Den enes død, den andens brød – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Den enes død, den ande...

Den enes død, den andens brød

Af direktør Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Landbrugsavisen 25. marts 2011 - klummen 'På spidsen')

Dansk landbrug står med et stort gældsproblem. Jordpriserne er faldet med 33 procent, hvilket har medført en kraftig vækst i gælden. Især de store landbrug har problemer. En undersøgelse fra Fødevareøkonomisk Institut viser, at 1100 af de store landbrug har en gældsprocent på 90 og derover eller sagt med andre ord nærmest er teknisk insolvente.

Mange har talt om, at en bølge af tvangsauktioner står for døren. Vi har endnu ikke set denne store lavine af tvangsauktioner. Dette skyldes nok flere forhold som bl.a. sektorbytteforholds-forbedringen (sektorbytte = forholdet mellem outputpriser og inputpriser), den historisk lave korte rente og mange bankers og finansielle virksomheders nervøsitet for, at en sådan bølge kan sprede sig som ringe i vandet. Risikoen for en tvangsauktionsbølge er dog stadig stor. Sektorbytteforholdet har historisk vist en faldende trend, væksten i produktiviteten er ikke, hvad den har været, og hvad værre er, vil den korte rente på sigt stige, for den kan næsten ikke andet.

På trods af gældskrisen er det forår, solen er begyndt at varme lidt, og der blæser i øjeblikket positive økonomiske vinde. På baggrund af en positiv udvikling i landbrugets sektorbytteforhold, en positiv udvikling i erhvervets produktivitet og en fortsat historisk lav kort rente er der begyndende tegn på, at landbrugserhvervet langsomt er på vej ud af den indtjeningsmæssige krise.

Dette begyndende opsving er dog stadig spinkelt, og der skal rigtig meget til, for at landbruget som helhed kan få afviklet den store gæld, og det ser derfor sort ud for mange af de nuværende landmænd. Andre steder er der dog optimisme. De danske landbrugsskoler melder om stor søgning til diverse uddannelser, og forskellige kilder rundt i landet i rådgivningsbranchen melder om, at yngre førstegangskøbere viser interesse for ejendomskøb. Dette er jo særdeles positivt i en tid, hvor mange helt seriøst stiller spørgsmålstegn ved, om dansk landbrug overhovedet har en fremtid.

Man skal altid passe på med at generalisere, men et godt spørgsmål er selvfølgelig, om denne nye generation af kommende landmænd er dygtig nok til at drive landbrug under de fremtidige økonomiske og politiske forhold. Der har netop i regi af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab været afholdt et seminar på Dalum Landbrugsskole i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut og Nordea med deltagelse af elever fra landets landbrugsskoler. Et af seminarets formål er at uddele den såkaldte virksomhedslederpris til årets tre bedste hovedopgaver. Vinderne findes blandt opgaver indsendt af alle landbrugsskoler i Danmark, der har udvalgt årets bedste. Hver opgave indeholder en konkret ejendomsovertagelse.

Opgaverne vurderes af en jury, hvor jeg i år deltog for andet år i træk. Ingen tvivl om at de tre opgaver, der vandt, var gode og gennemarbejdede. Der var dog stor spredning i de øvrige opgavers kvalitet, hvilket får mig til at blive noget bekymret. Disse opgaver var de bedste, men der var åbenlyse mangler ved flere af dem. Bl.a. var flere af dem meget lidt reflekterende over egne evner, hvilket gør det meget svært at efterspørge den nødvendige rådgivning og sparring. Derudover manglede analyser af den omlagte landbrugspolitiks konsekvenser for markedspriserne, og ganske få af opgaverne overvejede den mulige reduktion af de direkte betalinger under EU's landbrugspolitik. Landbrugsskolerne bør efter min mening genoverveje den undervisning, der ligger til grund for de afsluttende opgaver.