Danskere er verdensmestre i økologi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Danskere er verdensmes...

Danskere er verdensmestre i økologi

Af Ulf Hjelmar, forskningsprogramleder i AKF, Anvendt KommunalForskning, og professor Peter Sandøe , Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet
(Trykt i
Politiken 13. april 2011 - Analyse)

 

Mens forbruget af økologiske fødevarer er faldet i andre europæiske lande som følge af finanskrisen, vokser det ufortrødent i Danmark. Danskerne elsker økologi, og statslig støtte til øko-markedet er en stor del af forklaringen.

 

Hver dansker køber økologiske fødevarer for over 1.000 kroner om året i gennemsnit. Det svarer til, at 7,6 procent af de fødevarer, som bliver solgt i Danmark, er økologiske. Det er tal, som er markant højere end i andre lande kun Schweiz er nogenlunde på niveau med Danmark. At forbruget er højt, hænger sammen med, at der er mange danskere, som til daglig køber økologiske fødevarer.

Det opleves ikke som eksklusivt at købe økologisk i Danmark, som tilfældet er i en del andre lande. At købe økologiske fødevarer er helt normalt for danske forbrugere.

Det høje økologiske fødevareforbrug i Danmark er tilsyneladende upåvirket af den igangværende økonomiske krise. De seneste tal viser, at det økologiske forbrug ikke er faldet de seneste par år i Danmark, som man har set det i en række andre lande.

Det økologiske fødevareforbrug i Danmark er altså ikke særlig følsomt over for økonomiske konjunkturer. I andre europæiske lande selv i lande med lige så høj velstand og ligelig indkomstfordeling ligger det økologiske fødevareforbrug på et væsentligt lavere niveau. Det gælder f.eks. Norge og Finland.

Forklaringen på forskellen mellem det økologiske forbrug i Danmark og i disse lande kan bl.a. forklares ud fra to faktorer: forskelle mellem statslige initiativer i landene og forskelle i butikskædernes medvirken.

Det viser et større forskningsprojekt om økologiske fødevarer, hvis resultater netop er blevet offentliggjort i bogen Økologiske fødevarer hvor bevæger forbrugerne sig hen.

I Danmark har staten spillet en væsentlig rolle i udviklingen af det økologiske forbrug, særligt i forhold til at understøtte produktionen af økologiske fødevarer. Allerede i 1987 vedtog Folketinget en lov, som gav landmænd og gartnerier økonomiske incitamenter til at dyrke og sælge økologiske fødevarer.

Det blev fulgt op af handlingsplaner for økologisk fødevareproduktion både i 1995 og 1999. Disse reformer og initiativer har hjulpet producenterne af økologiske fødevarer til at kunne imødekomme den voksende efterspørgsel, som har været særlig markant siden midten af 1990erne.

I årene efter 2000 har Fødevareministeriet i særlig grad søgt at styrke den økologiske fødevareproduktion gennem information, rådgivning, udvikling af certificeringssystem for økologiske producenter og støtte til forskning.

Andre lande har haft lignende reformer og aktiviteter, men den danske stat har været tidligt fremme på området og har løbende fulgt op med relevante støtteforanstaltninger.

Et andet eksempel på en væsentlig statslig aktivitet på området er det røde Ø-mærke. Det er en statscertificeret økologisk mærkeordning, som blev introduceret allerede i 1989. Ø-mærket er generelt meget kendt og nyder stor tillid blandt danske forbrugere. 98 pct. af de danske forbrugere kender mærket, og 90 pct. stoler på, at det holder, hvad det lover.

Samtidig med væksten i produktionen af økologiske fødevarer er distributionen også blevet gradvis styrket i samme periode. De første danske producenter af økologiske fødevarer havde svært ved at distribuere deres produkter, fordi de ikke havde adgang til de større supermarkeders hylder.

Det ændrede sig, da FDB i 1980erne for alvor begyndte at markedsføre økologiske fødevarer. Flere FDB-initiativer fulgte i 1990erne, og det gjorde de økologiske producenters adgang til forbrugerne gradvis bedre.

Siden er discountsupermarkeder som bl.a. Netto og Fakta også gået markant ind på det økologiske fødevaremarked. Og på det seneste er andre dagligvarekæder som Føtex, SuperBest og Rema 1000 også begyndt at profilere sig på økologi. Samlet set har det givet de økologiske producenter gode muligheder for at få deres varer ud til et bredt udsnit af den danske befolkning.

Det danske forbrug af økologiske fødevarer er i dag kendetegnet ved, at en forholdsmæssig stor del (85 pct.) sker gennem supermarkeder. Det er med til at understrege supermarkedernes betydning for udviklingen af det økologiske forbrug i Danmark.

Det økologiske fødevareforbrug i Danmark er altså ikke kun båret af en lille, eksklusiv gruppe af overbeviste forbrugere, som det var i økologiens barndom. Halvdelen af befolkningen i Danmark køber i dag ofte økologiske fødevarer. Økologien har fået fat i brede dele af den danske befolkning. Det afgørende for den udvikling har som nævnt været, at udbuddet af økologi er blevet større i supermarkederne.

De fleste moderne og travle forbrugere køber nemlig kun de økologiske varer, hvis de er nemt tilgængelige og ikke er voldsomt dyre. Hvis ikke de økologiske varer findes på hylderne i det lokale supermarked, er det kun få forbrugere, som er så dedikerede, at de vil tage til en specialforretning for at få fat i de økologiske varer og slet ikke, hvis prisen er meget høj.

Hvis regeringens målsætning om en fordobling af den økologiske produktion frem til 2020 skal opfyldes, er det vigtigt at styrke efterspørgslen af de økologiske fødevarer på det danske marked.

Det forudsætter, at de økologiske fødevarer fortsat er bredt tilgængelige for forbrugerne, og at prisen på de økologiske fødevarer ikke er dramatisk højere end på de tilsvarende konventionelle produkter.

Hvis de forudsætninger er opfyldt, er der intet, der tyder på, at forbrugernes efterspørgsel på økologi er toppet.