Fri forskning er vækstgrundlaget – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2012 > Fri forskning er vækst...

Fri forskning er vækstgrundlaget

Af Jens Christian Djurhuus og Peder Andersen, henholdsvis formand og næstformand for Det Frie Forskningsråds bestyrelse

(Trykt i Berlingske Business 13. august 2012)

Politikerne bør holde fokus på den frie forsknings vigtige rolle for dansk erhvervsliv og tildele området flere midler.

Det Frie Forskningsråd må kraftigt advare mod, at man beskærer de offentlige midler til den frie, konkurrenceudsatte forskning for at omdirigere midlerne til den strategiske forskning, som det senest er foreslået af D I.

Det Frie Forskningsråd skal rådgive regeringen og Folketinget og finder det nødvendigt at advare mod de tiltagende tendenser til at sætte spørgsmålstegn ved den frie forsknings betydning for derimod at opprioritere strategisk forskning i håbet om et hurtigt afkast. Der er tværtimod al mulig grund til at styrke den forskning, der med udgangspunkt i forskernes erfaringer og konkrete talent på allerhøjeste internationale niveau afdækker de basale sammenhænge, som virksomhederne skal leve af ikke bare i dag, men også om ti år.

Det er, som om nogle af erhvervslivets repræsentanter har glemt, at udviklingen i vidensamfundet drives af en sammenhængende kæde, hvor man ikke ustraffet kan spare et led væk. Her kan vi med stor glæde citere uddannelsesministeren, Morten Østergaard, der 3. juli i år sagde til Berlingske: Vi skal have et stort og stærkt fundament af stærke videnskabelige miljøer i topklasse, der forsker frit. Så lægger vi et strategisk lag ovenpå, hvor vi fokuserer på de globale udfordringer. Og så skal vi have en innovationsindsats, der bygger bro, så der bliver forandring ude i samfundet og vækst og jobskabelse.

Der er i høj grad brug for den grundlagsskabende og nybrydende forskning, som er det fundament, de strategiske satsninger skal bygge på, ellers kan der ikke udvikles noget nyt og unikt i Danmark. Man kommer som bekendt aldrig foran, hvis man kun går i andres fodspor. Og det er nødvendigt at komme foran for at skabe vækst og arbejdspladser. Det ved mange af de større danske virksomheder, som altid kalder på mere basal og nybrydende forskning, og det burde erhvervslivets repræsentanter også være klar over.

Ministeren annoncerer samme sted et paradigmeskifte med fornyet fokus på tværfaglighed og en politisk prioritering af de udfordringer, der skal fokuseres på, i stedet for en politisk prioritering af hvilke løsninger, der skal satses på. Det er en udvikling inden for den strategiske forskning, som er helt i tråd med, hvad de internationale erfaringer peger på. Der skal sikres videst mulige rammer for, at forskerne kan udnytte netop deres talent og idépotentiale til at komme med svar på de spørgsmål, som samfundet stiller. I denne sammenhæng er tværfaglighed og tværfaglig forskning helt afgørende.

Den frie forskning bidrager allerede solidt til, at silotænkning ikke bliver opmuntret i dansk forskning. I 2011 gik knap 60 pct. Af alle bevillinger til forskningsprojekter med et fler- eller tværfagligt indhold. I en tid med stigende styring og binding af forskningsmidler bidrager Det Frie Forskningsråds bevillinger til, at forskerne fortsat kan få mulighed for at gøre det, de er bedst til: Få gode ideer, udfordre bestående viden og udføre forskning på højt internationalt niveau. Uden fri, forskerinitieret forskning, ingen nobelpriser eller Nature-artikler og dermed ingen MR-scannere, GPS-systemer, HPV-vacciner, el-biler, supermajs, lykkepiller, iPads ja, fortsæt selv.

Det Frie Forskningsråd er med uddelingen af godt én mia. kroner årligt til de mest talentfulde forskere i Danmark reelt garant for en høj forskningskvalitet på de danske universiteter ikke mindst når der virkelig skal satses nyt.