Solide data giver solide politikanbefalinger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2012 > Solide data giver soli...

Solide data giver solide politikanbefalinger

Af institutleder Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Trykt i Landbrugsavisen 24. februar 2012 - klummen 'På spidsen')

Fødevareøkonomisk Institut (FOI)har en myndighedsaftale med Fødevareministeriet om en række specifikke opgaver, som ministeriet ønsker belyst fra en fagøkonomisk vinkel. Analyserne skal med forskningsbaseret viden kvalificere den politiske og administrative proces og debat.

På landbrugsområdet er mange problemstillinger naturvidenskabelige, f.eks. den tidligere regerings Grøn Vækst dagsorden. Dette betyder, at mange af de økonomiske analyser, FOI-medarbejdere udarbejder, baseres på data fra andre universitære miljøer, der kan levere den relevante viden og datagrundlag.

Alle har en interesse i, at data og analyser er i orden. De universitære miljøer skal leve op til høje standarder og bevare troværdigheden. Ministerierne skal kunne rådgive og støtte deres ministre, og interessenterne, som eksempelvis landmændene, er interesserede i, at den politiske debat foregår på et sagligt grundlag.

Et konkret eksempel fra den miljøpolitiske debat er problemstillingen om vandløbsvedligehold, dræn og afledte effekter for de omkringliggende arealer. Miljøminister Ida Auken har fremført, at 30.000 hektar vil blive berørt. Landbruget fremfører, at tallet snarere er 650.000 hektar. Man behøver ikke være et matematisk geni for at se, at forskellen er markant.

Da miljøministeren flere gange har pointeret, at de 30.000 hektar stammer fra en FOI-analyse, er vi nødt til at påpege problematikken. Tallet stammer fra Aarhus Universitet, og de siger selv, at der er tale om et 3 år gammelt groft skøn. Jeg kan ikke personligt vurdere tallet, men efter at have talt med personer, der har forstand på den slags, står det klart for mig, at antallet af berørte hektar vil være højere.

Set udefra ser det ikke ud til, at Miljøministeriet i 3 år reelt har forsøgt at få lavet nye og forbedrede analyser på området, og det lader heller ikke til, at de relevante afdelinger på Aarhus Universitet har presset på eller på eget initiativ iværksat projekter på området. Dette sidste er forståeligt på baggrund af den måde, universiteternes økonomi styres på.

Der bruges mange ressourcer på området, og arbejdet er nyttigt. Derfor mener jeg, at vi bør blive bedre til at koordinere myndighedsbetjeningen på tværs af universiteter og ministerier. Grundlaget for den politiske debat skal kvalificeres så godt som muligt.