Fra forundring til forandring – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2012 > Fra forundring til for...

Fra forundring til forandring

Af Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden, Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet, Birgitte Nauntofte, Novo Nordisk Fonden, Kjeld Juel Petersen, Velux Fondene, Peder Andersen, Det Frie Forskningsråd og Thomas Sinkjær, Danmarks Grundforskningsfond

(Trykt i Jyllands-Posten 19. april 2012)

Vi forbereder os bedst på fremtidens udfordringer, hvis vi investerer i forskning og til stadighed stræber efter det excellente. Og netop excellence er i disse dage tema for en stor EU-formandskabskonference på Aarhus Universitet.

Et gammelt persisk eventyr om tre prinser fra Serendip har givet navn til begrebet Serendipity, der beskriver en tilgang til forskningsprocessen, der rummer plads til det uforudsete eller heldigt tilfældige, der bliver afgørende for nye opdagelser. Baggrunden for Alexander Flemings opdagelse af penicillinet eller H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er eksempler på banebrydende forskning, der tilskrives heldige tilfældigheder.

Eventyret om prinserne fra Serendip handler i sig selv ikke om videnskab og store opdagelser, men om en klog konge, der ønsker det bedste for sine tre sønner. Han tilkalder derfor landets bedste lærere til at forestå prinsernes uddannelse og give dem de dyder, prinser normalt har brug for. Siden sender han sønnerne ud i verden, hvor de møder en række prøvelser. Men takket være deres skarpsindighed, nysgerrighed og - ikke mindst - en række heldige tilfældigheder, ender prinserne med hver sin prinsesse og tilhørende kongerige.

Andre eventyr har moraler som: "Lykken står den kække bi" eller "heldet følger den tossede", men det er ikke disse moraler, der er på spil i eventyret om prinserne fra Serendip. Her belønnes heltene for deres skarpsindighed og årvågenhed, der skyldes den træning og læring, de har modtaget. Og det er det samme, der gør sig gældende, når man taler om serendipity i forskningen. Her er heller ikke tale om ren og skær held, men om at skarpsindighed, træning og årvågenhed gør, at de heldige tilfælde - eller det mislykkede forsøg i laboratoriet - vækker så stor undren, at det må undersøges nærmere.

Penicillinet og elektromagnetismen er to eksempler på uventede opdagelser, der har forandret og forbedret vores hverdag og livsvilkår afgørende. Men igen og igen har vi oplevet videnskabelige gennembrud, som har fået langt større betydning for vores liv, end nogen havde forestillet sig.

Laseren er et andet godt eksempel. Udviklingen af laseren var drevet af en nysgerrighed efter, om man eksperimentelt kunne eftervise Einsteins kvanteteori for stimuleret emission, dvs. det fænomen at lyskvanter kan kopiere sig selv ved at stimulere udsendelsen af identiske lyskvanter fra anslåede atomer for derved under de rette forhold at skabe meget stærk lysintensitet.

Ved sin første realisation i 1960 blev laseren ikke vurderet at have noget særligt anvendelsespotentiale. I dag indgår laserteknologi i alt fra avanceret kirurgi over afspilning af musik og film til underholdning på diskoteker, og vi har næppe endnu set alle dens anvendelsesmuligheder udnyttet.

Det er med forandringer som disse i tankerne, at man vender sig mod forskningsverdenen efter en løsning på nogle af de enorme globale udfordringer, vi i stigende grad står over for. Udfordringer på klima, miljø, sundheds- og fødevareområdet. Udfordringer, der vokser hver dag i takt med stigende havvandstemperaturer og befolkningstal. Udfordringer, der kræver fælles og målrettede forskningsindsatser af fremragende og innovative forskere.

Derfor er det ikke blot i Danmark, men også samlet i EU, at man som led i en offensiv forsknings- og innovationspolitik ønsker at sætte målrettet og strategisk ind. Kan vi oven i købet kombinere indsatsen med områder, som vi har særlig ekspertise inden for i Danmark - f.eks. i forhold til grøn energi, fødevarer og livstilsygdomme, så er det let at se, hvordan forskningsindsatsen kobler til en vækstdagsorden og forhåbentlig fører til øget velstand.

