Hvorfor skal Danmark være de afklippede grisehalers land? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2012 > Hvorfor skal Danmark v...

Hvorfor skal Danmark være de afklippede grisehalers land?

Af Mickey Gjerris, lektor ved Fødevareøkonomisk Institut

(Publiceret på politiken.dk 9. juni 2012)

Kære Niels Jørgen Pedersen, Landbrug og Fødevarer.
Jeg tillader mig at skrive til dig, fordi jeg er bekymret over dyrenes velfærd i dansk landbrug. Jeg er godt klar over, at landbruget ikke alene bærer ansvaret for dette, men jeg vil alligevel gerne prøve at finde ud af, hvor meget ansvar du selv mener, at landbruget har for situationen og hvad I kan gøre ved det.

Men tillad mig først at dokumentere min påstand en smule. Et sted mellem 8-10 procent af alle slagtekyllinger (det drejer sig om 8-9 millioner dyr om året), kommer til slagteriet med såkaldte kategori 2 trædepudesvidninger under fødderne. Det betyder, at der er ætset åbne sår ind i huden på dem. Det sker, fordi dyrene lever på den samme strøelse de 35 dage, det tager dem at blive klar til slagteriet. Det er altså ammoniak fra deres egen afføring, der ætser hul i huden på dem.

Over 99 procent af alle danske grise får rutinemæssigt klippet op mod halvdelen af halen af. Denne praksis er på kant med loven og kunne i hvert fald begrænses, hvis dyrene blev holdt i mere stimulerende omgivelser. Halen fungerer som et kommunikationsmiddel for grisene, der sender signaler til hinanden gennem halen. Ved at kupere halen fratager man altså grisen, der er et meget socialt dyr, en af dens muligheder for at kommunikere med deres artsfæller. Desuden er det naturligvis smertevoldende og en del tyder på, at det også gælder på lang sigt.

Jeg kunne være kommet med andre eksempler fra den intensive husdyrproduktion, men jeg mener, at ovenstående fuldt ud illustrerer påstanden om, at der er massive velfærdsproblemer i dansk landbrug. Spørgsmålet er så, hvad årsagerne kan være? Taler jeg med landmænd, er svaret næsten altid det samme: Det er økonomien, der bestemmer. Jeg har endnu til gode at møde en landmand, der ikke gerne vil give sine dyr bedre vilkår. Den økonomiske logik, der tilsiger at producere så meget som muligt for så lidt som muligt, tvinger imidlertid landmanden at øge presset på dyrene.

Og vi er desværre langt forbi det punkt, hvor man kan hævde, at der er en klar sammenhæng mellem dyrets velfærd og produktionens effektivitet. Det synes de ca. 20 procent af de danske malkekøer, som døjer med klov- og lemmelidelser, der ofte volder smerter, at være et tydeligt eksempel på. Men ansvaret er aldrig landmandens har jeg bemærket. Det er forbrugernes. For det er dem, der ikke vil betale det, som de animalske produkter ville koste, hvis dyrene fik den plads, som de har brug for og de muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd, som de i dag stort set er frarøvet.

Fri bevægelse, adgang til udendørs arealer, fouragering, redebygning og yngelpleje er bestemt ikke hverdag for mange af de danske landbrugsdyr. Og således har vi nu i mange år givet hinanden skylden. Forbrugerne er vrede på landmændene og landmændene vender anklagen den anden vej. Det har ført til ophidsede diskussioner men ikke til bedre velfærd for dyrene. Noget tyder på, at det ikke bliver ved køledisken i supermarkedet, at vi får virkeliggjort de idealer om dyrevelfærd, som både erhvervet og de fleste borgere giver udtryk for.

Derfor er mit spørgsmål til dig: Hvad du synes, at I kan gøre for at gøre livet tåleligt for de mange millioner af landbrugsdyr i Danmark? Kan I blot henvise til, at hvis ikke I leverer det ønskede produkt, så køber vi det fra andre lande, hvor dyrevelfærden er endnu ringere end herhjemme? Eller har I et ansvar for at løfte diskussionen fra det nuværende niveau, hvor den står mellem jer som producenter og den enkelte forbrugers tegnebog og op til et niveau, hvor det bliver en samfundsdiskussion?

En diskussion mellem os alle som borgere om, hvad vi mener, er et værdigt liv at byde de dyr, hvis liv vi selv lever højt på? Og hvordan kan I bidrage til det? Tusind tak for, at du tager dig tid til at svare. Det sætter jeg stor pris på, da det kun er gennem dialog, at vi kan få forbedret de vilkår for dyrene, som jeg håber og tror, at vi er enige om skal forbedres.