Grøn Vækst: Planen der kom skævt fra start – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Grøn Vækst: Planen der...

Grøn Vækst: Planen der kom skævt fra start

Af direktør Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Landbrugsavisen 18. februar 2011 - klummen 'På spidsen')

Landbrugets påvirkning af miljø, natur og klima er noget, der er blevet debatteret i mange år. I øjeblikket foregår debatten intenst i regi af regeringens Grøn Vækst-initiativ. Det centrale er at skabe et landbrug, der på den ene side påvirker miljø, natur og klima mindst muligt i negativ retning og på den anden side kan opretholde en produktion med en rimelig indtjening.

Økonomisk teori tilsiger, at hvis forurening ikke koster noget, vil der blive forurenet langt mere end det, samfundet ønsker. Derfor er der behov for, at staten griber ind over for markedet og sørger for, at der bliver taget hånd om de omkostninger, som f.eks. forurening påfører samfundet. Landbruget må lige som andre erhverv påtage sig et ansvar for de negative eksterne effekter, som produktionen påfører bl.a. miljø, natur og klima. Landbruget må derfor som udgangspunkt acceptere, at erhvervet underlægges regulering på disse områder. Det er jeg nu også sikker på, at det gør, hvis dets bekymringer modsat tages alvorligt af samfundet.

En ting er økonomisk teori, en anden ting er politik. Set udefra er den politiske proces omkring Grøn Vækst meget svær at overskue. Det er i og for sig ikke mærkeligt, at de involverede aktører - uanset om vi taler landmænd, miljø- og naturaktivister eller politikere fra partierne bag Grøn Vækst eller politikere fra oppositionen - føler frustration over den politiske proces.

Set fra mit skrivebord er det helt store problem, at den samlede plan ikke er defineret og funderet i en overordnet samfundsøkonomisk analyse. Som udgangspunkt er der kun lavet begrænsede økonomiske analyser af delelementer. På den grønne side mangler der overordnede analyser af den samfundsmæssige virkning af den øgede regulering, ligesom der på vækstsiden er potentialet i liberaliseringen af landbrugsloven og åbningen for tilførsel af ekstern kapital ind i landbruget, der ikke er blevet analyseret. Den økonomiske virkning af lempelse af jordskatten er heller ikke beregnet. En sådan analyse ville have kvalificeret den politiske debat, de forskellige aktører ville nemmere kunne forstå hinandens synspunkter, og derved ville det være nemmere at forhandle sig frem til politisk forståelse og dermed en mere acceptabel lovgivning.

Det er heldigvis altid tilladt at efterrationalisere. Processen kan stadig reddes, og det fortjener Grøn Vækst-planen, der som udgangspunkt er meget sympatisk. Der skal derfor herfra lyde en kraftig opfordring til de ansvarlige politikere om at få igangsat en samfundsøkonomisk analyse af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved den samlede Grøn Vækst-plan.