Husk den langsigtede bæredygtighed for biogassen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2012 > Husk den langsigtede b...

Husk den langsigtede bæredygtighed for biogassen

Af Rikke Bagger-Jørgensen og Mickey Gjerris, medlemmer af Det Etiske Råds arbejdsgruppe om bioenergi. Mickey Gjerris er lektor ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Publiceret i Altinget / Miljø 18. juni 2012)

Vi har med glæde noteret os, at Folketinget har åbnet for, at klima- og energiministeren får mulighed for at fastsætte regler om bæredygtighedskriterier for biogas. Det ligger helt i forlængelse af anbefalingerne fra Det Etiske Råds redegørelse om Bioenergi, globalisering og fødevaresikkerhed, hvor en af hovedpointerne netop er, at bæredygtighed skal være det afgørende kriterium for valg af bioenergi. Der er ganske enkelt ikke andre måder at håndtere energipolitikken på i lyset af omfanget af klima-, miljø- og ressourcekriserne. Det er derfor positivt, når Martin Lidegaard udtaler, at han vil udnytte muligheden til at undtage biogas produceret på basis af ikke-bæredygtig produktion, såsom majs, fra at opnå støtte.

Det er imidlertid i vores øjne mindre oplagt, når flere debattører fremhæver bioenergi produceret på basis af husdyrgødning som et langt mere bæredygtigt alterna­tiv. For at nå frem til det resultat er man nødt til at se bort en lang række af de klima­mæssige, ressorce- og miljømæssige omkostninger, som husdyrproduktionen er skyld i. Alene det faktum, at der skal produceres enorme mængder af foder til de mange dyr, for at de kan producere den nødvendige gylle, burde mane til besindighed.

Medregn det hele
Det er naturligvis fornuftigt i den nuværende situation at udnytte den store mængde gylle, den danske husdyrproduktion efterlader. Man kan udnytte metan fra husdyr­gød­nin­gen til varme, hvilket mindsker de samlede udledninger af CO2-ækvivalenter fra gyl­len, og næringsstoffer fra afgasset gylle kan bedre udnyttes i planteproduktionen. Men regnestykket for biogas fra gylle er nødt til at medregne husdyrproduktionen. Husdyrene er på verdensplan ansvarlige for 18 procent af den globale drivhusgasudledning og en væsentlig kilde til den globale opvarmning.

Dertil kommer, at det kræver langt flere ressourcer at producere animalske end vegetabilske fødevarer, ligesom der er velkendte problemer med dyrevelfærden - særligt i den intensive drift. Udnyttelsen af husdyr­gødning til bioenergi kan således på kort sigt være en løsning på nogle af energiproblemerne - men på lang sigt må målet være at nedtrappe husdyrproduktionen af hensyn til klima, miljø, ressourcer og ikke mindst dyrevelfærd. Problemerne hænger sammen og en satsning på gylle som vedvarende energikilde er samlet set en lige så bæredygtig energiproduktions­metode som at tisse i bukserne for at holde sig varm.

Bæredygtige energiformer
Vi mener, det er nødvendigt på sigt at gå over til bioenergi­former, der er mere bære­dygtige end husdyrgylle. Samtidig er vi opmærksomme på, at der her er en kompleks problemstilling, da det forventes, at den globale efterspørgsel efter kød vil stige kraftigt de kommende år. Set fra et individuelt perspektiv kan det være rimeligt nok, at stigen­de indkomst for fattige mennesker fører til ændrede kostvaner og en mere animalsk diæt. Men set i et globalt klimaperspektiv er der ganske enkelt ikke "råd" til, at husdyrproduktionen ikke mindskes markant.

En reduktion af den danske produktion og eksport af animalske produkter kan i værste fald føre til, at andre lande, der har større problemer med dyrevelfærd, klima og miljø, overtager produktionen, så effekten på verdensplan risikerer at blive værre, end hvis Danmark fastholdt og måske endda øgede produktionen. Vi mener imidlertid ikke, sådanne argumenter kan være en und­skyld­ning for at satse massivt på en bioenergiform, der på bæredygtigheds-bundlinjen kommer ud med røde tal. Hvis ingen vil tage ansvar for at indføre mere bæredygtige praksisser, vil konsekven­ser­ne blive kata­stro­fale for vores efterkommere og for mange mennesker i denne generation.

Derfor bliver vi nødt til at handle i tillid til, at andre også vil påtage sig et ansvar. Skal vi gøre os noget som helst håb om at overbevise befolkningen i de lande, hvor kødforbruget stiger voldsomt i disse år, om, at de bliver nødt til at holde igen af hensyn til de her diskuterede problemstillinger, så er det tvingende nødvendigt, at vi selv går foran med et godt eksempel. Og her er satsningen på husdyrgødning som bæredygtig energikilde et helt forkert signal at sende.