Den nye L&F-formand får det svært – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2012 > Den nye L&F-formand få...

Den nye L&F-formand får det svært

Af institutleder Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

(Publiceret i Altinget | Fødevarer 7. november 2012)

Landbrug & Fødevarer står over for store udfordringer. Den eksterne kommunikation har været succesfuld, men internt trues organisationen af splittelse og uenighed. Hvis Landbrug & Fødevarer ikke skal miste indflydelse, må den nye formand skabe samling og enighed.

Der er ikke mange ligheder mellem det amerikanske præsidentvalg og formandsvalget i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Det skulle da lige være, at uanset hvem der vinder, er det nødvendigt at søge konsensus for at løse den centrale udfordring, deres land/organisation står over for. I USA er det den enorme statsgæld og for Landbrug & Fødevarer at nå i mål som den enhedsorganisation, den var tænkt som.

De fleste af landbrugets organisationer blev i 2009 samlet i Landbrug & Fødevarer. Der var mange gode argumenter bag den beslutning, blandt andet at fastholde og styrke landbrugets tradition for politisk indflydelse gennem et stærkt, seriøst lobbyarbejde.

Michael Brockenhuus-Schack blev valgt som formand og gjorde det godt udefra set. Trods indre besværligheder med at få finpudset de organisatoriske rammer og opbygget en fornuftig infrastruktur, og det voldsomme eksterne pres på erhvervet fra en global økonomisk afmatning, finanskrise og efterfølgende gældskrise, lancerede han en vision for landbruget og fødevareerhvervet, der præsenterer erhvervets og dermed organisationens mangfoldighed og forsøger at håndtere problemstillinger, resten af samfundet ser som problematiske og forbindes med landbruget. Strategien blev udmøntet i den ny fortælling, der blandt andet blev lanceret som landsdækkende tv-reklame.

Den svære balancegang

Ideen bag strategien var at balancere knivskarpt mellem erhvervets vækstmuligheder, der skabes af effektive økonomiske markeder og fleksible rammevilkår, og de politiske strømninger, der kræver offentlige indgreb og regulering af landbruget. Udgangspunktet har været dialog med politikere og grønne organisationer for at få størst mulig indflydelse på udviklingen. Da Brockenhuus-Schack på grund af sygdom blev afløst som formand af Niels Jørgen Pedersen, fortsattes den eksterne kommunikationsstrategi. Internt gik det mindre godt.

Den største udfordring har været den interne modvilje blandt dele af Landbrug & Fødevarers bagland. Denne modvilje, som har manifesteret sig i fraktioner som for eksempel Frie Bønder og Bæredygtigt Landbrug, er støt vokset og truer organisationens succes som lobbyorganisation.

Kigger vi historisk på landbrugets succes som lobbyinstitution, har udgangspunktet altid været en stærk og seriøs organisation med få og klare politiske budskaber præsenteret af karismatiske ledere bakket op af stor medlemstilslutning.

Et samlet Landbrug & Fødevarer

I den løbende debat er det vigtigt for det samlede erhverv at få organiseret det nødvendige med- og modspil. For at få maksimal indflydelse på den politiske proces tilsiger den politisk-økonomiske forskning vigtigheden af, at en interesseorganisation står samlet og er enig om det centrale budskab.

Flere landmænd har mistet troen på Landbrug & Fødevarers politiske position, og resultatet er, at Bæredygtigt Landbrug er tæt på at skabe en parallel lobbyorganisation, der med primitive midler både afholder stormøder med godt fremmøde og laver opsøgende arbejde og besøger relevante forskere, embedsmænd og politikere med indflydelse på processen.

Set fra mit skrivebord er Bæredygtigt Landbrug ikke langtidsholdbar. Det er en protestorganisation, der på sigt vil tabe pusten som så mange andre protestorganisationer. Fra Landbrug & Fødevarers perspektiv er dette ikke godt nok. Bæredygtigt Landbrug medfører store interne omkostninger, samtidig med at de er med til at forplumre kampen om politisk indflydelse.

For at få maksimal indflydelse på den politiske debat - på landbrugsområdet centraliseret omkring den kommende kommissions arbejde - er det ud fra en rationalitetsbetragtning nødvendigt for Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug at finde fælles fodslag for derigennem at generobre den politiske dagsorden. Den nye formand for Landbrug & Fødevarers plads i historiebøgerne vil afhænge af hans håndtering af denne opgave.