Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag eller hvad? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Kartofler, ris eller p...

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag eller hvad?

Af adjunkt Sinne Smed, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Publiceret i Folkeskolen.dk 23. november 2011)

Lad kommunikationsfolk kommunikere og forskere forske. Umiddelbart lyder det jo som en god ide, men det løser ikke det grundlæggende problem ved kommunikation af forskningsbaseret viden: Hvordan videreformidler man komplicerede budskaber på en letforståelig og vedkommende måde til et meget forskelligartet publikum?  

Via de 8 kostråd er vi i årevis blevet bombarderet med, at vi skal spise kartofler, ris, pasta og groft brød hver dag, men nu forleden stod der som overskrift i Politiken, at formuleringen af kostrådet er en fejl. Fejlen er ikke, at ris og pasta ikke er sundt, men at det ikke er lige så sundt som kartofler og groft brød, og at ris og pasta helst kun skal spises nogle gange om ugen. Kritikken stopper ikke her, også rådet: "Spis varieret og bevar normalvægten" er blevet karakteriseret som svært forståeligt, idet det kan fortolkes som, at man kan bevare normalvægten ved at spise varieret.

Årsagen til ordlyden i kostrådene er grundlæggende, at de, der formulerede rådene i sin tid, gerne ville begrænse antallet af råd, og at formuleringen af rådene skulle være så enkel og letforståelig som muligt. Diskussion af ordlyden i de danske kostråd er startet i forbindelse med en planlagt opdatering i slutningen af 2012, og kritikken er mundet ud i, at de nye kostråd nu skal formuleres af en kommunikationsgruppe frem for af ernæringsforskere, som det var tilfældet med de nuværende kostråd.

Umiddelbart lyder det jo som en god ide at lade kommunikationsfolk kommunikere og forskere forske. Det løser dog ikke det grundlæggende problem ved forskningsbaseret kommunikation, nemlig at der er brug for at formidle komplicerede budskaber på en letforståelig og vedkommende måde til et meget forskelligartet publikum. Og ikke mindst hvordan videreformidler man, at man er blevet klogere med tiden, og dermed at budskabet fra sidste år måske ikke gælder længere?

Simple og letforståelige budskaber fænger bedst

 
I et spørgeskema udsendt til omkring 2500 danskere svarer 71 %, at de er interesseret i information om sund kost, og omkring lige så mange svarer, at de gerne vil spise sundere, end de gør nu. Trods den store interesse er det dog kun en lille del af danskerne, der spiser og lever efter kostrådene. Et er nemlig at kende kostrådene, noget andet er at indpasse ønskede adfærdsændringer i et travlt hverdagsliv. Der er ingen tvivl om, at de sundhedskampagner, der gennem tiden har fænget bedst, er de, der har et kort og letforståeligt budskab.

Et godt eksempel på en kampagne med et klart og fængende budskab er 6-om-dagen-kampagnen. 90 % af danskerne kan nemlig svare rigtigt på spørgsmålet om, hvor meget frugt og grønt det er sundt at spise om dagen, og 70 % ved, at kartofler ikke er en del af de 600 gram. Kendskabet til rådet er ydermere uafhængigt af alder og uddannelse. Også fiskeriforeningens Gunnar og Minna-kampagne med slagordene: "Det er ikk' så ringe endda!" har ført til, at rigtig mange danskere (omkring 62 %) ved, at de skal spise mindst 2-300 gram fisk hver uge. Kampagner som "Skrab brødet" og "Let sovsen, Jensen" har ligeledes haft stor succes. Dette gælder ikke kun antallet af folk, der kender til kampagnens budskab, men også hvor mange der faktisk har ændret adfærd. Udover et letforståeligt og fængende budskab er kendetegnet ved de to sidstnævnte kampagner nemlig, at de er lette at følge, idet budskabet inkluderer en "opskrift" på, hvordan man følger det specifikke kostråd. Også de 8 officielle kostråd, der har været genstand for så megen debat, er forsøgt formuleret som korte og klare budskaber. Men den korte og klare ordlyd i kostrådene er også netop deres svaghed, idet de hermed let bliver upræcise.

