Debat: Svar til Claus Meyer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2013 > Debat: Svar til Claus ...

29. august 2013

Debat: Svar til Claus Meyer

Af Lotte Holm og Katherine O'Doherty Jensen, professor i fødevaresociologi og sociolog, lektor emerita, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Trykt 29. august 2013 i Politiken)

Afhandling: Der er væsentlige barrierer for ny nordisk hverdagsmad

CLAUS MEYER kommenterer i Politiken 25.8. Arun Micheelsens ph.d.-afhandling, som omhandler modtagelsen af ny nordisk hverdagsmad blandt forbrugere og deltagere i et langvarigt kostforsøg.

Vi har som vejledere for Arun Micheelsens (AM) ph.d.-afhandling arbejdet tæt sammen med ham og står som medforfattere inde for de videnskabelige artikler, som udgør kernen i hans projekt. Når vi nu ser, at vore konklusioner i pressen karakteriseres som pessimistiske, politiserende, uden grundlag og ude af kontakt med virkeligheden, vil vi gerne komme med et par kommenterer.

OPUS-projektet har til formål at udvikle en ny nordisk hverdagsmad og med videnskabelige metoder vurdere dens effekter bl.a. på folkesundheden.

De undersøgelser, som Arun Micheelsen har gennemført under vejledning af os, peger i retning af, at OPUS kan få succes med at påvirke danskernes madkultur. De fleste, der har smagt ny nordisk hverdagsmad, synes godt om smagen, og en del er meget begejstret for den. På baggrund af de empiriske undersøgelser sammenholdt med den internationale og danske madsociologiske forskning konkluderer vi, at den nye nordiske hverdagsmad mest sandsynligt vil komme til at udgøre en kilde til gastronomisk og etisk inspiration for forbrugere, som interesserer sig for nye madtrends.

Der er dog flere betingelser, som skal opfyldes, før der er grundlag for at sige, at OPUS-projektet får succes med at forbedre folkesundheden. For det første skal vi afvente resultaterne af undersøgelserne, der vil vise, om en kost, der består udelukkende af ny nordisk hverdagsmad, har særlige sundhedsmæssige fordele. For det andet er det en forudsætning, at danske forbrugere er parate til at købe ind, tilberede og spise ny nordisk mad i hverdagen. Bidraget fra Micheelsens ph.d.-projekt var at foretage undersøgelser, der kunne belyse den sidstnævnte problemstilling, herunder at identificere barrierer for at tage den nye nordiske mad til sig.

De gennemførte undersøgelser viser, at der er væsentlige barrierer som f.eks. det nødvendige tidsforbrug til tilberedning af maden, besvær med at tilberede ukendte råvarer og utilfredshed med sammensætningen af retterne og måltiderne. Blandt nogle forbrugere finder han også en modvilje mod, hvad man opfatter som et elitært kostprojekt, og en modvilje mod at lade det nordiske dominere madvaner på bekostning af andre typer mad.

Resultaterne af undersøgelserne er omhyggeligt fortolket med henblik på at identificere, i hvilke befolkningsgrupper disse barrierer særligt gør sig gældende, og i hvilke de ikke gør sig gældende.

Vi konkluderer på denne baggrund, at selv om denne nye nordiske kost bygger på principper, som mange ser som positive, og selv om de fleste, der har smagt maden, synes, at den smager godt, så er det usandsynligt, at den vil slå bredt an i befolkningen som en ny hverdagsmad.

Dette er baggrunden for vores lidt pessimistiske konklusion med hensyn til, om ny nordisk hverdagsmad vil yde et væsentligt bidrag til at forbedre folkesundheden. Og det er denne konklusion, som nu anfægtes af Meyer, selv om den er godkendt af internationale reviewere af vores artikler, og selv om Micheelsens ph.d.-afhandling er godkendt af et enstemmigt fagkyndigt bedømmelsesudvalg.

CLAUS MEYER fremfører, at Arun Micheelsens arbejde er uden kontakt med virkeligheden. Men vi vil pege på, at der er forskel på, om man synes, at maden smager godt, og om man er parat til at lave om på sine madvaner i hverdagen. Vi ved fra dansk forskning, at madvaner varierer en del i danske husholdninger, bl. a. afhængigt af husholdningernes sammensætning, hvor meget tid og penge man plejer at bruge på mad, hvilke færdigheder man har, og hvor meget man interesserer sig for mad. Mange af disse faktorer hænger sammen med, hvilket uddannelses- og indkomstniveau der er tale om.

Efter vores opfattelse er der ikke langt fra vores konklusion om, at ny nordisk hverdagsmad mest sandsynligt vil være en inspiration for madinteresserede forbrugere og Claus Meyers optimistiske begejstring for den nye kosts fremtid. Når Meyer vælger at kritisere vores videnskabelige arbejder, gør han sig efter vores opfattelse ikke den ulejlighed at skelne klart mellem, om det nye madkoncept vil forny madkulturen, og om det vil bidrage til at løfte folkesundheden.

Det særlige ved forskning er, at den skal bidrage med systematisk undersøgelse med henblik på at besvare et klart og afgrænset spørgsmål. Forskningen i Arun Micheelsens ph.d.-projekt bidrager til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt ny nordisk hverdagsmad også nemt kan tilegnes af de befolkningsgrupper, som i særlig grad er i risiko for dårlig ernæring, og som for de flestes vedkommende ikke er særlig madinteresserede. Det er dette spørgsmål, som er centralt for folkesundheden og for den sociologiske forskning i OPUS, men som Claus Meyer vælger ikke at forholde sig til.

Der er forskel på, om man synes, at maden smager godt, og om man er parat til at lave om på sine madvaner.