Det er indlysende nødvendigt med en sådan strategisk og målrettet tilgang i forskningspolitikken. Der er behov for langsigtede visioner og investeringer i områder, hvor vi ser et potentiale, og som i særlig grad kan hjælpe os og fremtidige generationer til at håndtere de udfordringer, vi møder.

Men det er også nødvendigt, at vi understøtter og finansierer fremragende forskning, der ikke umiddelbart passer ind i rammerne af et veldefineret forskningsprogram.

Hvis vi fortsat skal lykkes med at skabe banebrydende forskning, der forandrer, må vi også prioritere forskning, der tør gå nye veje, og som udfordrer etablerede paradigmer. Det kræver, at vi også støtter den forskning, forskerne er mest optagede af, og giver dem mulighed for at forfølge nye ideer, der måtte opstå undervejs. Det er en forudsætning for banebrydende gennembrud, at vi møder forskerne med tillid og en vis grad af frihed og fleksibilitet og skaber rum til, at kreative forskningsmiljøer og -ideer kan udvikle sig, og heldige tilfældigheder (serendipity) måske opstår.

Det siger sig selv, at man ikke kan bygge Danmarks eller EU's forskningspolitik eller vækststrategi på håbet om, at en heldig tilfældighed indtræffer og forandrer. Men man kan bestræbe sig på at skabe forudsætninger for at kunne få øje på lykketræffene og de muligheder, de rummer. Eller sagt med Louis Pasteurs ord: »La Chance ne sourit qu'aux esprits bien préprarés« (Heldet tilsmiler kun velforberedte ånder). Serendipity er ikke for amatører - det kræver viden at være åben for det uventede.

Det kræver også mod - både af den forsker der skal gå nye og uprøvede veje, og af dem, der skal finansiere forskningen. Det kræver tillid til, at forskerne ikke blot går rundt og venter på, at appelsinen lander i turbanen, men at de formår at forvalte deres talent og stræben efter ny viden på en ansvarlig måde med øje for, hvordan denne viden kan bruges og spredes til gavn for det omgivende samfund.

Og endelig kræver det tid og tålmodighed. For ganske vist er anvendelsespotentialet i nogle opdagelser åbenbart. I andre er det som i tilfældet med laseren ikke indlysende i udgangspunktet.

Lundbeckfonden, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Velux-fondene, Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond har det til fælles, at vi alle har excellencekriteriet som det helt afgørende i vores uddelingsstrategi uden at have en forventning om et umiddelbart anvendelsespotentiale.

Vi støtter fremragende forskeres ambitiøse ideer i en tro på, at det vil føre til egentlig ny viden. Vi møder dem med tillid og en vis fleksibilitet, der gør det muligt at forfølge det uventede og interessante, når det opstår. Og det er en strategi, der har vist sig at virke og føre til forskning af høj international kvalitet, der gør en forskel og bliver bragt i anvendelse forskellige steder i samfundet.

Det betyder ikke, at man blindt skal støtte hvad som helst i en naiv forestilling om, at det skal der nok komme noget godt ud af på et tidspunkt. Men det vil være både uklogt og arrogant at forestille sig, at vi i dag har indsigt og fantasi til at forudse, hvor de nye og afgørende gennembrud opstår. Vi forbereder os derfor bedst på fremtidens udfordringer, hvis vi gør som den kloge konge fra Serendip og investerer i viden og kundskabsopbygning og til stadighed stræber efter det excellente.

Netop excellencebegrebet er i disse dage genstand for en stor konference, som afholdes under det danske EU-formandskab på Aarhus Universitet. Under overskriften: Investing in Excellence - preparing for tomorrow vil forskere og forskningsorganisationer diskutere, hvordan man bedst stimulerer nye og banebrydende forskningsgennembrud, og hvorfor det er nødvendigt også at prioritere og finansiere den forskning, vi ikke ved, hvad vil føre med sig.