Andelsselskabernes sidste krampetrækninger? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Andelsselskabernes sid...

Andelsselskabernes sidste krampetrækninger?

Af seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet
(Trykt i Berlingske 10. marts 2011 - Synspunkt)

 

Andelsejet har været til debat i den seneste tid. Det skyldes ikke mindst, at de to store andelsselskaber, Arla Foods og Danish Crown, har analyseret mulighederne for at blive omdannet til aktieselskaber. Arla Foods vedtog at fastholde andelsejet i en periode, og efterfølgende besluttede man bl.a. at fusionere med et tysk andelsmejeri. Danish Crown tog derimod et lille skridt i retning af aktieselskabsformen og tager sandsynligvis en endelig beslutning om de fremtidige ejerformer i løbet af kort tid. Andelsselskaberne ser dermed ud til at stå ved en vigtig strategisk korsvej. Spørgsmålet er, om andelsejet kan overleve i en verden med stigende globalisering, eller om vi oplever en andelsform under afvikling?

Andelsbevægelsen og andelsselskaber har spillet - og spiller stadig - en væsentlig rolle ikke bare i landbrugs- og fødevaresektoren, men også i hele den danske samfundsøkonomi. Andelsselskaberne i den danske agro- og fødevareindustri bidrager med både eksport, beskæftigelse, værdiskabelse og landdistriktsaktivitet - og alene seks andelsvirksomheder som Danish Crown, Arla Foods, DLG, Danish Agro, DLF-TRIFOLIUM og Kopenhagen Fur omsætter for i størrelsesordenen 155 mia. kr. om året. Flere internationale analyser udpeger netop andelsselskaberne og landmændenes organisering af værdikæden som de væsentligste forklaringer på den danske landbrugs- og fødevaresektors relativt store betydning og gode internationale konkurrenceevne.

De danske andelsselskaber har på flere områder og i flere sektorer udkonkurreret andre ejerformer. Det er derfor også åbenlyst, at andelsselskaberne har opbygget mange styrkepositioner og komparative fordele, som kan udnyttes fremover.

De danske andelsselskaber har gennem de seneste ca. 50 år gennemgået en markant strukturudvikling i retning af færre og større virksomheder. Dette er primært sket via fusioner mellem andelsselskaber, hvilket - økonomisk og finansielt set - har været en relativt ukompliceret og let proces. Der er dermed skabt en stor konkurrencemæssig fordel i form af stordriftsudnyttelse, større markedsstyrke, synergiudnyttelse m.m.

Med ændringerne i omverdenen ændres også kravene til virksomhederne og herunder også andelsvirksomhederne. Tendenser i retning af international konsolidering, strategiske investeringer i bioteknologi og mærkevarer, udenlandske direkte investeringer, globale fusioner m.m. kan nødvendiggøre ændringer i andelsselskabernes finansielle grundlag. Dertil kommer, at agro- og fødevarevirksomhederne vil være underlagt et vedvarende vækstpres i de kommende år for at kunne udnytte både stordriftsfordele og markedspositioner.

Andelsselskaberne har relativt få muligheder for at tiltrække ansvarlig kapital, og det er en alvorlig barriere for deres fortsatte vækst og udvikling.

Konklusionen er, at andelsselskaber kan have visse begrænsninger i en meget global verden præget af internationale investeringer og opkøb, men at andelsselskaber også har en lang række fordele, som styrker konkurrenceevnen.

Andelsselskaberne eller andelsideen skal nok overleve dertil er der for mange unikke fordele forbundet med andelsejerformen. Udfordringen består i at videreudvikle andelsselskaberne og i at afprøve nye finansierings- og vækstmodeller for andelsselskaberne, så de bedre kan udvikle sig og vokse i fremtidens endnu mere globaliserede verden.