Behov for fælles fodslag – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2010-2011 > Behov for fælles fodsl...

Behov for fælles fodslag

Af institutleder Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Landbrugsavisen 2. december 2011 - klummen 'På spidsen')

Natur- og landbrugskommissionen er lige på trapperne. Kommissoriet cirkuleres mellem ministerierne, og potentielle navne på medlemmer dukker hele tiden op på den berømte rygtebørs. Uanset kommissionens størrelse og sammensætning har Danmark brug for dette arbejde. Den tidligere regerings Grøn Vækst-plan har medført fragmenterede politiske indgreb uden nogen overordnet strategi.

Internt i landbruget var der stor uenighed om Grøn Vækst. En stor gruppe landmænd var/er utilfredse med Landbrug & Fødevarers håndtering af sagen og mener, at landbruget ikke har gjort nok for at få kontrol over den politiske dagsorden. Protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug er skabt på denne baggrund og i opposition til Axelborg. Overordnet tror jeg, landmændene generelt er enige med resten af Danmarks befolkning i, at erhvervets påvirkning af miljø, natur, klima og dyrevelfærd, bare for at nævne nogle eksempler, skal underlægges regulering og kontrol, så længe det baseres på faglighed og saglighed set i en samfundsøkonomisk balance.

I forbindelse med Natur- og landbrugskommissionen er det vigtigt for det samlede erhverv at få organiseret det nødvendige med- og modspil i forhold til den debat, der vil komme.

For at få maksimal indflydelse på den politiske proces tilsiger den politisk-økonomiske forskning, at det er vigtigt for en interesseorganisation at stå samlet og være enig om det centrale budskab.

Flere og flere landmænd har mistet troen på Landbrug & Fødevarers politiske position, og resultatet er, at Bæredygtigt Landbrug reelt har skabt en parallel lobbyorganisation, der med primitive midler på den ene side holder stormøder med godt fremmøde og på den anden side laver opsøgende arbejde og besøger relevante forskere, embedsmænd og politikere med indflydelse på processen.

Set fra mit skrivebord har Bæredygtigt Landbrug momentum i øjeblikket. Det kan skyldes flere ting, men jeg mener ikke, at der kan være tvivl om, at den nuværende økonomiske krise er med til at tippe balancen fra øget regulering over mod forhold som værditilvækst, beskæftigelse og eksport. For at få maksimal indflydelse på den kommende politiske debat, der på landbrugsområdet vil være centraliseret omkring den kommende kommissions arbejde, vil det ud fra en rationalitetsbetragtning være nødvendigt for Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug at finde en form for fælles fodslag for at generobre den politiske dagsorden.