Fup og fakta om rammevilkår – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2015 > Fup og fakta

06. februar 2015

Fup og fakta om rammevilkår

Af Henrik Zobbe, Institutleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Trykt den 6. februar 2015 i LandbrugsAvisen - klummen På Spidsen)

Landbrugets rammevilkår er et helt centralt emne i debatten om dansk landbrugs fremtid og overlevelse. Fronterne er senest trukket op i et jubilæumsnummer af Tidsskrift for landøkonomi, der udkom omkring juletid sidste år. På den ene side skriver Martin Merrild i sit indlæg, at de danske rammevilkår er alt for stramme sammenlignet med vores nabolande og derfor påvirker landbrugets konkurrenceevne negativt. På den anden side skriver Dan Jørgensen, at de danske rammevilkår præcis er så stramme, som de skal være, og at stram regulering faktisk gavner den langsigtede konkurrenceevne.  

For at nuancere denne debat lidt må vi have en definition. Et erhvervs konkurrenceevne afhænger af forskellige faktorer, hvoraf nogle kontrolleres af erhvervet selv, mens andre ligger uden for erhvervets kontrol. Til den første gruppe hører den produktions-, omkostnings- og virksomhedsstruktur, der hersker i erhvervet, herunder f.eks. virksomhedsstørrelser og virksomhedernes faktoranvendelse, kapitalindsats, finansieringssammensætning og indbyrdes samarbejdsrelationer. Faktorer uden for erhvervets kontrol omfatter dels mængden af naturlige ressourcer som arbejdskraft, jord og råmaterialer, dels relevante nationale politikker og internationale politikker. Disse faktorer, der ligger uden for den enkelte virksomheds kontrol, kan defineres som erhvervets rammevilkår.  

"Landbruget langer altid ud efter
de negative rammevilkår og ignorerer ofte de positive i debatten

Som en naturlig følge af den ovennævnte definition kan man tale om både positive og negative rammevilkår i relation til erhvervets konkurrenceevne og indtjening. Helt overordnet vil rammevilkår, der forbedrer erhvervets muligheder for strukturtilpasning over tid, som f.eks. forbedringer af faktormarkederne for jord, arbejdskraft og kapital, være positive, og modsat vil rammevilkår, der forringer disse faktormarkeders fleksibilitet, være negative for den nødvendige tilpasning. Landbruget langer altid ud efter de negative rammevilkår og ignorerer ofte de positive i debatten. Dette er ikke helt fair, da vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om den samlede nettoeffekt.

Med hensyn til regulering og den langsigtede konkurrenceevne synes jeg det er vigtigt at påpege to forhold. Reguleringen på områder som f.eks. fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd er indført, fordi landbrugets produktion har en afledt effekt på disse forhold. Dette er ekstremt vigtigt at holde for øje, for at de kan designes og implementeres så omkostningseffektive som overhovedet muligt. Derudover er det også vigtigt at sige, at der ikke i den videnskabelige litteratur er et entydigt bevis på, at den langsigtede konkurrenceevne forbedres af et øget reguleringspres over tid.