Lort på et sølvfad – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Lort på et sølvfad (10...

Lort på et sølvfad

Af lektor i bioetik, Mickey Gjerris, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet
(Offentliggjort i Kristeligt Dagblad - Bloggen 10. marts 2011)

 

I 1525 udgav Martin Luther bogen Om den trælbundne vilje. Bogen er et svar til Erasmus fra Rotterdam, der i 1524 havde angrebet Luther i skriftet Om den frie vilje. Diskussionen stod om menneskets mulighed for gennem en viljesbeslutning at ændre sit liv i retning af det gode.

 

Luther var ikke alene en usædvanlig begavelse, men også en hård debattør, der sjældent lagde fingrene imellem, når han skulle kritisere sin modpart. Om Erasmus tanker om menneskets vilje som fri til at vende sig til enten det gode eller det onde skriver Luther, at selvom tanken er smukt præsenteret af Erasmus i et formfuldendt sprog, er den dog intet andet en lort på et sølvfad.

 

Denne metafor satte sig uudslettelige spor i mit unge og uskyldige teologiske sind, da jeg studerede Den trælbundne vilje hos Leif Grane for snart 20 år siden. Og den meldte sig med fuld kraft, da jeg forleden sad i toget og fik smækket en annonce fra Landbrug og Fødevarer i hovedet. Annoncen er et gigantisk billede af en dyrelort.

 

I annoncen hævdes det, at sammenligner man vindmøller og dyregødning, så falder sammenligningen ud til dyregødningens fordel. Læser man annoncen, falder man over to ting. Med stort står der: "Ok, vindmøller er pænere at se på, men de producerer ikke nær så meget energi."

I første omgang et udsagn, der får mig til at tænke, at dyregødning er en mere effektiv energikilde end vindenergi, og dernæst et udsagn, der får mig til at sepkulere over, hvad 'effektiv' mon betyder her. Er det billigere? Bedre for miljøet? Mere klimavenligt?

Derfor tager jeg avisen helt op til øjnene for at læse det, der står skrevet med så små bogstaver, at man får en mistanke om, at afsenderen helst ikke så, at jeg så det:

"75% af den vedvarende energi, der produceres i Danmark, stammer fra biomasse. For eksempel halm, træ, affald og biogas fra husdyrgødning. I løbet af de sidste 15 år har vi faktisk fordoblet andelen af vedvarende energi i vores totale energiforbrug. Men målsætningen må stadig være at blive fuldstændigt uafhængig af fossile brændstoffer."

Læs det langsomt to gange. Først da forstår man, hvor misvisende annoncen er. Påstanden om, at vindmøller producerer mindre energi end dyregødning, viser sig at være lodret forkert.

Det er energi produceret fra biomasse generelt, der sammenlignes med vindmøller. Men i Danmark består langt størstedelen af den biomasse, som anvendes til energiproduktion, af træ, halm og affald. Dyregødning spiller en meget lille rolle. Sammenligningen holder altså ikke. Vi får reelt set intet at vide om forholdet mellem henholdsvis dyregødnings og vindenergis bidrag til Danmarks energiforsyning.

En anden ting, der er værd at bide mærke i, er, at det eneste annoncen reelt set sammenligner, er andelen af den samlede energi. Biomasse bidrager samlet set med mere energi end vindmøller til Danmarks energiforsyning. Men det gør fossile brændstoffer også.

Oliebranchen kunne med fuld ret lave en tilsvarende annonce og hævde, at selvom vindmøller er pænere end boreplatformer, så producerer de ikke nær så meget energi. Det gør bare ikke olie til en bedre energikilde end vindenergi.

I første omgang fremstår annoncen altså som et forsøg på at sige noget pænt om energi produceret ved hjælp af dyregødning på bekostning af energi fremstillet ved hjælp af vindmøller uden at der er bund i påstanden.

Tænker man lidt mere over annoncen, dukker endnu mere absurde forhold op. Ikke overraskende skal der bruges dyr for at få dyregødning. De skal fodres. Dyrene omsætter så at sige plantemateriale til vækst og affald. Væksten spiser vi i form af kød, æg og mælk, og affaldet kan vi bruge til energi.

