Hvordan udnytter og udvikler vi fødevareklyngen? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Hvordan udnytter vi fø...

Hvordan udnytter og udvikler vi fødevareklyngen?

Af seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet
(Trykt i Berlingske 9. maj 2011)

 

Klynger. Grupper af beslægtede virksomheder i samarbejde med forskningssektoren og understøttet af en erhvervs-og klyngepolitik - såkaldte klynger - er vigtige, idet de viser sig ofte at udvikle fælles kompetencer, større konkurrenceevne og øget vækst.

Den danske fødevareklynge kan bruges som et afsæt for yderligere vækst, konkurrenceevne og udvikling af nye vækstområder. Dette kan ske ved hjælp af en formel klyngepolitik, hvor samarbejde og udvikling mellem virksomheder, forskning og det offentlige styrkes.

Klynger - grupper af beslægtede virksomheder i samarbejde med forskningssektoren og understøttet af en erhvervs-og klyngepolitik - er vigtige, idet de viser sig ofte at udvikle fælles kompetencer, større konkurrenceevne og øget vækst. Virksomheder er de helt centrale deltagere i klynger, og de er på de fleste områder omdrejningspunktet i klynger. Derudover er også innovation vigtig, da den er en central drivkræft for opbygning og videreudvikling af klynger.

Klynger er således med til at forstærke og udvikle nogle grundlæggende kompetencer, men nye forretningsområder og helt nye produkter eller processer kan også blive udviklet som spin-off fra klynger.

DEN DANSKE FØDEVAREKLYNGE er på flere måder unik - hvilket internationale undersøgelser viser. Den danske fødevareklynge er blandt de største danske klynger og blandt de allerstørste fødevareklynger i hele verden. Målt på verdensmarkedsandele er der en meget stærk international konkurrenceevne flere steder i fødevareklyngen. Samtidig bygger store dele af klyngen på en af Danmarks få naturgivne ressourcer, nemlig landbruget og fødevareproduktionen. Kompetencerne i den danske fødevareklynge er dog i dag langt mere omfattende end blot de naturgivne ressourcer, og fødevareklyngens unikke styrker omfatter parametre som vertikal integration, fødevaresikkerhed, bioteknologi og internationalisering.

Flere store danske virksomheder har direkte rod i landbruget, mens andre i større eller mindre omfang er opstået ud fra landbruget, men efterfølgende har udviklet sig til højteknologiske vækstvirksomheder. Det gælder f. eks. virksomheder som Novo Nordisk, Danisco, Chr. Hansen og Novozymes, som stadig har betydelige interesser i fødevareklyngen.

Yderligere udvikling og udnyttelse af den danske fødevareklynge bør ske i et tæt samspil mellem virksomheder, forskningen samt den offentlige erhvervs-og klyngepolitik. Virksomhederne har interesse i kommerciel udvikling og udnyttelse af ny viden. Forskningen har interesse i et samarbejde med erhvervslivet, fordi det er med til at afdække en stor del af forskningens behov, potentialer og anvendelse.

Endeligt har det offentlige en interesse i at understøtte de bæredygtige potentialer, som kan skabe ny vækst, men som mangler det afgørende løft for kunne realiseres.

I en fødevareklyngepolitik har virksomheder, forskning og det offentlige således en fælles opgave og fælles interesser. Samspillet mellem de tre parter er afgørende, og det er vigtigt, at den gensidige berøringsangst eller mistro - som uden tvivl findes flere steder - fjernes.

DET ER OGSÅ ESSENTIELT, at man i en klyngepolitik netop identificerer de vigtigste indsatsområder, og at de matcher både virksomhedernes og samfundets interesser, at forskningsverdenen kan bidrage med unikke kompetencer, og at der er et reelt og udækket markedsbehov.

Klyngepolitikken skal også være med til at sikre, at innovation udvikles og spredes til alle parter i klyngen.

Flere undersøgelser understreger netop, at der er behov for at understøtte samarbejde om innovation mellem virksomheder og videninstitutioner i fødevarebranchen.