Konkurrenceevne og rammevilkår – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2012 > Konkurrenceevne og ram...

Konkurrenceevne og rammevilkår

Af institutleder Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Landbrugsavisen 13. januar 2012 - klummen 'På spidsen')

I 2010 indgik den daværende regering en aftale om Grøn Vækst 2.0. Et punkt i aftalen var fremadrettet at følge udviklingen i landbruget og fødevareerhvervets rammevilkår for at understøtte danske styrkepositioner på det globale marked. Som en konsekvens heraf blev der iværksat en analyse af erhvervets produktivitetsudvikling, rammevilkår og konkurrenceevne i forhold til de lande, som erhvervet konkurrerer med.

Opgaven blev placeret på Fødevareøkonomisk Institut, og i dag præsenteres den samlede analyse på instituttets hjemmeside.

Analysen viser, at dansk landbrugs produktivitetsudvikling i det sidste tiår har været træg, samtidig med at lønomkostningerne er steget mere end i sammenlignelige lande. En årsag til udviklingen er en relativt høj gældsopbygning i erhvervet.

Resultaterne bekræftes i en økonomisk efficiensanalyse, hvor det måles, hvor effektive landmænd er til at omdanne en række input til output. Danske landmænd har gennemsnitlig, på tværs af plante-, malkekvægs- og svinebedrifter, en lavere økonomisk efficiens som følge af højere løn- og kapitalomkostninger, på nær i forhold til Holland generelt og i forhold til mælkeproduktion i Irland.

Overordnet set klarer danske planteavlere og mælkeproducenter sig relativt godt på trods af væsentligt større løn- og kapitalomkostninger i forhold til langt de fleste lande. Danske svineproducenter klarer sig til gengæld mindre godt, og det kan ikke forklares alene med den store effekt fra relativt større lønomkostninger og den mindre effekt fra relativt større kapitalomkostninger.

Mere konkret er tre case bedrifter blevet analyseret. I analyserne sammenlignes rammevilkår for henholdsvis kvæg-, svine- og plantebedrifter med rammevilkår i Holland, Tyskland og England. Analyserne gør det ikke muligt at udlede generelle konklusioner, men det kan ikke afvises, at omkostningerne til kvælstofreguleringen er højere i Danmark end i andre lande.

Analyserne indikerer, at set i forhold til de samlede omkostninger i dansk planteavl er der tale om en relativt beskeden meromkostning. Med hensyn til tilskud til solcelleenergi, og hvad angår momsregler, viser analyserne, at regelsættene tilsyneladende er mere gunstige i nogle andre lande end i Danmark.

For interesserede er der præsentation og diskussion af hele analysen tirsdag den 31. januar 2012 kl. 13-16 i Festauditoriet på det Biovidenskabelige Fakultet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C.