Columbusægget – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2013 > Columbusægget

25. april 2013

Columbusægget

Af institutleder Henrik Zobbe, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Trykt i LandbrugsAvisen 25. april 2013 - klummen 'På Spidsen')

Natur- og Landbrugskommissionen præsenterede i sidste uge sin slutrapport indeholdende 44 anbefalinger til fremme af både naturværdier og landbrugsproduktionen og dermed indtjeningen i Danmark. En svær opgave ville mange mene før offentliggørelsen. Efter offentliggørelsen er der ikke mange skeptiske røster. Alle er nærmest enige om, at opgaven er løst. Både Danmarks Naturfredningsforening og Bæredygtigt Landbrug har omtalt rapporten i dæmpede positive vendinger. Det er næsten for godt til at være sandt. Kommissionen har leveret et Columbusæg.

Et Columbusæg er en enkel løsning på en tilsyneladende umulig opgave. Historien går på, at Christoffer Columbus fik et æg til at stå ved at banke den ene ende lidt flad. Åbenbaringen er et forslag om at indføre et nyt miljøreguleringssystem, der på den ene side øger reguleringen af den miljøfølsomme jord, og på den anden side lemper reguleringen af den mere robuste jord. En sådan målrettet og differentieret miljøregulering vil samlet set give mere miljø for pengene, samtidig med at landbruget kan øge produktionen. Dette vil overordnet set have en gavnlig effekt på velfærd og samfundsøkonomien.

Hvis der kigges i en lærebog om økonomisk regulering, vil der hurtigt kunne findes argumenter, der understøtter målrettet og differentieret regulering. Reguleringssystemer er økonomisk mest effektive, når de er udformet på baggrund af konkrete mål og fysiske forhold. I tilfældet med miljøregulering af landbruget skal reguleringstrykket kunne varieres og differentieres væsentligt mellem forskellige arealer og bedrifter. De økonomiske argumenter er altså i orden. Hvorfor har man så ikke gjort dette før, kunne man spørge?

Svaret er, at det for det første er svært at implementere, og for det andet svært at kontrollere. Der skal udføres en særdeles grundig biologisk udredning af de miljøfølsomme og robuste jorde og de forskellige vandmiljøer og økologiske sammenhænge, før den nødvendige viden er til rådighed. Derudover skal der oprettes et omfattende kontrolsystem til overvågning af de enkelte bedrifters miljøpåvirkning og kontrol af implementeringen af reguleringssystemet. Det store problem vil være, at bedrifter kan have begge typer af jorde.

Fremtiden må vise, om der er politisk vilje, mod og ressourcer til at gøre forsøget. Der skal investeres i opbygning af viden og kompetencer, hvis den skal lykkes, og omfanget af bureaukrati kan nemt vokse ved denne ændring. Derudover vil en succesfuld implementering kræve erhvervets fulde opbakning til det vidensgrundlag, der skal understøtte systemet.