Lad markedet være ... – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Lad markedet være ...

Lad markedet være ...

Af direktør Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Landbrugsavisen 20. september 2010 - klummen 'På spidsen')


Priserne på korn stiger markant i øjeblikket, og nærmest per instinkt reagerer en koalition af protektionistiske, antikapitalistiske og generelt pessimistiske kræfter. De kræver politiske indgreb og stram styring af markedskræfterne og børsspekulanternes grådighed. Historien om, at det var bedre i de gode gamle dage, hvor politiske indgreb havde en stabiliserende priseffekt, er blevet fremført af blandt andet FAO og flere EU-institutioner og -medlemslande, herunder selvfølgelig Frankrig, men også fra forskellige sider i Danmark.


Min vurdering er, at den aktuelle situation kan få betydning for EUs landbrugspolitik, hvis fremtidige udseende diskuteres i øjeblikket. I værste fald kan det bane vejen for en styrkelse af den traditionelle europæiske pris- og markedspolitik kombineret med støtteopkøb og eksportrestitutioner. Dette er et samfundsøkonomisk mareridtsscenario og bestemt ikke i dansk landbrugs interesse.


Dette er meget bekymrende, og der skal herfra lyde en stille bøn til de politiske beslutningstagere om at overveje mulige politiske indgreb nøje inden implementering. Historien har lært os flere ting, der bør fremhæves og lægges til grund for eventuel politisk handling.

Overordnet er det naivt at tro, at politikerne er bedre end markedet til at fastsætte priserne på fødevarer.

Historiske eksempler står i kø med beviser på, at politisk fastsatte priser fører til overproduktion med deraf afledte negative konsekvenser for forbrugere og skatteydere.

 

Derudover er det meget svært at afskaffe politiske tiltag igen, hvis de enten har løst det konkrete problem eller har vist sig for omkostningstunge. Problemet opstår, fordi de økonomiske interessenter tilpasser sig den økonomiske regulering, hvorefter en deregulering vil skabe omkostninger, der vil brede sig som ringe i vandet. Et godt eksempel er netop landbrugsstøtten, der har vist sig at være helt ekstremt vedholdende.

 

Det har taget over 30 år at få liberaliseret politikken til det niveau, hvor vi er i dag. Det politiske problem ved denne lange periode er, at de store økonomiske omkostninger ved støtten åbenbart er glemt og begravet et eller andet sted i historiebøger placeret i en støvbelagt kælder.

 
At FNs fødevareorganisation FAO flirter med tanken om regulering, er lidt af en gåde. Hovedparten af verdens fødevarer produceres og forbruges i det samme land. Det betyder, at størrelsen af det såkaldte verdensmarked er et resultat af underforsyning og overforsyning af diverse indenlandske markeder. Hvis disse indenlandske markeder er styret af protektionisme og produktionsfremmende subsidier, opstår der dumping af diverse fødevarer på verdensmarkedet med store prisudsving til følge. Det er ikke godt for de fattige i de fødevareimporterende lande. De ville derimod - lige som alle os andre - få meget mere ud af global markedsintegration og frihandel.