om 2027-målsætningen, der ikke nødvendigvis vil blive opfyldt i praksis.

Virkemidler skal sammentænkes

I rapporten understreges der også en række andre afgrænsninger, for eksempel indregnes ikke transaktionsomkostninger ved implementering, ligesom værdien af ændret arealanvendelse, for eksempel for jagt, træproduktion, rekreation, lystfiskeri med mere ikke indregnes. Rapporten er med andre ord ikke en samlet analyse af konsekvenserne af de politiske målsætninger.

”Rapporten demonstrerer til gengæld, at der er behov for, at man omhyggeligt sammentænker de forskellige virkemidler, der er i spil – ikke kun over rum, men også over tid. Måske mere end man hidtil har været opmærksom på,” siger Jens Erik Ørum, og tillægger:

”Denne analyse demonstrerer vigtigheden af at forstå samspillet mellem virkemidlerne – og ikke blot på tværs af arealerne, men også over tid. Implementeringssekvensen skal tænkes igennem, således at omkostninger afholdt for tiltag rettet mod 2021-målsætningen ikke siden viser sig spildt, fordi nye tiltag rettet mod en 2027-målsætning annullerer effekterne af tidligere tiltag.”

Hent rapporten Landbruget og vandområdeplanerne – omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord