Kaffe er usundt - eller er det? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2013 > Kaffe er usundt - elle...

25. oktober 2013

Kaffe er usundt - eller er det?

Af Henrik Zobbe, institutleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

(Trykt 25. oktober 2013 i LandbrugsAvisen - klummen 'På Spidsen')

Hvem kender ikke det, at man sidder en eller anden morgen og hører i radioen, at en forsker har fundet ud af, at kaffe er usundt? Næste morgen hører man så i radioen, at en anden forsker har fundet ud af, at kaffe er sundt. Første reaktion er forvirring, næste reaktion er vrede. Forskere finder altid ud af noget nyt, og deres resultater stritter tilsyneladende i alle retninger. Det er ikke nemt at finde ud af, hvad man skal tro på og leve efter.

Hvis man går ind på Fødevareministeriets hjemmeside, findes der information om kostråd. Disse kostråd er baseret på den viden, der på et givet tidspunkt har været bred videnskabelig konsensus omkring. En viden, der kan danne baggrund for information og regulering på området, og som af individer bruges som rettesnor for en sund levevis. Disse kostråd kan ikke ændres, hver gang der kommer et nyt forskningsresultat. De konkrete resultater afhænger af det enkelte forskningsprojekts metode, antagelser og forudsætninger. Først efter flere - og nogle gange mange - forsøg og resultater kan en gruppe af specialister enes om en konsensus, der kan anvendes til eksempelvis at justere eller tilpasse de generelle kostråd.

Parallelt skal den forskningsbaserede myndighedsbetjening forstås på samme måde. Denne betjening er netop ikke forskning men forskningsbaseret. Det betyder konkret, at det er ”faget”, der taler, når der afleveres analyser til ministerierne. Disse analyser er naturligvis udarbejdet af konkrete medarbejdere, der står inde for, at det leverede arbejde bygger på det givne tidspunkts videnskabelige konsensus. Dette betyder også, at der altid vil kunne forekomme forskningsresultater, der udfordrer denne konsensus. Det er en naturlig konsekvens af forskningens natur, der sigter på at højne det langsigtede vidensniveau i samfundet. Konsensus flytter sig derfor over tid.

Mere politisk vil disse forskningsresultater kunne bruges af journalister og/eller konkurrerende lobbyorganisationer. Det er naturligvis fuldt forståeligt, at de politiske interessenter søger at påvirke den politiske debat, og der er en tendens i tiden til, at den nyeste forskning altid skal bringes i spil.

Min pointe er, at den nyeste forskning ikke nødvendigvis skal inddrages. Forskningen skal inddrages, når dens resultater er robuste nok til, at der er en bred videnskabelig konsensus og dermed et stabilt fundament for analyser, der kan bidrage til at kvalificere den politiske og administrative proces.