Et skridt på vejen mod det entreprenørielle universitet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2015 > Et skridt på vejen mod...

22. december 2015

Et skridt på vejen mod det entreprenørielle universitet

entreprenørskab

Mange af de erhvervs- og samfundssektorer, som SCIENCE uddanner kandidater til, er konstant i udvikling. Både i forhold til, hvilke produkter og services, der tilbydes, men også i forhold til måden, som man producerer og organiserer sig på.

Kommentar af Carsten Nico Portefée Hjortsø, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU

Det er vigtigt, at vi som universitet udklækker kandidater, som er innovative og entreprenante. Med andre ord: Professionelle, der får og udvikler ideer i samarbejde med potentielle kunder eller brugere. Næste trin er, at implementere de gode ideer i værdiskabende og bæredygtige ’forretningsmodeller’ – uanset om værdien gøres op i penge eller social nytte.

Derfor gør vi på SCIENCE en betydelig indsats for at fremme de studerendes innovations- og handlekompetencer. Vi har vedtaget og er ved at udrulle en strategi for innovation og entreprenørskab i uddannelserne.

Strategien udspringer af en erkendelse af, at den moderne studerende allerede under studiet skal udfordres til at udvikle sin kreativitet og lære, hvordan man kommer fra ide til et konkret produkt, som andre finder værdifuldt og især - vil betale for.

Det er en stor udfordring. Både for den studerende og for universitetet. For at realisere denne ambition er vi nødt til at udfordre os selv. Vi skal bl.a. blive bedre til at forene elementer fra undervisning og forskning med input fra eksterne partnere. I en række kurser på SCIENCE eksperimenteres der med aktiviteter, der giver de studerende mulighed for at se og udvikle muligheder.

Studenter-kuvøse
Det mest konkrete tiltag er UCPH Innovation Hub – en såkaldt studenter incubator. Her kan studerende, som har en god ide, få hjælp til at videreudvikle deres ideer til et produkt og et forretningskoncept. Har den studerende mod på det, kan vedkommende også få hjælp til at etablere en virksomhed, der kan kommercialisere ideen.

Ideer kan komme fra forskningen eller praksis. Fx i forbindelse med arbejdet i et bachelor- eller speciale-projekt eller erfaringer fra et studiejob. Den studerende kan også bruge innovations- eller entreprenørskabs-orienterede fagkurser til at udvikle og afprøve sine ideer og virksomhedskoncepter.

På UCPH Innovation HUB kan KU's studerende få realiseret deres iværksætterdrømme.

Og KU er ikke lukket omkring sig selv i den forbindelse. Vi er en del af et større entreprenørskabs-økosystem, hvor der er mange ressourcer at hente for kreative iværksættere. Gennem UCPH Innovation Hub - den videnskabelige rugekasse - kan gode ideer opnå en mindre ’seed funding’ til ’proof of concept’-udvikling. Dvs. dokumentere at deres forretningskoncept er realiserbart.

Hub’en hjælper også med rådgivning og netværk til relevante fagpersoner - ikke mindst kontakt til andre iværksættere. Som nyeste skud på kursusstammen, kan man nu tage et pointgivende kursus, der giver mulighed for at lære om innovation og entreprenørskab samtidig med, at man gør det i praksis i sin egen virksomhed med støtte fra Innovation Hub’en.

Flere freelancere på markedet
Man hører ofte argumentet, at ”den succesfulde iværksætter” statistisk set er 41 år og har 10 års sektor-erfaring. Så hvorfor mener vi så, at det er vigtigt at udvikle disse muligheder for, at vores unge studerende kan springe ud som iværksættere allerede under eller lige efter studiet? Spilder vi ikke bare alle parters tid og ressourcer?

Nej, det gør vi ikke! For det første skal mange flere akademikere ud og arbejde i små og mellemstore virksomheder i fremtiden. I denne arbejdskontekst er det ikke kun traditionel faglighed, der skaber værdi. I flere sektorer bliver det også mere og mere almindeligt med freelancearbejde. Det betyder, at man skal have evnen til at sikre freelance-jobbet og udføre opgaven, eventuelt i samarbejde med andre i ens netværk. Det bliver en vigtig kompetence og komponent i fremtiden.

Som akademiker skal man spotte mulighederne og i høj grad selv tage lederskab og realisere projekterne. Det kræver et supplement til den traditionelle disciplinbaserede faglighed. Det kræver sociale kompetencer for effektivt at kunne arbejde tværfagligt. Derfor lærer vi de studerende, at både faglighed og sociale kompetencer er nødvendige, hvis man skal ”sælge” sine ideer.

Alternativ til funktionærjob
Et alternativ til det sikre funktionærjob i en stor virksomhed er, at man bliver selvstændig og derfor anvender sin faglighed til at skabe sit eget job. Det er en mulighed, som flere og flere vælger. En del studerende oplever, at de kan tjene penge på deres viden allerede, mens de læser. Studiejobbet kan erstattes med konsulentopgaver eller mindre kommercielle projekter. Det er åbenlyst, at sådanne udfordringer er utroligt lærerige for den enkelte, og i mange tilfælde kræver det en faglighed, som er lang mere dybdegående, end hvad det kræver at bestå en eksamen.

Når vi understøtter iværksætteri, gør vi det med en målsætning om at fremme både fagligheden og de personlige kompetencer. De studerende, der ”overgiver sig” til iværksætterdrømmen er med til at udfordre de vante forestillinger om, hvad en universitetsstuderende er. Men de udgør en vigtig ressource for universitetet og er med til at gøre op med gamle skel mellem den akademiske videnskabelige verden og erhvervslivet.

Der skal handles
Universitetet er under et voldsomt pres i disse år for at legitimere sin eksistens og praksis. ’De kornfede’ universiteter er i fuld gang med en slankekur, og Kvalitetsudvalgets rapport fra tidligere i år, er nok ikke den sidste gang, hvor vi bliver kigget efter i sømmene. Udviklingen, fx i Storbritannien, viser, at universiteter i højere grad end tidligere skal dokumentere, at de har en positiv effekt på samfundet. Med større fokus på relevans, kvalitet og samfundsmæssig effekt har vi brug for en mere entreprenøriel kultur, hvor både studerende, undervisere og forskere skal øjne og realisere muligheder og dermed bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Her kommer vores studenteriværksættere ind i billedet. Disse unge studerende er vigtige rollemodeller for alle os andre. Uanset om de skaber det næste Skype- eller Googleeventyr, så viser de studerende, at man kan realisere sine ideer og drømme og skabe værdi for andre gennem at bruge sin faglighed og ens menneskelige sociale egenskaber.