Et Danmark der står sammen? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Et Danmark der står sa...

Et Danmark der står sammen?

Af institutleder Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Landbrugsavisen 28. oktober 2011 - klummen 'På spidsen')

Regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen blev offentliggjort for en lille måned siden, og mange debattører og kommentatorer har på baggrund af indholdet kritiseret S og SF for løftebrud i forhold til udmeldingerne under valgkampen. Jeg er sikker på, at mange landmænd har håbet på massive løftebrud med hensyn til fremtidig regulering af landbrugsproduktionens påvirkning af miljø, natur og klima.

En øget regulering af kvælstofudledning, afgifter på sprøjtegifte og naturbeskyttelsesforanstaltninger kan uden tvivl forventes. Et centralt budskab til regeringen er at få dette grundigt analyseret inden implementering. Reguleringsomkostningerne for landbruget skal modsvare de samfundsøkonomiske gevinster, og selve reguleringen skal være så målrettet og fleksibel som overhovedet muligt.

Et andet hovedbudskab i regeringsgrundlaget er grøn omstilling. En central ide er, at den øgede regulering vil kræve, at landbruget implementerer teknologi og innovative løsninger for at opretholde retten til at producere. Det er derfor nødvendigt at udvikle ny teknologi i et samarbejde mellem staten og private virksomheder. Der skal investeres i forskning og innovation, og den primære landbrugssektor er vigtig i denne forbindelse, da det er her, teknologien skal testes og implementeres. På sigt skal denne teknologi så skabe grobund for eksport.

Regeringsgrundlaget har stort fokus på økonomisk vækst og beskæftigelse. Dette er selvfølgelig positivt, hvis perspektivet er landbruget og fødevareerhvervets fremtidige udviklings- og indtjeningsmuligheder. Der skal fokus på konkurrenceevne og rammevilkår. Et konkret initiativ er nedsættelsen af en produktivitetskommission, der skal analysere den danske situation. Det er vigtigt, at landbruget inddrages, idet netop manglende produktivitetsstigninger har været et stort problem de sidste 10 år.

Det centrale er at skabe et landbrug, der på den ene side påvirker miljø, natur og klima mindst muligt negativt og på den anden side sikrer en landbrugs- og fødevareproduktion med en udvikling og indtjening, der giver værditilvækst, eksportindtjening og beskæftigelse. Det sidste er der hårdt brug for, hvis Danmark på kort sigt skal fornuftigt ud på den anden side af den økonomiske krise og på langt sigt sikre finansieringen af den danske velfærdsstat. Dette bliver ikke nogen nem opgave for den nye regering. Det vil kræve stor balancekunst, og hvem ved, måske et løftebrud eller to.