Rammevilkår er politikernes ansvar – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2015 > Rammevilkår er politik...

10. december 2015

Rammevilkår er politikernes ansvar

Af institutleder Henrik Zobbe, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret på Altinget | Miljø 10. december 2015)

Landbrugets rammevilkår er et helt centralt emne i debatten om dansk landbrugs fremtid og overlevelse.

Fronterne er trukket skarpt op. På den ene side bliver der argumenteret for, at de danske rammevilkår er alt for stramme sammenlignet med vores nabolande og derfor påvirker landbrugets konkurrenceevne negativt. På den anden side argumenteres der for, at de danske rammevilkår er præcis så stramme, som de skal være, og at stram regulering faktisk gavner den langsigtede konkurrenceevne.

Det er som udgangspunkt ganske uklart, hvordan de samlede danske rammevilkår påvirker landbrugets konkurrenceevne og indtjening. Det er dog åbenlyst, at reguleringsomkostninger på for eksempel miljøområdet påvirker landbrugets muligheder for tilpasning over tid.

Her er det vigtigt at holde sig for øje, at disse reguleringsomkostninger ikke er indført for at genere landbruget, men for at opnå nogle samfundsmæssige mål. Et vigtigt forhold omkring regulering er derfor design og implementering. Reguleringen på områder som for eksempel fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd er indført, fordi landbrugets produktion har en afledt effekt på disse forhold.

Dette er ekstremt vigtigt at holde sig for øje, for at de kan designes og implementeres så differentieret, målrettet og dermed så omkostningseffektivt som overhovedet muligt. Dette betyder, at de valgte instrumenter skal sikre en høj grad af målopfyldelse, samtidig med at erhvervet skal kunne opretholde produktionsmuligheder, der kan sikre en rimelig indtjening over tid. Det er politikernes ansvar at sikre denne balancering.

Derudover er det også vigtigt at sige, at der ikke i den videnskabelige litteratur er et entydigt bevis på, at den langsigtede konkurrenceevne forbedres af et øget reguleringspres over tid. Argumentet bygger på den såkaldte Porter-Linde-hypotese, hvis grundlæggende ide er, at vidtgående miljøkrav til et lands virksomheder kan resultere i fordele for de involverede industrier og virksomheder og på lidt længere sigt give landet samlet set konkurrencemæssige fordele.

Dette er også kendt som First Mover Advantages, ved at virksomheder bliver presset til at være innovative, udvikle konkurrencedygtige varer og teknologier og dermed forbedre produktiviteten mere end virksomheder, der ikke udsættes for et tilsvarende pres. Der vil derfor opstå en fordel, når der fremover kommer en efterspørgsel efter mindre miljøbelastende varer og/eller renere teknologier. Virksomhederne vil på kort sigt tabe konkurrencefordele, men vil på lidt længere sigt opnå gevinster og ende op med en nettogevinst.

Fordelene ved at være først opstår kun, hvis den valgte miljøstrategi efterfølgende implementeres i de lande, der handles med. Dette er en forudsætning for, at der opstår efterspørgsel efter de nye produkter og teknologier. Der er gennemført en række empiriske analyser af holdbarheden af Porter-Linde-hypotesen. Den overordnede konklusion er, at det at være først har en negativ indflydelse på virksomhedens produktivitet. Dette betyder, at selv om forskning og udvikling isoleret set har en positiv virkning på produktiviteten, er dette ikke nok til at opveje de negative virkninger på produktiviteten af de strammere krav.

De danske landmænds indtjening skabes gennem en udnyttelse af de produktionsmuligheder, der er i Danmark. Rammerne for produktionsmulighederne skabes af blandt andet de danske politikere. Dette er et stort ansvar, som politikerne må tage seriøst. Vi har brug for et stærkt landbrug, og vi har brug for et godt miljø.