Nej til klonede koteletter i EU – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2015 > Nej til klon

23. februar 2015

Nej til klonede koteletter i EU

Af Mickey Gjerris, lektor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Trykt i Politiken den 23. februar 2015)

EU udviser stadig skepsis over for kloning i kødproduktionen

Anvendelsen af moderne bioteknologi i fødevareproduktionen har været kontroversielt i EU, siden de første genmodificerede sojabønner ankom i 1990' erne. Indtil videre har diskussionen dog mest handlet om anvendelsen af bioteknologi i planteproduktionen.

Mulige risici for mennesker, dyr og natur har været centrum for debatten, men også samfundets natursyn, muligheden for sameksistens mellem økologiske og genmodificerede afgrøder og teknologiens påvirkning af lokale og globale landbrugsstrukturer er blevet diskuteret.
Indtil videre er det reguleringsmæssige resultat, at EU har stillet landene frit i forhold til at godkende eller afvise de forskellige afgrøder - nok i erkendelse af, at værdier og fakta er så tæt vævet sammen, at skal man respektere nationale forskelle, er der ikke andre udveje. Mange fortalere for anvendelsen af bioteknologi på fødevareområdet er af den opfattelse, at mange kontroverser de sidste 25 år kunne være undgået, hvis blot man havde taget de etiske diskussioner i tide.

Det kan derfor ikke undre, at den mulige anvendelse af en teknologi som kloning på husdyrområdet har stor bevågenhed inden for EU-systemet.
Det er baggrunden for, at EU overvejer, hvordan man skal forholde sig til anvendelse af kloning i husdyravlen - og synes at hælde mod et forbud både mod anvendelse af teknologien inden for EU og et importforbud.

Kloning er således forstået at kopiere et dyr med eftertragtede egenskaber, så disse egenskaber hurtigere kan spredes gennem de avlsprogrammer, der styrer stort set al husdyrproduktion. Umiddelbart virker det derfor indlysende at anvende teknologien til f. eks. at booste væksten i svineproduktionen eller mælkeydelsen hos malkekvæg ved at klone de mest værdifulde avlsdyr.

Der er dog en række problemer, der gør det knap så oplagt at anvende teknologien. Teknisk set er kloning ikke en kopimaskine. En lille del af genomet (det mitochondrielle dna) stammer ikke fra det oprindelige dyr, men fra det dyr, som den anvendte ægcelle kommer fra.
Endvidere har forskning vist, at de såkaldte epigenetiske faktorer spiller en langt større rolle for det dyr, som kommer ud af kloningsprocessen, end man antog i 1997, da fåret Dolly blev præsenteret for en måbende og chokeret verden.
Endvidere er kloningsteknologien stadig meget usikker, og der skal oftest mange forsøg til, før man står med et levedygtigt dyr. Det er derfor langtfra sikkert, at man ender med et, der har de ønskede egenskaber - og lykkes det, vil det sandsynligvis have kostet mange penge.
Et andet problem for teknologien er, at den grundlæggende er i modstrid med husdyravlens formål: at forbedre. Kloning sætter sådan set blot udviklingen i stå. På kvægområdet betyder det, at den tyr, som er et værdifuldt avlsdyr i dag, om 2-3 år blot er et gennemsnitligt avlsdyr. Den klon, som man står med, vil derfor ikke høre til toppen, når den er klar til at indgå i avlen. Derfor har de europæiske husdyravlere sået tvivl om, hvorvidt teknologien overhovedet er relevant i produktionen.

Ikke desto mindre er EU på forkant med udviklingen og diskuterer, hvordan man skal forholde sig til f. eks. bøffer fra klonede køer og deres afkom. Uafhængigt af tidshorisonten for teknologiens indtog i produktionen rejser der sig også andre spørgsmål om kontrol og grundlaget for regulering. Det ser ud til, at klonede dyrs afkom ikke har de velfærdsproblemer, som findes i rigt mål hos kloner af 1. generation.
Endvidere kan man ikke se, at dyret stammer fra en klon. Teknologien sætter sig ikke spor i produktet. Der er heller intet, der tyder på, at kødet eller mælken skulle være mere eller mindre farlig end konventionelle produkter. En eventuel regulering må derfor tage fat i andre etiske problemstillinger som en mulig krænkelse af dyrenes integritet og hele processens ' unatur'. Alt tyder således på, at EU's forsøg på at være på forkant med udviklingen vil føre til, at vi står i de samme grundlæggende værdidiskussioner om bioteknologi og fødevarer, som vi har stået med i mange år.

Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det stiller krav til fortalerne om, at de kan argumentere for, at kloning er en relevant strategi til at løse de problemer, vi står med. Og det stiller krav til modstanderne om, at de begrunder, hvorfor kloning er unaturligt i forhold til andre avlsteknologier - og hvorfor det unaturlige i sig selv er dårligt eller forkert. Der kan gå lang tid, før de klonede koteletter havner i køledisken - men diskussionen er i fuld gang.