Fra Lurmærket til dødsmærket – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2013 > Fra lurmærket til

15. februar 2013

Fra Lurmærket til dødsmærket

Af institutleder Henrik Zobbe, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Trykt i LandbrugsAvisen 15. februar 2013 - klummen 'På Spidsen')

Jeg erindrer tydeligt et interview i DR’s Deadline, for et par år siden, hvor jeg var gæst. Emnet var landbrugets gæld, og værten Mads Brügger introducerede samtalen under den meget dystre catch phrase ”Fra lurmærket til dødsmærket”. Dengang syntes jeg, det var lige voldsomt nok, men nu er jeg kommet mere i tvivl.

Alt imens Helle Thorning-Schmidt ikke kan få armene ned, efter at det er lykkedes hende at få den meget omtalte rabat til Danmark i forbindelse med de netop afsluttede budgetforhandlinger i EU, der lagde budgettet fast i en årrække, må den danske mælkebranche samt deres pengeinstitutter sidde med en dårlig fornemmelse i maven. Budgetaftalen indebærer, at landbrugsstøtten til dansk landbrug bliver reduceret fra 7,0 mia. til 5,6 mia. om året. Udover dette medfører aftalen yderligere, at den danske regering kan, hvis den vil, flytte endnu 1 mia. fra landbrugsstøtte til landdistriktsstøtte.

I kølvandet på budgetaftalen kommer nu forhandlingerne om en ny landbrugsaftale. Forhandlingerne lægger op til en omfordeling af de direkte betalinger, der skal sikre en gradvis udligning og harmonisering af betalingerne mellem medlemslande og mellem landmænd. Støtteomlægningen og harmoniseringen vil flytte penge fra især Nordeuropa til Øst- og Centraleuropa. Derudover vil der ske udligning nationalt mellem landmændene. Dette vil gå ud over de landmænd, der før støtteomlægningerne producerede de produkter, der var mest støttede som f.eks. oksekød og mejeriprodukter. Beregningerne for Danmark viser, at især de danske kvægbedrifter rammes relativt hårdest i forhold til andre bedrifter.

Det er som bekendt ikke pænt at sparke til en, der ligger ned. Det er dog det, der sker. De danske malkekvægsbedrifter er økonomisk presset. Godt 1200 bedrifter har en gældsprocent på 80 eller derover. Det svarer til en tredjedel af samtlige malkekvægsbedrifter. Næsten 50 procent af malkekøerne i Danmark står i disse bedrifter. Det vil sige, at ikke kun de gældsplagede landmænd er truede lige nu, men også den danske mejerisektor må begynde at grue for fremtidens mælkeleverancer.

En del af redningen kan blive Europa-Parlamentet, der efter sigende ikke bryder sig om budgetaftalen. Det kan også være den kommende kvotefrigørelse, der alt andet lige må gavne de danske landmænd. Spørgsmålet er, om redningen kommer tids nok.

Konjunkturerne ser ikke for gode ud, afdragsfriheden er ved at være opbrugt, og potentielle rentestigninger venter lige om hjørnet.