Sådan redder vi dyr og planter i de danske skove – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Nyheder fra IFRO > Sådan redder vi

02. marts 2016

Sådan redder vi dyr og planter i de danske skove

Biodiversitet

  

Mindst 75.000 hektar skov skal fritages for skovdrift, hvis tilbagegangen af biodiversitet skal bremses, fastslår en ny videnskabelig rapport. De udpegede områder, der samlet svarer til 1,7 % af Danmark landareal, inkluderer både statsskov og privatejet skov og er fordelt over hele landet. Rapporten er udarbejdet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, hvor IFRO deltager.

  

Foto: Jette Ljunggren

Der er håb forude for flagermus, sommerfugle, træbukke og poresvampe samt alle de andre skovlevende arter. Den nye rapport indeholder en analyse af den mest omkostningseffektive indsats for at bevare biodiversiteten i Danmarks skove. Indsatsen omfatter 75.000 hektar løvskov, hvor det anbefales at standse skovdriften, så skovens brede vifte af naturlige levesteder kan få mulighed for at vende tilbage.

- Dette er det første samlede bud på en løsning, som vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten i de danske skove – også på lang sigt. Hvis indsatsen gennemføres, vil den komme langt størstedelen af landets 20.000 skovlevende arter til gavn. Vi understreger dog samtidig, at dette er en minimumsindsats, hvis tilbagegangen af biodiversiteten skal bremses, forklarer rapportens hovedforfatter Anders Højgård Petersen

Rød skovlilje

Rød skovlilje er en orkidé. Den er truet og findes kun tre steder i Danmark. Foto: Thomas Huntke / Wikimedia commons. Download pressefoto

Professor Carsten Rahbek, ansvarlig for projektet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, tilføjer:

- Rapporten er relevant i forhold til den aktuelle samfundsdebat om at benytte urørt skov til at bevare dansk biodiversitet – en debat der også har været diskuteret i Folketinget. Emnet urørt skov blev desuden diskuteret under valgkampen, bl.a. i partiledermødet på tv mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen og fandt siden vej ind i regeringsgrundlaget for Venstre.

Rapporten blev lanceret på Christiansborg 2. marts til en konference arrangeret af WWF Verdensnaturfonden. Den er udarbejdet af forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på hhv. Statens Naturhistoriske Museum og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og finansieret af VILLUM FONDEN.

Rapportens hovedkonklusion: Et netværk af skove over hele Danmark

Netværket af udpegede skovområder er ikke fysisk sammenhængende, men fordelt over hele landet.

Fordelingen af de udpegede områder til bevarelse af biodiversitet i løvskov. I hvert kvadrat er det antaget, at 80 % af løvskoven fritages for skovdrift. Kreditering: Petersen m.fl. (2016) Download kort

Af større skovområder kan bl.a. nævnes Rold Skov og nogle skove i Søhøjlandet i Jylland. På øerne indgår en del skove i Nordsjælland og på Midtsjælland. Hertil kommer nogle skove i Guldborgsund-Maribo-området og på Bornholm.

Rapporten understreger, at en indsats i statsskovene ikke kan stå alene, da en stor del af de danske skovarter lever i privatejede skove.

Analysen bag de udpegede skovområder bygger på udbredelsen af 664 skovlevende arter i Danmark. De omfatter både pattedyr, fugle, insekter, planter og svampe heriblandt mange truede arter. Analyser sikrer, at indsatsen dækker biodiversiteten bedst muligt inden for mindst muligt areal.

Rapporten fremhæver, at det udpegede netværk uden tvivl vil tilgodese hovedparten af landets cirka 20.000 skovlevende arter.

Flere mulige synergier mellem biodiversitet og andre samfundsgoder

- Vi beregner den samfundsøkonomiske omkostning ved at standse skovdriften til 143 mio. kr. årligt. Det svarer til 60 kr per husstand. Indsatsen kan dog, ud over at bevare biodiversiteten, også føre til en række andre samfundsøkonomiske gevinster. Det har dog været uden for rapportens rammer at kvantificere disse afledte effekter, siger lektor Thomas Lundhede fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO).

Eksempler på afledte gevinster fra indsatsen omfatter f.eks. øget kulstoflager, rekreative værdier, grundvandsdannelse og bedre grundvandsbeskyttelse. En sandsynlig negativ effekt er faldende kulstofoptag på sigt.

Derfor er skovene så vigtige for biodiversiteten

Den sorte stork kræver uforstyrrede skove med gamle løvtræer, hvor der er vand i form af skovsumpe, småsøer og uregulerede, rene vandløb. I 1850 ynglede der 150 par i Danmark, men den er nu forsvundet. Den vil potentielt kunne vende tilbage som resultat af indsatsen. Foto: Frank Vassen / Flickr. Download pressefoto

- Danmark var oprindeligt et skovdækket landskab, og derfor er størstedelen af Danmarks arter, herunder de truede, tilpasset et liv i skoven. I dag er kun 14 % af landet skovdækket, og selvom skovarealet er vokset meget de sidste 200 år, så har den moderne træproduktion sat sit præg. Skovene er i dag mere ensartede med langt færre forskelligartede levesteder. Det er dog en udvikling, der kan vendes, ved at prioritere og udpege nogle af de danske skove, som fritages for skovdrift, siger Carsten Rahbek.

Biodiversiteten er ikke kun på tilbagegang i Danmark men også på globalt plan. Derfor tiltrådte en række lande, heriblandt Danmark, i 1992 FN’s biodiversitetskonvention. Som led i konventionen forpligter landene sig politisk til at arbejde for at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020.

Hent rapporten her