Det kan vi lære af tidligere kriser – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2015 > Det kan vi lære

06. marts 2015

Det kan vi lære af tidligere kriser

Af Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

(trykt i LandbrugsAvisen 6.3.2015)

Dansk landbrug har været gennem mange kriser i de seneste årtier. Nye kriser vil opstå i fremtiden, og derfor kan man med rette spørge: Hvad lærte vi af kriserne? Hvordan kan vi bedre tackle fremtidige kriser? Det er altid nemt at være bagklog og se i bakspejlet, og noget kan virke banalt, men det er vigtigt at indsamle og huske erfaringer, mens de opleves.

Gode og dårlige kriser - og de kommer igen

Nogle af kriserne var positive for nogle landmænd, f.eks. medførte fødevarekriserne i 2007-08 og igen i 2010-11 prisstigninger på bl.a. korn. Derimod var finanskrisen og de økonomiske lavkonjunkturer generelt negative for landbruget, og indtjeningen blev kraftigt påvirket. Dertil kommer, at landbruget har haft sine egne indtjeningskriser som følge af perioder med dårlige afsætningsforhold

"Landbrugskriser kommer og går. De er svære at forudsige, men der vil sandsynligvis komme endnu flere i fremtiden. Vi kan dog lære af de gode og bitre erfaringer – og måske begrænse skaderne ved fremtidige kriser.

Danske landmænd må nok forudse mere ustabilitet – og dermed også større risici for kriser – fremover. Når man har fjernet sikkerhedsnettet i EU’s landbrugspolitik, og der samtidig er et pres på de internationale markeder, bliver risikoen for svingende indtjening og flere kriser større.

Kriser udvikler sig forskelligt. I nogle tilfælde vil landmænd opleve, at priserne vil svinge meget, men de vil hele tiden søge mod en ligevægt. Det gælder f.eks. priserne på landbrugsejendomme. Ejendomsprisudviklingen var både et resultat af kriser og skabte også selv en krise. Ejendomspriserne vil på langt sigt nærme sig inflationsudviklingen. Når ejendomspriserne derfor stiger meget mere end inflationen, kan det være tegn på en prisboble.

Træerne gror ikke ind i himlen

Også landbrugets salgspriser vil være ustabile. Også her gælder det, at træerne ikke gror ind i himlen, og priserne vil søge mod et balancepunkt, hvor udbud og efterspørgsel er i ligevægt. Hvis priserne afviger meget fra dette balancepunkt, skal man være på vagt. Man skal ikke regne med priser på et væsentligt og vedvarende højere niveau end balancepunktet. Jo mere kornpriserne stiger, desto mere vil de falde igen på et tidspunkt.

Spekulation betaler sig sjældent

Svingende priser kan friste landmænd til at spekulere. Det kan være ganske fornuftigt at prissikre sine salgsprodukter eller råvareindkøb, men spekulation giver kun små gevinstmuligheder på langt sigt, og risikoen er stor. Også flere danske grovvareselskaber kom i voldsomt uføre, da de – bevidst eller ubevidst – spekulerede i råvarepriser under fødevarekriserne. Man skal normalt være bedre end markedet for at tjene penge på spekulation, og det kan alle af gode grunde ikke være!

I nogle perioder – men ikke lige for tiden - kan det være at tage udenlandske lån til en lavere rente. Denne rentefordel bliver dog på langt sigt ofte opvejet af tilsvarende valutakursfald. Fordelene ved den lave rente på schweizerlån gennem mange år er nu helt opvejet af valutakurstilpasningerne. Udlandslån giver derfor normalt kun kortfristede fordele men også med en betydelig risiko.

Nogle træer vokser ind i himlen!

Kriser vil ikke ændre på de langsigtede økonomiske krav til landbruget: Landmændene skal øge produktiviteten og være i stand til at producere med et faldende bytteforhold (forhold mellem salgs- og indkøbspriser). Produktivitetspresset vil altid bestå. Der kan komme korte perioder, hvor presset er mindre pga. prisbobler, men på lidt længere sigt vil presset bestå. Det skyldes, at der er en løbende teknologisk udvikling, som muliggør større ydelser, høstudbytter, udnyttelse af stordriftsfordele m.m. Denne teknologiske udvikling ser ikke ud til at standse. På dette område vokser produktivitetsudviklingen tilsyneladende ind i himlen!

Realprisen falder

Stigende produktivitet, relativt lav forbrugsvækst og stor, fri international konkurrence vil samtidig også medføre en svag prisudvikling på landbrugsvarer. Når der ses bort fra kortvarige prisbobler under fødevarekriser m.m., vil landmændene opleve et realprisfald og et faldende bytteforhold.