Akklimatisering i klimadebatten – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2013 > Akklimatisering i klim...

20. september 2013

Akklimatisering i klimadebatten

Af Henrik Zobbe, institutleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

(Trykt 20. september 2013 i LandbrugsAvisen - klummen 'På Spidsen')

Regeringens klimaplan diskuteres intenst i øjeblikket – især delen om virkemidler, som kan begrænse landbrugets udledning af drivhusgasser. Landbruget sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om de beregninger, der ligger bag klimaplanen, overhovedet er rigtige.

I LandbrugsAvisen den 23. august læste jeg bl.a. ”Vi kan se, at mange af beregningerne er helt hen i vejret” siger Martin Merrild, og Lars Hvidtfeldt er citeret for at sige, at han ikke har ord for, hvor rystet han er. Dette skal tages alvorligt. Både fordi landbruget er en vigtig samfundsøkonomisk aktør, og fordi samfundet bruger penge på den slags analyser. Dog mener jeg langt hen ad vejen, at de var blevet mindre rystede, hvis de havde læst klimaplanens virkemiddelkatalog. Her fremgår det, at der skal foretages genberegning af omkostningerne ved reduceret kvælstoftilførsel, når igangværende undersøgelser leverer nye skøn over udbyttetabet. Det ville have styrket debatniveauet, hvis det var blevet nævnt.  

Beregningerne af omkostningerne i forhold til landbruget er foretaget af medarbejdere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), der har en myndighedsaftale med bl.a. Fødevareministeriet om en række opgaver, som ministeriet ønsker belyst fra en fagøkonomisk vinkel. Ideen er, at analyser baseret på forskningsbaseret viden skal kvalificere den politiske og administrative proces og debat.

Udgangspunktet for de økonomiske beregninger på klimaområdet er naturvidenskabelige. Det betyder, at mange af de økonomiske analyser, IFRO-medarbejderne udarbejder, baseres på data og viden fra andre universitetsmiljøer med aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening, der kan levere den relevante viden og datagrundlaget for de økonomiske analyser.

Dette samarbejde fungerer normalt godt, men det må konstateres, at der har været tilfælde, hvor de naturvidenskabelige data har vist sig utilstrækkelige. Om dette skyldes manglende fleksibilitet, dårlig planlægning eller en fejlslagen prioritering, skal jeg ikke gøre mig klog på, men noget skal der ske fremadrettet.

Der bruges mange ressourcer på forskningsbaseret myndighedsbetjening, og arbejdet er samfundsmæssigt vigtigt. Men jeg mener, at vi bør blive bedre til at koordinere myndighedsbetjeningen på tværs af universiteter og ministerier. Alle har interesse i, at data og analyser er i orden, så grundlaget for den politiske debat kvalificeres så godt som muligt.