Vandplanerne koster 100-300 kroner pr. hektar – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Vandplanernes omkostni...

Vandplanerne koster 100-300 kroner pr. hektar

Af seniorforsker Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i LandbrugsAvisen 25. februar 2011)

Der etableres 10 meter randzoner langs alle vandløb og søer over 100 m2. Det vil her være relevant at se på vandplanerne på Naturstyrelsens hjemmeside for at se, hvordan dette tiltag påvirker den enkelte bedrift, så fejlagtige kortgrundlag opdateres, og myter om mulige tiltag udelukkes.

Det vil fortsat være muligt at få enkeltbetalingsstøtte på disse arealer, men de indgår ikke længere som harmoniareal. Hvis der er græs, skal arealerne slås. Bedrifter, der har mange randzoner, kan få nedsat omfanget til maks. fem pct. af arealet, ligesom der er mulighed for selvstændige vurderinger i ekstraordinære situationer.

Kompensationen vil nok udgøre 2.600 kr. pr. hektar i omdrift og 1.600 kr. pr. hektar for permanente græsarealer. Den givne kompensation vil således ikke ligge under det, der typisk betales i gennemsnitlig forpagtningsafgift (ekskl. enkeltbetalingsstøtte). Dog vil der være nogen der synes, at kompensationen er for lav, mens den for andre nok reelt er for høj.

Efterafgrøder

Omfang af yderligere efterafgrøder stiger i nogle oplande med op til 20 pct., mens det i andre oplande kun stiger med 0-5 pct. Der er således en betydelig variation fra opland til opland, ligesom krav til de såkaldte V3-områder (bl.a. Sønderjylland og Djursland) ikke indgår i de første vandplaner.

Det maksimale omfang af efterafgrøder er herefter 34 pct., medmindre man har indgået i aftaler i relation til udvidelse eller ændring af husdyrholdet som følge af husdyrbekendtgørelsen. I alle oplande er der plads til, at efterafgrøder kan indpasses, så de ligger før vårbyg, men det gælder ikke nødvendigvis på bedriftsniveau.

Skift fra vinter- til vårafgrøder kan specielt i husdyrintensive egne betyde tab af foderenheder, hvorfor de alternative muligheder her skal undersøges nærmere. Hvis der er stort ønske om at fastholde vinterafgrøden, overvej da de andre muligheder, såsom lavere N-kvote, mellemafgrøder eller udlejning af kravet om efterafgrøder til naboen, hvilket skulle sikre, at omkostningen højest bliver ca. 1.500 kr. pr. hektar efterafgrøder.

Grødeskæring

Formål er primært at sikre bedre vandkvalitet i vandløbene gennem en lavere vandløbshastighed. Den manglende eller reducerede grødeskæring vil betyde, at flere arealer oversvømmes. Det er vurderet, at 30.000 hektar ud over randzonearealet kan blive oversvømmet, men vurderingen er usikker.

Det vil derfor være relevant først at vurdere, om miljøtilpasset grødeskæring kunne sikre den ønskede vandkvalitet, uden at der ville være oversvømmelser og indkomsttab.

Dernæst vil det være relevant at anvende en screening, så de mest omkostningseffektive strækninger vælges først. Det kunne være dem, hvor stop for grødeskæring kun påvirker et meget lille landbrugsareal.

Det bliver vigtigt at følge de første projekter, så der opnås større erfaringer i forhold til fremtidige projekter, idet vurderingen af de berørte arealer er meget usikker. En mulig kompensationsmodel vil give fuld støtte for arealer, der de fleste år oversvømmes, og måske en lavere kompensation for arealer der oversvømmes i nogle år, eller hvor arealet ikke længere muliggør traditionel drift.

Der kan være nogle reguleringsmæssige konflikter imellem, hvad der kræves for at et areal er berettiget til enkeltbetalingsstøttei og så tilstanden ved hyppig oversvømmelse, ligesom der vil være en frygt fori at nogle arealer 'tvangsomlægges' til naturarealer.

Det er sådanne forhold der fortsat analyseres i relation til vurderingen af, hvordan den mest hensigtsmæssige etablering kan foregå, men det er sandsynligt, at etableringen vil ske over en årrække.

Driftsomkostning 100-300 kr. pr. hektar

De samlede driftsomkostninger ved vandplanerne vil nok typisk være omkring 100-300 kr. pr. hektar for hele bedriften, og det kan være en tung økonomisk byrde for nogle bedrifter, men bør ikke være afgørende for erhvervet som helhed.

Det er dog oplagt, at der bliver megen forskel mellem bedrifter og på, hvordan de påvirkes. Der arbejdes fortsat i en del arbejdsgrupper for at sikre den bedst mulige implementering. I de nuværende vandplaner arbejdes der med en reduktion på 9.000 ton N i vandmiljøet, og det bliver svært nok at nå frem mod 2015. Frem mod 2021 skal der laves planer for V3-områderne. Det er også oplagt, at det bliver dyrere og sværere at nå yderligere 10.000 ton N.

Holdningen i Danmark er, at Danmark har været foregangsland i forhold til implementeringen af vandrammedirektivet. Erfaringer viser, at flere lande har valgt en faseopdelt implementering, og at første planperiode (indtil 2015) primært bruges til at sikre implementering af nitratdirektivet.

Generelt er de opstillede mål for vandmiljøet i EU de samme, men der er stor forskel i valg af virkemidler og implementeringshastighed. Det er sandsynligt, at de frivillige virkemidler i en række lande ikke når de opstillede mål, ligesom vi tidligere har set i Danmark i forhold til bl.a. randzoner. Omvendt er det urealistisk at tro, at Danmark med en relativt høj husdyrintensitet og en stor andel med landbrugsareal ikke skal opfylde yderligere miljøkrav i første planperiode. Danmark er langt bagefter med officiel udmelding af vandplaner, men planerne er relativt detaljerede i forhold til andre EU-lande.

Omfattende regulering

Den store utilfredshed med Grøn Vækst bunder nok også i, at mange landmænd føler, at reguleringen er blevet for omfattende, og at det i praksis er svært at drive landbrug med alle disse regler. Man oplever derfor, at reglerne spænder ben for hinanden.

Omvendt er det tydeligt, at samfundet stiller stærkere miljøkrav, og at det i andre erhverv alene er erhvervet, der skal betale det. De foreløbige Grøn Vækst-analyser har taget udgangspunkt i hver deres del, men der er behov for yderligere vurderinger af de samlede effekter på udvalgte bedriftstyper, når vandplaner, pesticidafgift, ammoniakregulering samt naturtiltag er på plads.

De nuværende vandplaner truer ikke erhvervets fremtid men vil være en betydelig økonomisk byrde for nogle landbrug.