Biomasse: Pileflis er et fornuftigt alternativ til kul – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Biomasse: Pileflis er ...

Biomasse: Pileflis er et fornuftigt alternativ til kul

Af lektor Alex Dubgaard, seniorforsker Brian H. Jacobsen og professor Peder Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Weekendavisen 17. december 2010)

Der er politisk enighed om, at Danmarks energiforsyning i langt højere grad skal baseres på vedvarende energi, men er det vindmøller til havs eller biomasse, som skal spille hovedrollen i den udvikling? Regeringen satser i stigende omfang på biomasse som træpiller og træflis, mens udbygning af vindmøllekapaciteten ser ud til at spille en mere beskeden rolle i regeringens planer. Flere medlemmer af Klimakommissionen, herunder formanden Katherine Richardson, har advaret om, at satsning på biomasse kan blive en meget dyr løsning på længere sigt (10-20 år), fordi biomasse er en begrænset ressource, og mange andre lande også vil satse på øget brug af biomasse.

Det sidste er vi naturligvis enige i, og vi udelukker heller ikke, at biomasse kan blive væsentligt dyrere i fremtiden. Men Klimakommissionen har ikke regnet på nogle helt afgørende sammenhænge mellem prisen på biomasse og prisen på landbrugsafgrøder. Vi har foretaget beregninger, som viser sammenhængen mellem prisen på biomasse og kornprisen. På den baggrund vurderer vi, at Klimakommissionen sandsynligvis overvurderer prisstigningerne på biomasse.

Klimakommissionens fremskrivning viser, at prisen på træflis vil stige fra 45 kroner pr. gigajoule i dag til 123 kroner pr. gigajoule i 2050, hvis der i resten af verden gennemføres en ambitiøs klimapolitik. Det svarer til en stigning på 170 procent. I dag kommer træflis primært fra skovarealer, men på landbrugsjord kan der produceres pileflis og andre former for biomasse, som stort set svarer til flis fra skovtræer. Derfor er der en tæt sammenhæng mellem prisudviklingen på biomasse og priserne på landbrugsprodukter.

Klimakommissionen er naturligvis opmærksom på, at stigende anvendelse af landbrugsjord til biomasseproduktion vil påvirke fødevarepriserne. Men prisfremskrivningerne for biomasse forholder sig ikke konkret til de økonomiske sammenhænge, der nødvendigvis vil være mellem prisen på biomasse og prisen på korn og andre landbrugsvarer. For Danmarks vedkommende forudsætter Klimakommissionen, at den danske produktion af fødevarer fastholdes på det nuværende niveau. Det antages, at udbyttestigninger frem til 2050 vil frigøre 20 procent af landbrugsarealet til produktion af energiafgrøder. Der indgår imidlertid ingen overvejelser om, hvilke prisrelationer der kræves for at opnå en sådan arealfordeling på markedsvilkår. Derved kommer Klimakommissionens analyser til at fremstå som planøkonomisk tænkning uden hensyn til markedssammenhænge.

Vores beregninger viser, at piledyrkning så småt er ved at være rentabel på det nuværende prisniveau. Det forudsætter dog, at kornprisen ikke overstiger en krone pr. kilo, hvad der nogenlunde svarer til gennemsnitsprisen for de senere år.

Vi har yderlige regnet på, hvad der vil ske, hvis prisen på træflis kommer op på over 120 kroner pr. gigajoule, som Klimakommissionen har beregnet for 2050. Det vil gøre dyrkning af pileflis til en fantastisk god forretning på alle slags landbrugsjord. På almindelig god landbrugsjord vil nettoafkastet stige fra et par tusinde kroner pr. hektar til over 20.000 kroner pr. hektar. Når energipriserne stiger, vil gødnings- og dyrkningsomkostningerne også stige, og det vil påvirke indtjeningen negativt; men dyrkning af pil kræver mindre gødning og brændstof end almindelige landbrugsafgrøder, så det vil stadig være en særdeles god forretning.

At der i dag er mennesker, som sulter, skyldes ikke mangel på landbrugsjord eller andre naturressourcer, men en dårlig udnyttelse af landbrugsjorden mange steder i verden. Det gælder ikke mindst Afrika og Østeuropa. En kraftig stigning i priserne på planteprodukter vil gøre det rentabelt at forbedre dyrkningen af eksisterende landbrugsarealer, og det vil blive mere rentabelt at opdyrke ny landbrugsjord i de dele af verden, hvor det stadig er muligt. På længere sigt vil et højere prisniveau for planteprodukter give øgede incitamenter til teknologiudvikling, som yderligere vil øge arealudbytterne. Disse processer vil begrænse prisstigningerne for både biomasse og landbrugsprodukter.

Markedskræfterne er helt afgørende for, at omkostningerne ved omlægning af energiforsyningen holdes på et så lavt niveau som muligt. Ud fra den betragtning er der ingen grund til at holde igen på anvendelse af biomasse heller ikke, når man inddrager hensynet til verdens sultende og underernærede mennesker. Dette dybt alvorlige problem skal løses gennem økonomisk omfordeling og produktivitetsstigninger i udviklingslandenes eget landbrug.