Begrænset indflydelse på landbrugspolitikken efter 2013 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Landbrugspolitikken ef...

Begrænset indflydelse på landbrugspolitikken efter 2013

Af direktør Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Landbrugsavisen 3. december 2010 - klummen 'På spidsen')

Debatten om, hvordan EU's fælles landbrugspolitik skal se ud efter 2013, er i fuld gang. EU-Kommissionen, der i EU har initiativretten, kom den 18. november med deres tanker om landbrugspolitikkens udseende fremover. Notatet skal nu danne grundlag for den kommende proces. Dette er selvfølgelig spændende i sig selv, men også politisk interessant, fordi Danmark overtager EU-formandskabet i 2012. Det vil derfor være den danske fødevareminister, der vil stå i spidsen for flere af forhandlingerne i ministerrådet.

Det er dog særdeles tvivlsomt, om den danske fødevareminister får den store indflydelse. Der er ingen tvivl om, at Henrik Høegh er en dygtig og dreven politiker, men han får næppe den store indflydelse på, hvordan landbrugspolitikken kommer til at se ud efter 2013. Danmark har ikke formelt meget indflydelse i EU. Uformelt har vi nok i visse sager mere indflydelse, end vores størrelse tillader, på baggrund af politisk dygtighed og konstruktiv dialog. Det bliver dog svært på det landbrugspolitiske område, hvor Danmark står ret alene med synspunkterne om, at landbrugsstøtten bør afskaffes. Dette vil ikke ske, og Danmark er nødt til at ændre holdning, hvis indflydelsen på udviklingen skal genoprettes.

Et forslag til strategi kunne være at alliere sig med Holland og Tyskland, som har nogle stramme budgetmæssige krav til den fremtidige landbrugspolitik. På den måde kan han måske sikre sig en vis reduktion af budgetrammen. Derudover skal han ind i kampen om omlægningen af støtten. Støtten skal bindes til offentlige goder, og definitionen af disse goder og deres markedsværdi bliver særdeles vigtig og afgørende for reformens succes. Han skal for alt i verden forsøge at holde sammen på den fælles europæiske landbrugspolitik og ikke åbne op for renationalisering. Dette er ikke i Danmarks interesse.

Hvis vi vender os mod indholdet af Kommissionens papir, er det set fra min stol positivt, at EU-Kommissionen endelig har taget fat på en diskussion om at definere nogle nye og mere klare målsætninger for landbrugspolitikken. Det har hidtil været uklart, om det var de gamle målsætninger fra Romtraktaten, der gjaldt. Oplægget indeholder tre hovedmålsætninger: 1) sikring af erhvervets indtjening og konkurrenceevne, 2) sikring af erhvervets bæredygtige forvaltning af naturressourcer og klima og 3) sikring af en balanceret udvikling af landdistrikterne. Klare målsætninger betyder, at det fremover bliver nemmere at vurdere, om politikken virker, og om der bruges de rigtige instrumenter. Et andet positivt element er, at man bliver lidt skarpere i retorikken omkring det med at binde støtten til produktion af offentlige goder.

Papiret indeholder også en række særdeles nedslående forslag og tanker. Vigtigst er nok, at dette forslag ikke lægger op til en øget markedsorientering af den europæiske landbrugsproduktion. Dette er et brud mod den reformdagsorden, der blev indledt i 1992, og må derfor betragtes som et politikskifte.