Eksperterne formulerer hele tiden noget nyt

Selvom danskerne er interesserede i information om sund kost, og selvom det er vigtigt for mange, at de spiser sundt, så udgør information om sund kost kun en lille del af den strøm af informationer, vi modtager hver dag. Vi ser tv, læser aviser, hører radio og modtager sms'er og mails med alle mulige informationer om børnenes skolegang, seneste nyheder fra ind- og udland, moster Metas nye kageopskrift eller beskeder fra venner om deres sidste ferie eller fra organisationer med budskaber om dette eller hint. Al den information skal læses, fortolkes og fordøjes, før den omsættes til anvendelig viden. I en travl hverdag med denne strøm af forskelligartet information er det derfor ikke underligt, at mange budskaber om sund kost bliver lagret som overskrifter eller slet og ret ignoreret. Der er nemlig ikke altid plads og overskud til en gennemgribende "fortolkning" af budskabet. Når så der kommer et andet, måske modsat rettet budskab, kommer afsenderen ofte til at fremstå som utroværdig.

Gode eksempler på dette kan være, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi spiser fisk, samtidig med at de fraråder indtag af visse typer af fede fisk især fra Østersøen. Eller at økologiske fødevarer bliver betegnet som indeholdende færre pesticidrester end konventionelle, samtidig med at de i visse tilfælde indeholder flere bakterier. Eller som i tilfældet med de 8 kostråd, at vi nu i mange år har fået at vide, at vi skal spise ris og pasta, og nu er det pludselig ikke længere sundt.

Omkring en tredjedel af de adspurgte danskerne svarer da også bekræftende på udsagnet om: "Eksperterne foreslår hele tiden noget nyt, så jeg er holdt op med at høre efter". Især kortuddannede danskere er tilbøjelige til at svare bekræftende på dette udsagn, idet 41 % af disse svarer bekræftende, mod kun 26 % af dem der har en længerevarende uddannelse. Især når det offentliges kommunikation bliver blandet med private personers og organisationers budskaber, som eksempelvis kernesund families budskab om at skippe mælken eller South Beach-kurens budskab om at droppe kulhydraterne, kan informationsjunglen virke meget kaotisk og selvmodsigende for den almindelige borger, der blot ønsker information om, hvordan man spiser sundt.

Hvordan kommunikerer vi kort, forståeligt og præcist?

Forskningens natur er at bevæge sig ud på nye og uopdagede områder, og ofte vil de resultater, forskeren når frem til, kun gælde under visse forbehold. Forskningens natur er også at finde ud af nye og bedre ting hele tiden, hvilket jo betyder, at budskabet kontinuerligt vil ændre sig. Journalister og kommunikationsfolk vil helst formulere budskaber klart og enkelt uden en masse forklaringer og forbehold, idet netop den klare formidling er kommunikationens natur. Især når forskningsresultater formidles via nyhedsmedierne, er der ikke plads til lange forklaringer og forbehold, idet det netop drukner det klare budskab. I dette krydsfelt står den almindelige borger, der gerne vil have troværdig information om, hvordan man spiser sundt. Umiddelbart har borgeren krav på at få præcis information, men han har også krav på, at det formuleres på en klar og enkel måde, så han ikke skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at fortolke og forstå budskaber, der umiddelbart kan virke modsatrettede.

Samtale fremmer forståelsen

Forskere har sjældent mulighed for at indgå i en egentlig samtale med befolkningen om hvilken kost, der vil være sundest for den enkelte forbruger, og vi er derfor nødt til stadig at have simple kostråd, som alle kan forholde sig til. Især fordi at de, som spiser mest usundt, ofte er dem, der har færrest ressourcer at bruge på at sætte sig ind i komplicerede budskaber. Der er næppe heller tvivl om, at kommunikationsfolk kan gøre meget godt for at forbedre budskabernes evne til at trænge igennem til forbrugerne, men de kan så sandelig også gøre meget skidt ved at hugge en hæl og klippe en tå på de forkerte steder.

Der er derfor i høj grad brug for, at de nye kostråd bliver til gennem mange og lange samtaler mellem professionelle kommunikationsfolk og professionelle forskere. Men godt formulerede kostråd gør det ikke alene. Det er nødvendigt, at vi giver vores børn og unge en grundlæggende viden om, hvad en sund kost og livsstil er, så de har den basisviden, der skal til for at sortere i de mange forskelligartede budskaber, som de modtager. En god basisviden i befolkningen gør det også lettere at videreformidle de ofte komplicerede budskaber på en forståelig måde.