Men der skal en hel del energi til at skaffe affaldet. Energi, vi kunne have brugt direkte i stedet for at gå omvejen gennem dyret. Det er ganske enkelt et afsindigt spild set fra et energimæssigt synspunkt at lade dyrene omsætte plantemateriale til gødning for at lave energi af gødningen.

Pointen må derfor være, at når vi nu engang har den enorme animalske produktion, vi har, så kan vi lige så godt udnytte affaldet i form af gødningen. Og det giver god mening. Ingen grund til at lade det gå til spilde, når det nu er der.

Men opgaven kan ikke være at forsøge at sælge dette som løsningen på noget som helst og slet ikke på bekostning af vindmøller. Løsningen er at producere færre animalske produkter. Det vil være bedre for miljøet, bedre for klimaet, bedre for dyrevelfærden og ikke mindst være mindre energiforbrugende.

Der går ganske enkelt mere energi til, når planterne skal igennem dyrene i stedet for at blive spist direkte af os. Samtidig anvendes enorme landbrugsområder til dyrkning af dyrefoder eller græsning, og store vandressourcer anvendes i kæden fra foderdyrkning til produkt. Ressourcer som der allerede er pres på mange steder i verden.

Udnyttelsen af dyregødning er muligvis det mindste onde i den nuværende situation. Men med de udfordringer som klimaforandringerne rejser, er det en langt bedre løsning så hurtigt som muligt at foretage en omstilling mod en langt mindre animalsk produktion.

 

Endelig er der de dyr, som gødningen kommer fra.

Annoncen med dyrelorten er et led i en gigantisk reklamekampagne fra Landbrug og Fødevarer, som over de næste tre år skal overbevise os om, at Dansk landbrug har styr på tingene.

Under mottoet Fremtiden er ikke så sort, som den har været og med Jørgen Leths melodiske stemme som baggrund skal vi lære at holde af landbruget. Men for de dyr, som skal producere den gødning, som Landbrug og Fødevarer forsøger at sælge som en løsning på energiudfordringerne, er det svært at se, at det skulle være sandt.

Millioner af danske svin lever under forhold, hvor de stort ikke ikke kan udfolde deres naturlige adfærd som redebygning og roden i jorden. Næsten 10 % af de danske slagtekyllinger ankommer til slagteriet med åbne sår under fødderne. Sår, der skyldes ætsninger, fordi de tilbringer deres liv med at stå oven i deres egne efterladenskaber.

I den økonomiske effektivitets navn undlader man at skifte den strøelse, som de tilbringer deres ca. 35 dage lange liv i. Smertefulde klov- og lemmelidelser er hverdag for mange danske malkekøer. Forholdene på minkfarmene er tydelige for enhver. Dertil kommer, at næsten alle dyrene opdrættes i stimulifattige miljøer uden adgang til udendørs arealer. For millioner af dyr i dansk landbrug er fremtiden ikke just blevet lysere.

Målet må være så hurtigt som muligt at få nedbragt den animalske produktion og dermed mængden af gødning. Det kan medvirke til at fremtiden skifter fra sort mod lysere nuancer. Det kræver imidlertid, at vi som samfund får taget diskussionen om, hvor meget vores lyst til animalske produkter skal have lov til at skade miljø, klima og dyr.

Det er ikke landmandens eller forbrugerens problem, men vores fælles problem. Det ville dog klæde landbruget meget, hvis de ikke søgte at lade som om, at husdyrproduktionen ligefrem er et bidrag til løsningen på vores problemer, når den nu mere og mere fremstår som en del af problemet.

Man kan, som Luther bemærkede, godt forsøge at pynte på situationen ved at præsentere en lort på et sølvfad. Men det er og bliver en lort både i bogstavelig og i overført forstand.

Til gengæld vil jeg mene, at vi lige på dette punkt er i besiddelse af en frihed, der gør, at vi kan vende os bort fra Landbrug og Fødevarers uappetitlige forsøg på at retfærdiggøre sig selv og vende os mod en fremtid, hvor ord som bæredygtighed, dyrevelfærd og klimaansvarlighed præger også vores landbrugsproduktion.