Rammevilkår bør ikke påvirke konkurrenceevne – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2015 > Rammevilkår

03. december 2015

Rammevilkår bør ikke påvirke konkurrenceevne

Af institutleder Henrik Zobbe, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret på Altinget | Miljø 3. december 2015)

Dansk landbrug står i en historisk gældskrise, der blandt andet har resulteret i en svær kreditklemme, dårlig produktivitet og lav indtjening. Krisen er vedholdende og har efterhånden stået på i en del år. Årsagerne er mange, og det er særdeles kompliceret at præcisere og konkretisere disse. Landbruget har i mange år fremført, at de danske rammevilkår er alt for stramme sammenlignet med vores nabolande. Dette har påvirket landbrugets konkurrenceevne negativt og ført til dårlig indtjening over tid. Jeg vil i det efterfølgende forsøge at svare på, om det er rigtigt.

Indtjeningen i landbruget afhænger af en række forskellige faktorer, hvoraf nogle kontrolleres af landmanden, mens andre ligger uden for den enkelte landmands kontrol.

Til den første gruppe hører produktions-, omkostnings- og virksomhedsstruktur, herunder for eksempel landbrugets størrelse, faktoranvendelse, kapitalindsats, finansieringssammensætning og samarbejdsrelationer.

Faktorer uden for landmandens kontrol omfatter dels mængden af og prisen på naturlige ressourcer, såsom arbejdskraft, jord og råmaterialer, dels relevante nationale og internationale politikker. Faktorer, der ligger uden for den enkelte landmands kontrol, kan langt hen ad vejen opfattes som landmandens rammevilkår. Indtjening skabes af landmændene ved at udnytte de produktionsmuligheder, som disse rammevilkår definerer på et givet tidspunkt.

Med udgangspunkt i denne definition, følger det naturligt, at man kan tale om både positive og negative rammevilkår i relation til erhvervets konkurrenceevne og indtjening. Helt overordnet vil rammevilkår, der forbedrer erhvervets muligheder for strukturtilpasning over tid, som for eksempel forbedringer af faktormarkederne for jord, arbejdskraft og kapital, være positive, og modsat vil rammevilkår, der forringer disse faktormarkeders fleksibilitet, være negative for den nødvendige tilpasning.

Hvis vi betragter de negative rammevilkår, der langt hen ad vejen er forskellige former for reguleringsomkostninger, udarbejdede jeg sammen med en række kollegaer tilbage i 2011 en analyse af landbrugets produktivitetsudvikling, rammevilkår og konkurrenceevne.

I analyserne sammenlignes danske rammevilkår for henholdsvis kvæg-, svine- og plantebedrifter med rammevilkår i Holland, Tyskland og England konkret i tre case-analyser. Analyserne gør det ikke muligt at udlede generelle konklusioner, men det kan ikke afvises, at omkostningerne til for eksempel kvælstofregulering er højere i Danmark end i andre lande.

Også ved forhold som tilskud til solcelleenergi, momsregler og regulering af veterinærkontrol og plantebeskyttelsesmidler viser analyserne, at regelsættene tilsyneladende er mere gunstige i nogle andre lande end i Danmark.

"

Hvis landmanden er rationel, så vil skatter, subsidier og reguleringsomkostninger have en indflydelse på den pris, som han betaler for sin jord (bedrift) og for de investeringer, som han løbende vil foretage sig.

Henrik Zobbe

En ting er, at det tyder på, at reguleringsomkostningerne på visse områder er relativt større i Danmark. Noget andet er, hvorvidt dette i realiteten påvirker landbrugets konkurrenceevne.

Her er kapitaliseringen af reguleringen vigtig at reflektere over. Prisen på et beholdningsgode er summen af de tilbagediskonterede fremtidige ydelser. Det vil sige, at hvis landmanden er rationel, så vil skatter, subsidier og reguleringsomkostninger have en indflydelse på den pris, som han betaler for sin jord (bedrift) og for de investeringer, som han løbende vil foretage sig.

Den langsigtede konkurrenceevne og indtjening vil derfor ikke blive påvirket. Ændringer i for eksempel miljøreguleringen påvirker derfor kun de nuværende landmænd, men ikke de fremtidige.

Derudover er der flere af disse reguleringer, der er med til at dokumentere en række forhold inden for for eksempel fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, som er relateret til merpriser på danske fødevarer på både nationale og internationale markeder.

Regnestykket er kompliceret. Nettoeffekten af de danske rammevilkår er uklar. På den ene side har vi en række vilkår, der styrker erhvervets tilpasningsevne, og på den anden side en række reguleringer, der dels er negative i forhold til tilpasning, og dels, for nogles vedkommende, er med til at sikre en merpris for landbrugets salgsprodukter.