Er vi dygtige nok i landbruget? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Er vi dygtige nok i la...

Er vi dygtige nok i landbruget?

Af direktør Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Landbrugsavisen 19. august 2011 - klummen 'På spidsen')

Hen over sommeren har der været stor fokus på landbrugets økonomiske situation, og især den aktuelle gældskrise har givet anledning til debat. Landmændenes gældsproblemer er så store, at de påvirker samfundsøkonomien. Blandt andet udgør udviklingen i landbruget en betydelig kreditrisiko for en del, især mindre, lokale pengeinstitutter. 

Senest har vi set Fjordbank Mors bukke under. For en god ordens skyld bør det dog nævnes, at bankernes problemer ikke udelukkende skyldes landbruget. Flere banker har også været involveret i tvivlsomme ejendomsinvesteringer og kuldsejlede erhvervseventyr.

Bankernes aktuelle situation vil jeg ikke gøre mig klog på. Det må andre tage sig af. Landbrugets situation derimod er en anden sag. Gældskrisen for mange landmænd er kritisk. I 2009 var der 1100 teknisk insolvente landmænd i Danmark. Dette tal er nok ikke blevet mindre i 2010. En lang række landmænd, herunder især en del store svineproducenter, har købt jord til alt for høje priser. Mange har optaget lån i fremmed valuta, der har vist sig at være en dårlig forretning, og flere har foretaget dårlige investeringer uden for landbruget i f.eks. energivirksomheder. 

På kort sigt skal gælden håndteres. Mit bud er, at det må markedet tage sig af. Det er selvfølgelig et følsomt emne, og alle er ikke enige i dette, hvilket jo er forståeligt nok. På lidt længere sigt er det vigtigt, at vi sikrer os, at den næste generation af landmænd overtager bedrifterne til en konkurrencedygtig pris. Gør de det, skal landbruget nok overleve og bidrage til den fremtidige danske udvikling og vækst.

Et nødvendigt spørgsmål, der må stilles, er, om vi i sektoren er dygtige nok? Verden har ændret sig. Det gør den selvfølgelig hele tiden, men det betød ikke så meget under højkonjunkturen. Nu er vi derimod nødt til at kigge lidt dybere.

Verden er uhyre globaliseret. De finansielle markeder er liberaliserede og integrerede. EUs landbrugs- og handelspolitik er ændret. Pris- og markedspolitikken er reformeret, og tolden er sænket, hvilket blandt andet betyder større prisfluktuationer. Afsætningsmulighederne ændrer sig. Det, der før var lavvækstmarkeder, er nu højvækstmarkeder og omvendt.

Er vi dygtige nok til at agere i et sådant marked? Det ser ikke nødvendigvis sådan ud. Ligesom den danske folkeskole i øjeblikket får et hovedeftersyn, bør vi i fællesskab inden for den danske landbrugs- og fødevareklynge påbegynde et hovedeftersyn af de uddannelser, efteruddannelser og den rådgivning, der i bred forstand anvendes og benyttes inden for sektoren.