Flot vision Hvad nu? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Flot vision Hvad nu?

Flot vision Hvad nu?

Af direktør Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Landbrugsavisen 25. oktober 2010 - klummen 'På spidsen')

Først og fremmest et stort tillykke til Landbrug & Fødevarer med den nye vision Viden, Vækst og Balance for landbrugs- og fødevareerhvervet. Visionen virker særdeles gennemarbejdet og flot præsenteret i tekst, lyd og billeder. Jeg vil opfordre Landbrugsavisens læsere til at se og opleve visionen på hjemmesiden. Visionen omfatter jo jer alle.

Visionens grundlæggende præmis er, at landbrugs- og fødevareerhvervet er en del af løsningen på de problemer, Danmark og verden står overfor på f.eks. miljø-, klima- og sundhedsområdet. Den nødvendige økonomiske vækst, der også fremover skal finansiere det danske velfærdssamfund, skal være balanceret og forvalte naturens ressourcer på en bæredygtig måde.

Visionen udstikker fire udviklingsveje, der alle virker logiske og som udgangspunkt er fint dokumenteret gennem tilknyttede cases, der kan opleves i tekst og billeder på hjemmesiden.

Så langt så godt, men hvad så nu? Hvad skal visionen bruges til? Hvordan bringes den i spil, og hvordan får hele landbrugs- og fødevareerhvervet ejerskab til visionen? Det kritiske punkt ved visionen er efter min mening, at den savner en kort formuleret mission. Det ville gøre den bedre egnet til formidling og handling. I al beskedenhed får I mit bud på udlægning af visionens mission.

Landbrug & Fødevarer er en interesseorganisation for erhvervsdrivende, og derfor er missionen vel kort og godt at: 1) udvide værdikæden, 2) skabe merværdi i alle led i kæden og 3) føre så meget værdi som muligt tilbage til landmændene gennem vertikal integration. Dette skal så legitimeres af samfundets accept af erhvervets vilje til at være en del af løsningen på samfundets overordnede udfordringer.

For mig at se kræver dette nytænkning og teknologisk, institutionel og politisk innovation og frem for alt, at nogen - udover landmændene - kan se en god forretning i dette. Landmændene må afgive kontrol og indflydelse i den gamle værdikæde og forhandle sig frem til ny kontrol og indflydelse i potentielle nye kæder inden for de fire udviklingsveje, der udstikkes i visionen. Hvordan skal dette initieres, og er landmændene parate til dette?

En operationalisering af visionen kræver, at visionen skal rulles ud skræddersyet til forskellige målgrupper. Jeg ser tre målgrupper: det politiske system, potentielle private samarbejdspartnere og Landbrug & Fødevarers medlemmer. Én ting er visionen, en anden ting er konkrete handlinger, der skal sikre, at samfundet ser landbruget som løsningen frem for problemet. Er dette muligt? Forretningsplaner skal udvikles, og staten skal inddrages, for at erhvervslivet ser dette som en rentabel investering.

 

Kære Landbrug & Fødevarer, landmændene var ikke glade for regeringens Grøn Vækst, er I nu helt sikre på at de vil være glade for visionen?

Jeg glæder mig til debatten.