Hvad skal vi med Etisk Råd? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2012 > Hvad skal vi med Etisk...

Hvad skal vi med Etisk Råd?

Af Thomas Ploug, lektor (Aalborg Universitet) og Mickey Gjerris, lektor (Fødevareøkonomisk Institut), medlemmer af Det Etiske Råd

(Publiceret i Jyllands-Posten 20. juli 2012)

Det Etiske Råd har for os at se en væsentlig rolle at spille i et åbent og demokratisk samfund som det danske. Vi skal være med til at skabe grobund for de værdidiskussioner, som skal forme fremtidens samfund. Etik er at være i dialog ikke at kaste med mudder.

Hen over sommeren er forskellige muligheder for at afhjælpe barnløshed blevet diskuteret. Særligt spørgsmålene om udvidet adgang til sæddonorprofiler og rugemødreskab har været i mediernes søgelys.

Da reproduktionsteknologi er et centralt emne for Det Etiske Råd (DER), har der været en del fokus på rådets og enkeltmedlemmers holdninger til disse spørgsmål. I Jyllands-Posten er der blevet bragt både en leder (10/6) og en kronik (16/7), der kritiserer rådets og enkeltmedlemmers holdninger i disse spørgsmål. Kritikken er i begge tilfælde blevet fremført i en hård tone. Begge indlæg har endvidere det til fælles, at de hviler på nogle misforståede forestillinger om DERs rolle.

Som medlemmer af DER vil vi derfor her uddybe, hvordan vi opfatter rådets rolle og vores ansvar som medlemmer af rådet, og begrunde, hvorfor en sober debat om etiske spørgsmål er vanskelig, men ikke desto mindre påkrævet. Det skal understreges, at det følgende kun er udtryk for vores egne holdninger.

Indledningsvis skal det understreges, at DER kun er et rådgivende organ. DER træffer ikke beslutninger. Rådets opgave er at rådgive Folketinget og skabe debat i samfundet omkring etiske spørgsmål knyttet til rådets arbejdsområde. Det betyder, at man som rådsmedlem dels skal deltage i det udredningsarbejde og de rådsdiskussioner, der udgør baggrunden for rådets høringssvar, udtalelser og redegørelser til brug for landets beslutningstagere og dels tage del i den offentlige debat. Målet med begge opgaver er for os at se at bidrage til, at både beslutningstagere, borgere får et kvalificeret grundlag at danne deres holdninger på.

Målet er med andre ord primært at hjælpe mennesker til at finde ud af, hvad de selv mener ikke belære dem om, hvad de skal mene. En stor del af arbejdet består i at afdække de mulige etiske synspunkter i en sag og deres værdimæssige baggrund. Både DER og vi som enkeltmedlemmer bliver naturligvis også ofte bedt om at udtrykke vores egen holdning. Og det gør vi gerne. Dels fordi det kan skabe opmærksomhed om rådets arbejde, og da vi tror, at dette kan bidrage til, at mennesker overvejer deres egen holdning.

For os at se er vores rolle således ikke at være "degenererede smagsdommere", som kronikøren Rasmus Fonnesbæk Andersen kalder os (16/7), men at hjælpe med at skabe rammerne for en saglig etisk diskussion om væsentlige samfundsmæssige spørgsmål.

Videre er det værd at understrege, at det ikke er tanken med DER, at det skal afspejle flertallet i befolkningens holdninger. Rådet er ikke sat i verden for at være et repræsentativt organ. Opgaven er at understøtte etiske diskussioner og give beslutningstagerne og befolkningen en forståelse for de etiske spørgsmåls kompleksitet. I lyset af dette giver det ikke mening, at anklage rådet og dets medlemmer for at udtale sig i offentlige debatter i modstrid med et eventuelt flertals holdning. DERs rolle er ikke at bekræfte, men at udfordre.

En af etikkens fornemste opgaver har altid været at fungere som korrektiv, provokatør og tøven. Etikken er hofnarren, der skal hviske os i øret, når vi for ukritisk og begejstret lader os rive med af vores egen magtfuldkommenhed. Fremstår udmeldingerne fra rådet og nogle af rådsmedlemmerne undertiden "ængstelige og livsforskrækkede", som kronikøren også fik sagt, kan det netop være fordi, at de maner til eftertanke og begrundelse af de valg, som en teknologibegejstret og ekstremt individualiseret kultur træffer uden at have gennemtænkt dem.

