Redegørelse – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > Aktuelt > Nyheder fra IFRO > Redegørelse

06. oktober 2017

Redegørelse

Denne redegørelse vedrører den konsulentopgave, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet (KU) lavede for SEGES i 2016 sammen med forskere ved Aarhus Universitet (AU) og dens sammenhæng med den forsknings- og analyseindsats, som forskere ved IFRO og AU gennemførte frem til maj 2017, hvor Norsminde Fjord-rapporten blev offentliggjort af IFRO.

KU har forskning og undervisning som hovedopgaver og varetager i stigende grad også forskningsbaseret myndighedsbetjening. Dertil har KU mulighed for at indgå konsulentaftaler på markedslignende vilkår.

Kontrakten omkring konsulentopgaven

Der har været kritik af udvalgte formuleringer i SEGES’ leverandøraftale, der er anvendt som kontrakt mellem IFRO og SEGES. Set som en leverandøraftale er det vores tolkning, at aftalen ikke har været til hinder for forskernes ophavsret og forskningsfrihed.

IFRO anerkender imidlertid den kritik, der har været rejst, hvor andre mener, aftalens ordlyd kan være i konflikt med såvel universitetsloven som forvaltningsloven.

Vi vil derfor gennemgå og styrke vores procedurer i forhold til fremtidige kontrakter med virksomheder og organisationer for at sikre, at der ikke fremover kan rejses tvivl om, at disse er i overensstemmelse med grundlaget for vores virke.

Hovedpunkterne i den samlede faglige proces

Aftalen om konsulentopgaven for SEGES blev indgået i efteråret 2016. Den blev indgået af IFRO på de involverede forskeres initiativ. Forskerne vurderede, at de ville være de bedste til at løse opgaven, at de aftalte rammer var tilfredsstillende og, vigtigst af alt, at opgavens emne og fokus rummede et fagligt interessant element i forhold til deres bredere forskningsaktiviteter. I arbejdet med konsulentopgaven oplevede forskerne fuld respekt for deres faglige integritet som forskere og velvilje over for nye ideer. De fandt opgaven og processen inspirerende og udfordrende, trods opgavens beskedne omfang.

Forskerne afleverede udkast til den endelige rapport til SEGES d. 24. december 2016, idet de bad om afsluttende kommentarer fra SEGES og nævnte, at man kunne overveje enkelte yderligere beregninger samt en redigering. Fakturering blev gennemført på dette grundlag og med SEGES' accept. Rapporten markerede afslutningen af opgaven. SEGES kvitterede for modtagelse d. 2. januar 2017, og modtager også senere en Word-version til videre brug.

SEGES' eksperter stillede ultimo januar en række relevante, opfølgende spørgsmål til den afsluttede rapport. Derefter førte forskerne og SEGES en dialog ved møder og på mail, og forskerne reflekterede yderligere over potentialerne i arbejdet. Processen førte til, at forskerne fra KU og AU på eget initiativ valgte at benytte arbejdet som afsæt for en dybere forskningsbaseret analyse og modeludvikling.

Forskerne valgte dette, fordi de så en mulighed for gennem en fælles forskningsindsats at få opbygget en grundig valideret model, hvor naturvidenskabelig viden om en række eksisterende og nye virkemidler er integreret med en økonomisk modellering. Det har længe været et ønske for vores forskergruppe, der forsker i samfundsøkonomisk optimal regulering af landbrugets miljøpåvirkninger. Det var forskernes eget frie valg at gå videre ad denne vej, i overensstemmelse med deres forskningsfrihed. De brugte frit og uhindret alt fra konsulentopgaven, som de synes havde værdi i den efterfølgende videreudvikling og forskning. Dette er i fuld overensstemmelse med den ophavsret, som de har. IFRO offentliggjorde arbejdet som forskningsrapporten om Norsminde Fjord i maj 2017

Forskerne trak undervejs i forskningsprocessen på SEGES’ eksperter, fordi de foruden et stort lokalkendskab har en dyb indsigt i samspillet mellem vandmiljøreguleringen og landbrugets driftstiltag. SEGES kommenterede og stillede spørgsmål til forskernes arbejde undervejs. Involveringen skete på forskernes eget initiativ. Det er en del af forskernes forskningsfrihed at kunne opsøge denne form for dialog. Det sikrer en høj kvalitet i forskningens praksisforankring.

Casen er den samme som konsulentopgavens, scenarier er beslægtede og modelleringsprincipper i udstrakt grad de samme, og der er inddraget en masse læring og udvikling fra konsulentarbejdet i den efterfølgende forskningsindsats, men forskningsrapporten adskiller sig substantielt fra konsulentrapporten. Først og fremmest fordi den bygger på en ny, bedre og grundigere forskningsbaseret validering og kalibrering af sammenhængen mellem de naturvidenskabelige og de økonomiske modeller af eksisterende og nye virkemidler og grundlaget for vandområdeplanernes målsætninger for miljøforbedringer.

Samlet set har arbejdet med konsulentydelsen og det efterfølgende forsknings- og udviklingsprojekt bragt os et værdifuldt skridt videre. Det har forbedret grundlaget for vores forsatte forskning og forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for regulering af landbrugets påvirkning af vandmiljøet.

Af Bo Jellesmark Thorsen, Professor, Institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet (KU).