DER søger at løfte denne opgave efter bedste evne. Det kan man forvisse sig om ved at læse rådets redegørelser og høringssvar. DER er således med til at sikre, at nuancerne i de etiske diskussioner ikke går tabt, og at de etiske spørgsmåls komplekse natur respekteres. Man kan mene, at vi kunne gøre det bedre og deri kan man have ret. Vi bliver lidt klogere for hver gang, vi har været gennem en diskussion, Men deraf følger ikke, at rådsmedlemmerne over en kam er "pseudointellektuelle", som kronikøren 16/7 hævder.

De etiske spørgsmåls kompleksitet bunder i, at der er mange hensyn at tage der er meget at værne om og beskytte. Deraf følger også, at man ikke blot, som kronikøren 16/7, kan konkludere, at kommercielle rugemoderskaber med brug af fattige kvinder er helt uproblematisk. Selvfølgelig er det væsentligt, at kommercielle rugemoderskaber giver kvinder frihed til at søge lykken, men man er også nødt til at overveje, hvorfor de europæiske menneskerettigheder og flere europæiske landes forfatninger forbyder kommercialisering af kroppen og om de værdier, som ligger bag disse forbud, også er aktuelle i denne sag.

Vi bliver også nødt til at forholde os til, at udsigten til penge kan få mennesker til at gøre ting, som de ellers egentlig ikke ville netop for at værne om det enkelte menneskes frihed. Og vi bliver nødt til at overveje, hvilke uheldige konsekvenser kommercielle rugemoderskaber kan have for de børn, der undfanges. Vi ville svigte opgaven som medlemmer af DER, hvis vi som mandagens kronikør tillod os at overse disse væsentlige spørgsmål og blot sagde, at det kun handler om frihed til at tage del i det kommercielle marked.

Det er ikke behageligt at blive mindet om, at virkeligheden er kompleks og ikke bare kan indfanges af en pludselig følelse af, at noget bare må være sådan og sådan. For de fleste af os er det nok sådan, at vi umiddelbart mener, at vi selv har ret og de andre tager fejl. Og giver de os ikke ret, må det være fordi, de ikke har hørt efter. Kombinerer man nu dette med den store betydning, som de etiske spørgsmål har for vores liv og vores forståelse af hinanden, er det ikke mærkeligt, at etiske diskussioner kan blive en smule "overophedede" og debattørerne forfalde til personangreb i stedet for saglige argumenter.

Det er ikke nemt at være fornuftig og afbalanceret, når ens eksistensforståelse er på spil. Som medlemmer af rådet og universitetsetikere i både undervisnings- og forskningssammenhænge står vi dagligt i spændingen mellem personligt engagement og saglig oplysning. Og falder ganske givet ofte i med begge ben. Men vi tager vores ansvar som medlemmer af Det Etiske Råd alvorligt og søger at forbedre os. For vi tror på vigtigheden af, at der i et samfund dedikeres ressourcer til systematisk at gennemtænke og forholde sig til de etiske problemstillinger, som samfunds- og teknologiudviklingen til stadighed rejser.

Det kan for så vidt godt være, at kronikøren 16/7 har ret i, at vores "faktiske åndfuldhed er omvendt proportionel med (vores) egen vurdering heraf". Deler man imidlertid det synspunkt, at etiske spørgsmål og problemer har en kompleks natur, der kræver lydhørhed og åbenhed også over for andre end dem, der bekræfter ens egne fordomme, må en sådan retorik dog afvises. Etik er at være i dialog ikke at kaste med mudder. Etiske diskussioner er for mange mennesker følsomme og bliver tonen i den offentlige debat så grov, som JP synes at lægge op til denne sommer, risikerer man at reducere deltagerantallet til de af os, der er blevet immune.

Det Etiske Råd har for os at se en væsentlig rolle at spille i et åbent og demokratisk samfund som det danske. Vi skal være med til at skabe grobund for de værdidiskussioner, som skal forme fremtidens samfund. Det er derfor godt at se, at rådets arbejde vækker debat, og at vores egne holdninger ofte bliver mødt af saglige og velgennemtænkte argumenter. På den måde bliver de etiske problemfelters kompleksitet tydelig. Men forvitrer lydhørheden og forvandler sig til bitre ord og udokumenterede personangreb, mistes denne kompleksitet og den etiske diskussion sygner hen i en bitter kamp mellem "dem" og "os" og det er ingen tjent med.